Vidensbasering af lærerprofessionen: Videnskab mellem sikkerhed og politik

Dette kapitel tager udgangspunkt i den danske lærerprofession og diskuterer, hvilken form for videnskab der bør spille en rolle i forhold til lærernes uddannelse og praksis. Kapitlet ser nærmere på evidenstænkningen og forestillingen om viden som sikkerhed, som er et fremherskende bud på, hvordan læreres praksis skal informeres af videnskab. Kapitlet diskuterer hvilke forståelser af og indsigter i uddannelse og pædagogiske processer, evidenstænkningen åbner for, og argumenterer for, at væsentlige dimensioner af pædagogik og uddannelse ikke lader sig indfange af en evidensbaseret vidensform. Dermed peger kapitlet på, at evidensbaseret videnskabelighed udgør et utilstrækkeligt bud på en videnskabelighed for lærere. Kapitlet præsenterer en anden forståelse af pædagogik og uddannelse, som giver indsigt i hvordan uddannelse er formet af samfund, magt, politik og identitet. Kapitlet argumenterer for, at den indsigt gør en anden form for videnskabelighed påtrængende: en form for videnskabelighed, som har begreber til at forstå lærere, elever og forældres agens og meningstilskrivelse, og som indfanger politiske og kulturelle processer i uddannelse. Dermed bliver normativitet og politik kernebegreber i den videnskabelighed, lærere har brug for.