Oplæg til et nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Activity: Participating in or organising an event typesSeminar

Description

Baggrunden for ønsket om et nationalt forskningsprogram

Socialpædagogerne har gennem flere år og ved mange lejligheder talt for et nationalt forsk-ningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde - en målrettet forsknings- og doku-mentationsplan for det særlige sociale område.

Socialpædagoger er på mange måder stærkt udviklingsorienterede. Forsøgs- og udviklingsar-bejde har været og er et særkende ved det socialpædagogiske arbejde. Omvendt har der of-test været tale om fritvoksende og selvgroede forsøg og eksperimenter, der aldrig for alvor er blevet beskrevet og registreret eller kontrolleret og sammenlignet.

Dokumentation – men lokal og indadvendt
Det er ikke ensbetydende med, at der mangler dokumentation eller at socialpædagoger har vanskeligt ved at dokumentere deres arbejde. Det ved vi fra egne undersøgelser , og senest har Anna Kathrine Frørup i sin Ph.d.-afhandling (2011) påvist, at socialpædagoger aktivt ar-bejder med dokumentation i deres daglige arbejde. Det, hun imidlertid også påviser, er, at denne dokumentation bruges lokalt og ikke bidrager til udvikling og distribution af viden på tværs af arbejdspladser. Tværtimod kan hun iagttage en tendens til en indadvendt orientering mod dagligdagen og den individorienterede omsorgsopgave.

Begrænset forskningsbaseret viden
Når Socialpædagogerne således taler for et nationalt forskningsprogram, gør vi det for at for-bedre dokumentationen og fordi socialpædagogikken og det socialpædagogiske arbejde er et forskningstyndt område. De tilbud, som samfundet giver til udsatte børn og unge samt voksne mennesker med handicap, bygger på et begrænset fundament af forskningsbaseret viden om socialpædagogernes arbejdsområde.

Vi gør det, fordi vi i opbygningen af systemer til dokumentation og udvikling af effektmålings-redskaber kan se, at det er den indsats, som er tættest på kommunerne selv: sagsbehandlin-gen og ydelsespraksis, forvaltningsniveauet, der er opmærksomhed på, mens indsatsen i de tilbud som gives udsatte børn og unge samt voksne mennesker med handicap, foranstalt-ningsniveauet, dets opbygning eller virkemåde mere eller mindre er et lukket land – en black box.

Men vi gør det først og fremmest, fordi vi simpelthen gerne vil vide, hvornår vi udfører arbej-det godt, og hvornår det lykkes mindre godt. Helt konkret. Og det er der mindst tre grunde til.

Tre argumenter for nationalt forskningsprogram
Den vægtigste grund er den etiske forpligtelse til at vide, om det vi gør, har en positiv effekt. En anbringelse af et barn uden for hjemmet som eksempel er en meget indgribende foran-staltning, hvorfor vi har pligt til at vide, om det vi gør rent faktisk bringer barnet eller den unge videre i livet.

Derudover vil en bedre dokumentation og forskning styrke det socialpædagogiske arbejde, forbedre indsatsen og øge arbejdsglæden. Den er forudsætningen for læring, en reel og mere holdbar faglig udvikling samt bedre resultater.

Udvikle faget, socialpædagogikken og faglige miljøer er et kerneområde i forbundets socialfag-lige strategi. Et nationalt forskningsprogram for det særlige sociale område, herunder et natio-nalt forskningsråd, er et 2013-mål i forbundets virksomhedsplan. Planen er at få skabt op-mærksomhed om og interesse blandt de politiske beslutningstagere for et dokumentations- og forskningsprogram sådan, at det kan bringes ind i forhandlingerne om finansloven 2015.

Et program, hvis formål er at udvikle og styrke det socialpædagogiske arbejde, dets teori og metoder sådan, at de børn, unge og voksne, som har behov for særlig støtte, får mest muligt gavn af indsatsen.


Forsker
Period21 Jan 2014
Event typeConference
LocationKøbenhavn, DenmarkShow on map