DR P1 Morgen 10.02.2024 07:05

Description

Du lytter til P1. Ja, og vi kan også sige godmorgen, godmorgen og velkommen til denne lørdags udgave af P1 Morgen. Det skal være slut med at bruge ord som kompetent, stærkere, ambitiøs i jobopslag, for det kan skræmme kvinder væk. I stedet for, så skal man lede efter dygtige og kvalificerede kvinder. Sådan lyder anbefalingen fra konsulentfirmaet Develop Divers og arbejder med at ændre nogle ord og udtryk for eksempel brænder for, skal ændres til, værdsætter eller trives med. Ja, eller skarp analytisk sans. Det skal ændres til god analytisk sans. Eller holde mange bolde i luften skal ændres til håndtere flere forskellige opgaver. Ja, det kunne man læse i Weekendavisen, der udkom i går, Og det sker, efter at ligestillingsminister Marie Bjerre tidligere på ugen lancerede et såkaldt inspirationskatalog. Vi taler med Dansk Magisterforening i den her time, og i næste time, der tager vi en liste debat mellem Sf og El. Og det er jo, fordi Udenrigsministeriet har betalt 46000 kroner for et program, der k. En anden historie handler om investorer i vedvarende energi. De lokker muligvis kommunerne til at træffe usaglige beslutninger, så det ikke nødvendigvis er de bedste projekter med den størst mulige lokale opbakning, som ender med at blive realiseret. Det får kritik fra flere steder, og i denne her time, der taler vi med en kommunalforsker og. Ja, og det her, det lyder som helt traditionel mexikansk musik. I As modtager du Bora Meteora. Ja, men Maria, det er det jo sådan set ikke. Nej. Nej, fordi manden bag han hedder Pezopluma. Han ligner en rapper og er blevet sat i forbindelse med mexicanske narkokarteller og og musikken lyder meget mexicansk, men er helt vildt populær over hvert fald på det amerikanske kontinent. Han stormer frem og begynder at puste selveste Taler Swift i nakken. Faktisk i popularitet. Ja, det er kl. 830. Vi dykker ned i den historie i studiet den her morgendag. Også to Maria Hollænder og Bjarne Steensbæk. Om to timer mødes parterne for at genoptage overenskomstforhandlinger for de statslige ansatte. Det er finansminister Nicolai Varmen, som skal mødes med flere fagforeninger, og størst af dem er Hk Stat. Forhandlingerne har kørt i flere måneder og tegner nu til at være inde i sin afsluttende fase. Der skal fastlægges løn. Ja, så godmorgen til dig, Nanna Vesle Hansen. Du er arbejdsarbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Hvor langt er parterne fra en aftale?Jamen de intentionen er, at de nu skal starte på de afsluttende forhandlinger, og det vil sige, de har nået rigtig mange, rigtig langt med rigtig mange temaer. Men nu er det ligesom den sidste, den økonomiske ramme, der skal på plads. Og løn har jo været det altoverskyggende tema de her forhandlinger. Hvor langt står parterne derfra hinanden?Ja, altså, der har jo været ret tidligt. Da de udvekslede krav, var der nogle tal, der ligesom blev nævnt. Finansministeren sagde: jamen det tegner til en lønudvikling eller på 88 over to år. Vi har en forventning om, det bliver en toårig aftale, Lønmodtagerne på den anden side, de pegede på: jamen vi. Hvor hvordan kan du sige noget om, hvordan du forventer det her det lander?Jamen egentlig har der været meget stille omkring de her forhandlinger. Det er faktisk et godt tegn. Det tyder på, at man virkelig arbejder hårdt inde ved forhandlingsbordet på at lande en aftale om. Så min forventning er, at de lander en aftale og måske endda her i løbet af weekenden. Vil du vurdere, at den her lønstigning? Vi ved ikke helt, hvor den lander henne, men at at det umiddelbart lyder ambitiøst?Ja, altså det jo lidt forskellige perspektiver, de to parter har. Ikke hvor man kan sige, at det egentlig meget traditionelt, hvor arbejdsgiverne de kigger mere fremad. Jamen, hvad er forventningen, Prognoserne for lønudviklingen i 2024, 20, 25, og der har lønmodtagerne. Det kigger de selvfølgelig også på og forholder sig til, men de kigger også lidt bagud og tænker: jamen der har. Hvilke andre ting? Nu nævner du her løn under barsel, men andre ting skal man være være opmærksom på. Altså noget der har været et stærkt ønske om fra lønmodtagerne, det var at kunne løfte en dagsorden omkring et bæredygtigt arbejdsliv. Og det har også været en rigtig svær diskussion, fordi at jamen hvis et bæredygtigt arbejdsliv, at hvis man ligesom kom ind i og snakker om ordninger, som måske kunne trække arbejdet. Og bære et dygtigt arbejdsliv. Hvad betyder det?Jamen det har handlet