Voksenunderviseres oplevelse af modstand mod læring

    Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomMasterForskning

    Abstract

    Med det udgangspunkt at undervisere i det voksenpædagogiske felt underviser deltagere, der er fulde af erfaringer og viden og gerne vil lære blot ikke for meget, er opgavens problemformulering: Hvordan opleves deltagernes modstand af undervisere i det voksenpædagogiske felt, og hvilke handlemuligheder oplever underviserne, de har?
    Da undersøgelsens genstandsfelt er underviseres egne oplevelser, er der valgt en kvalitativ fænomenologisk-hermeneutisk metode udarbejdet af Gunner Karlsson, kaldet en empirisk-fænomenologisk psykologisk metode, forkortet EPP. Intentionen har været at forstå snarere end at forklare fænomenet modstand, som det fremstår i fem interview med undervisere fra Efter- og Videreuddannelsen i Professionshøjskolen København. Således en metode, der er i overensstemmelse med det humanistiske dannelsesideal, den gestaltterapeutiske forståelse og undersøgelsens genstandsfelt, som er underviseres ”oplevelse”.
    Analysen viser, at samtlige interviewede vægter dialogen i undervisningen højt, føler sig ansvarlige for deltagernes læring og har oplevet modstand. De oplever den i dialogen i klasserummet og typisk i form af negative bemærkninger, kritik og uforståenhed i relation til faglige problemstillinger. En enkelt underviser synes, modstand kan være et spændende modspil, men ellers er oplevelsen generelt forbundet med en ambivalens og følelsen af personlig og faglig inkompetence. Oplevelserne kan, med reference til gestaltterapeutiske teorier om begrebet modstand, forstås enten som forstyrrelser og brud i kontakten eller blot som udtryk for deltagernes kontaktformer. Undervisernes handlemuligheder er mangfoldige og rummer strategier for handling både, før under og efter undervisningen. I undervisningen kan handlemulighederne inddeles i to typologier: de der foregår i relation med deltagerne, og de der foregår i ikke-relation. I undervisernes handlemuligheder kan spores forskellige kontaktformer henholdsvis introjektion, projektion, retroflektion og konfluens.
    I opgaven konkluderes, at samtlige undervisere, har oplevet modstand. At specielt kritik og negative bemærkninger gør, at underviserne føler sig fagligt og personligt ramte. Analysen bidrager ikke med ny teori om modstand, læring og forandring men de empiriske data viser, at deltagernes kontaktform oplevet som modstand, i høj grad påvirker undervisernes oplevelse og handlemuligheder.

    I det videre perspektiv for arbejdet med at støtte underviserne antydes, at der er en frugtbar tilgang i forståelsen af modstand som en særlig kontaktform snarere end som forstyrrelser og brud i kontakten. Det perspektiv er udfoldet i nogle afsluttende over-vejelser over et kursusforløb.


    OriginalsprogDansk
    StatusUdgivet - feb. 2008

    Citationsformater