Via landskabet, ikke via kortet

Artiklen identificerer elementer der bør indgå i en kritisk læreruddannelsestænkning der understøtter en almendannende skolefilosofi og som har et humaniserende og demokratiserende sigte. Der indkredses begreber om professionskundskab, videnskabelig metode og modernitetsteori, begreber som danner baggrund for et filosofisk anlagt forsvar for værdien af professions-studerendes autentiske tale. Her står en fænomenologisk bestemmelse af talen centralt som omdrejningspunkt for en idé om et etisk læreruddannelsesfællesskab, der værdsætter og beskytter det uerstattelige individ i dets møde med den herskende uddannelsesrationalitet.