om. Jamen, lønmodtagerne ser jo ind i, at de skal have et længere arbejdsliv en senere pensionsalder. Jamen kunne man eventuelt lave nogle ordninger, hvor man måske i perioder kan dross lidt ned på sin arbejdstid? Kunne man måske se på, hvordan man kunne få større indflydelse på at planlægge sin egen?Men Nanna Wesley: når alt kommer til alt, når man er inde og kigge på de forskellige fagforbunds hjemmesider og så videre, så så er der et massivt krav om lønstigninger. Bliver det der altså? Det store slag bliver slået, og kommer den til at gå hjem, Tror du?Ja, det gør det, og det er helt traditionelt, at det er der, det store slag står til sidst i den der, og det bliver tit landet over sådan en her weekend, hvor de sidder til den sidste time og presser hinanden på det. Og jeg vil sige, det er jo altså ikke en fast tidsmæssigt bagkant på de her forhandlinger, men hvis ikke det her forlig, der bliver landet nu, det er jo det der lidt. Måske hen over weekenden. Sådan lød det fra dig, Nanna Vesle Hansen. Mange tak. Og du er altså arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet. Klokken er 812. Hvis regeringen skal leve op til sit mål om en firedobling af produktionen af grøn strøm på land, så skal solcelleparker og vindmøller de kommende år igen begynder at skyde op i et retOg derfor så ser man i øjeblikket, at det vælter ind med ansøgninger fra investorer i vedvarende energi, hos kommunalpolitikere og embedsfolk. Alle med ønsket om, at det lige præcis er deres grønne projekt, der skal skyde op på kommunens arealer. Og nogle går skridtet videre og lover også store pengebeløb til kommunerne. Altså ud over de projekter, de tilbyder. Hvis det altså er dem, som bliver valgt. Og en af dem, der gør det, det er selskabet Bioser. De tilbyder blandt andet trecifrede millionbeløb til nye grønne fonde i de kommuner, hvor de får lov til at realisere deres projekter. Du er kommunalforsker og forskningslektor og så centerleder ved Dm Jxs. Du mener, der er reel risiko for, at investorerne med de her millionbeløb lokker kommunerne er til at træffe usaglige beslutninger, når der skal postes penge i nye grønne projekter. Hvorfor det?Jamen altså, det er jo sådan set rimelig åbenlyst, at de her de her projekter og de her investorer så jo gør noget, vi har brug for. Det er jo det, der er udgangspunktet. Altså, vi har brug for grøn omstilling. Vi har brug for masser af af strøm til de elbiler, danskerne er begyndt at købe i stor stil, så de kommer jo med noget godt. Men det er jo også helt åbenlyst. Altså, man prøver ligesom at åbne døren og prøver at overbevise politikerne om. Hvad er det, du frygter, der sker sker, hvis kommunerne lader sig påvirke af de her store pengebeløb?Jamen det jo, i den enkelte kommune er det vigtigste jo, at man får valgt de projekter, der er bedst for kommunen og bedst for kommunens borgere. Og hvis der ligger, som det gør i nogle kommuner, 30 vedvarende energiprojekter, men altså, hvor der så på nogle af dem er bundet 200 eller 300 millioner, som bliver lagt ned i en fond, som kommunalpolitikerne kan disponere over, så er det jo svært at forestille sig, og vi kan ogsåSelskabet Beserk, som blandt andet stiller en trecifret et trecifret millionbeløb i udsigt til de kommuner, som skulle vælge deres projekt. De mener ikke, der er noget problematisk i deres praksis. Prøv lige og hør administrerende direktør Bertel Maigaard: Jeg tror, han kommer her. Vi faktisk pengene tilbage til lokalsamfundet, altså til de enkelte borgere. Så jeg vil sige, det er det stik modsatte af bestikkelse, fordi vi prøver sådan set at sikre, at at lokalsamfundet får en andel af det her. Ja, altså så så han siger, det er det modsatte af bestikkelse. Vi prøver at sikre borgerne får noget ud af det her. Pengene, som bliver tilbudt ekstra, havner i en grøn fond, som kommunen så kan disponere over. Så hvorfor er det problematisk?Jamen det har han jo fuldstændig ret i. Altså, bestikkelse er jo, hvis man går hen og giver den enkelte politiker eller de enkelte medarbejdere penge for at godkende bestemt pose. Så det har han jo fuldstændig ret i. Der er ikke på nogen måde tale om bestikkelse, men virkningen bliver jo den samme. Altså hvis man siger politikerne til politikerne: Her ligger en fond for 203 100 millioner i for med oven i købet, hvis I godkender voresMen hvis pengene, som de lokker med, havner i en grøn fond, hvor meget indflydelse har de virksomheder så reelt over de penge, når de først er landet i i fonden?De har ingen