Abstract
Som naturfagslærer forbereder du dig på at skabe de bedst mulige rammer for, at dine elever kan lære. Du anstrenger dig for at finde og anvende den nyeste videnskabelige forskning og stilladserer indholdet, så eleverne kan forstå det. Du benytter materiale fra elevbøger, hjemmesider og andre kilder, skabt af forfattere med en pædagogisk baggrund.
Men har du nogensinde stoppet op og overvejet, om dine egne valg af litteratur faktisk gavner dine elever/klassen bedst muligt? Om de lettere og hurtigere – og på den måde du har tænkt det – kan afkode og forstå indholdet og konteksten?
Denne afhandling undersøger netop dette spørgsmål:
**"Hvad skal STEM-undervisere vide om literacy (læsefærdighed), for at kunne vurdere og kvalificere litteratur på vegne af deres elever?"**
For at besvare dette spørgsmål lavede jeg en hurtig litteraturgennemgang for at forstå, hvad der gør STEM-litteratur svær at læse og afkode, samt hvilke strategier man kan bruge til at hjælpe eleverne. Jeg brugte denne viden på ti forskellige STEM-lærere for at få klarhed over to ting.
For det første undersøgte jeg, hvad de på forhånd vidste om læsevanskeligheder og hvordan de inddrager det i deres undervisning. For det andet interviewede jeg dem om deres seneste valg af læremidler.
Endelig lavede jeg en dokumentanalyse for at forstå, hvordan forlagene producerer deres materialer. Jeg gennemgik 117 undervisningsforløb fra 4. til 9. klasse fra tre forskellige forlags onlineportaler for at finde ud af, hvordan de havde kvalificeret deres tekster.
Jeg fandt, at hvis lærerne i undersøgelsen bruger én eller flere af mine syv anbefalinger, kvalificerer de deres valgte litteratur bedre i forhold til elevernes læsefærdigheder. På den måde hjælper de eleverne til hurtigere at afkode og forstå teksten – og dermed lære mere.
Jeg fandt også, at lærerne bør overveje fem konkrete råd, inden de anvender udgivet pædagogisk materiale, for at sikre det bedst mulige match til en kendt elevgruppe.
---
Sig endelig til, hvis du vil have det strammet op sprogligt eller tilpasset til en specifik målgruppe.
Men har du nogensinde stoppet op og overvejet, om dine egne valg af litteratur faktisk gavner dine elever/klassen bedst muligt? Om de lettere og hurtigere – og på den måde du har tænkt det – kan afkode og forstå indholdet og konteksten?
Denne afhandling undersøger netop dette spørgsmål:
**"Hvad skal STEM-undervisere vide om literacy (læsefærdighed), for at kunne vurdere og kvalificere litteratur på vegne af deres elever?"**
For at besvare dette spørgsmål lavede jeg en hurtig litteraturgennemgang for at forstå, hvad der gør STEM-litteratur svær at læse og afkode, samt hvilke strategier man kan bruge til at hjælpe eleverne. Jeg brugte denne viden på ti forskellige STEM-lærere for at få klarhed over to ting.
For det første undersøgte jeg, hvad de på forhånd vidste om læsevanskeligheder og hvordan de inddrager det i deres undervisning. For det andet interviewede jeg dem om deres seneste valg af læremidler.
Endelig lavede jeg en dokumentanalyse for at forstå, hvordan forlagene producerer deres materialer. Jeg gennemgik 117 undervisningsforløb fra 4. til 9. klasse fra tre forskellige forlags onlineportaler for at finde ud af, hvordan de havde kvalificeret deres tekster.
Jeg fandt, at hvis lærerne i undersøgelsen bruger én eller flere af mine syv anbefalinger, kvalificerer de deres valgte litteratur bedre i forhold til elevernes læsefærdigheder. På den måde hjælper de eleverne til hurtigere at afkode og forstå teksten – og dermed lære mere.
Jeg fandt også, at lærerne bør overveje fem konkrete råd, inden de anvender udgivet pædagogisk materiale, for at sikre det bedst mulige match til en kendt elevgruppe.
---
Sig endelig til, hvis du vil have det strammet op sprogligt eller tilpasset til en specifik målgruppe.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Kvalifikation | Tom |
| Vejledere/rådgivere |
|
| Status | Udgivet - 2022 |
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver