Videnomsætning i Området for Sundhed, UCL - afsluttende rapport med anvisninger

Videnomsætning er en strategisk og prioriteret indsats i UCL, men om, hvordan, på hvilket niveau og af hvem forskningsviden omsættes er ikke tidligere evalueret blandt undervisere, ledere og forskere i Området for Sundhed på UCL – er forskningsviden nyttig og anvendt?
Surveys rettet mod undervisere, forskere og ledere i Området for Sundhed på UCL viser, at videnomsætning sker via den materielle forbindelsestype, eksempelvis anvendelse af forskningsartikler i undervisning, via den aktørdrevne forbindelsestype f.eks. information om forskning i uformelle fora, forskningsbesøg i undervisningen og inddragelse af studerende i forskning, samt via den organisatorisk drevne forbindelsestype, eksempelvis formelle møder og faglige teams. Overordnet ses dog modstridende angivelser i forhold til omfang og niveau af videnomsætning, ligesom den gensidige orientering mellem forskning og uddannelser findes sparsom.

I uddybende, mere nuancerende fokusgruppeinterviews med undervisere, forskere og ledere i Området for Sundhed, UCL om aktuelle og fremtidige muligheder og barrierer for videnomsætning ses det, at UCL forskning er synlig i lav grad internt, men opleves som nyttig og anvendelig, når forskningen rammer plet i undervisningen. Organisatorisk drevede tiltag som CAT kurser og Journal Clubs er kompetenceudviklende, og bidrager i høj grad til optimering af den aktørdrevne og
aktørafhængige videnomsætning og videnimplementering i grunduddannelserne. Den fysiske placering af forskerne i grunduddannelserne har stor betydning for den uformelle videndeling, der opnås ved daglig kontakt, eksempelvis i frokoststuen. Forskningens grundlag og integration i grunduddannelserne er til debat – forskningsbaserede grunduddannelser eller/og uddannelsesbaseret forskning?
Organisatoriske prioriteringer og synlighed af UCL forskning har afgørende betydning for den gensidige orientering og integration mellem forskning og grunduddannelser.