indflydelse overhovedet på, hvad pengene skal bruges. Er det samme problemer? Ja, det er ikke det, der er problemet her. Problemet er ikke, at man kan lave en masse grønne ting ekstra grønne ting ud over det vedvarende energiprojekt. Det er jo i virkeligheden ganske godt, og det er også derfor, jeg starter med at sige: jamen, de her virksomheder kommer jo og gør noget godt. De leverer det strøm, som danskernes mange nye elbiler har brug for. Og og som du siger, det er jo ikke ulovligt, det der foregår her. Men og og vi ved jo også, at kommunerne har virkelig brug for pengene. Hvordan vil man kunne indrette regler på det her område, så kommunerne får glæde af af de her ekstra penge, men samtidig ikke havner i, at der er tvivl om, om de har har valgt fagligt korrekt?Jamen det er virkelig svært, og jeg kan se, der er også allerede politikere, der begynder at snakke om, at nu skal vi have nogle nye regler, og det har jeg svært ved at forestille mig og lige beskrive, hvordan man kan lave sådan nogle nye regler. Men først og fremmest er det vigtigt, at vi får en diskussion om det, fordi det afspejler faktisk et endnu mere generelle problem: at den helt overordnede styring af vores grønne omstilling er udfordret i forhold til for eksempel også det næste skridt nu. Bare lige til sidst, Rue Buh. Hvis du ligesom det lyder som om du lægger op til, at der egentlig skal staten skal mere ind over sammen med eller måske endda mere du ved i stedet for for kommunerne hører jeg det lidt som: Er det ikke et problem, når man ser på, at de projekter, det drejer sig om, skal jo ud og integreres i de pågældende kommuner, så er det vel vigtigt kommunerne har indflydelse?Jo, men staten kan jo eksempelvis også bidrage med noget i forhold til den faglige kvalitet i de her beslutninger. Det er en hel hel problemstilling, der ligger ved siden af, fordi de her projekter er nye. De faglige kompetencer i kommunerne til at vurdere de her projekter er nogen, man først er i gang med at bygge op, og det kunne jo være en af de måder, staten kunne bidrage med med nogle videnscentre, som kunne gå ind og hjælpe m. Rå bug. Tak for analysen. Tak lie måde. Kommunalforsker og forskningslektor, altså centerleder ved Danmarks Journalisthøjskole, Dm JK. Forskellen mellem køn har aldrig været større. Sådan kunne man læse i Kristi Dagbladet i går. For mens de unge kvinder i stigende grad går op i værdipolitiske spørgsmål som blandt andet klima, ja så er det i langt højere grad fordelingspolitik. Det er lavere skat, der har de unge mænds interesse. Det kunne man blandt andet se under skolevalget for en uge siden, hvor Liberal Alliance løb med 36 % af drengenes stemmer. Det var et valg, der foregik i folkeskolen, og noget tyder på, at det vi kommer til at se nogle markante forandringer i fremtiden, det er altså, når det gælderJa, sådan lyder i hvert fald din vurdering. Kasper Møller Hansen: Godmorgen, godmorgen. Du er valgforsker, du er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og du laver jo løbende målinger for for Altinget. Hvad er det for et skælv, vi nu lige nu ser blandt de unge mænd og kvinder?Ja, altså de unge kvinder går til venstre. Altså de stemmer på Sf, alternativt Enhedslisten Radikale, altså det værdipolitiske Venstre, mens at de unge mænd går strømmer til Liberal Alliance. Og det er faktisk en udvikling, vi har set i lang tid, som bare er blevet stærkere og stærkere. Det er måske. End de nogensinde har været tidligere. Lad os prøve at dykke ned i tallene, hvad som som som Maria nævnte skolevalget. Det var 1. Februar. Hvad sagde tallene der? Mand,Men der var vi jo helt ned i. Jeg ved ikke tallene for for mand kvinde på skolevalg. Det opgjorte kun samle. Der kunne vi bare se, at Liberal Alliance blev det største parti. Men når vi følger de mindelige meningsmålinger og så ser på den gruppe, der hedder 18 til 24, altså de unge, som som lige er begyndt at stemme, så har vi altså 36 % af dem af de unge mænd forOg du siger det er en stor forskel til til til det vi så tidligere. Hvad kan forklaringen være på det?Ja, noget af det har jo noget at gøre med uddannelse. Så hvis man smider uddannelse oven i det her, så kan man altså se, at igen, at de de unge mænd uddanner sig, kommer er lidt længere om at komme i gang med uddannelsen. De uddanner sig mod de kortere uddannelser, de mere fagligt prægede uddannelser, kvinderne tager, de længere uddannelser, de kommer tidligere i gang. Men men hvordan forklarer det, at for eksempel kvinder vælger længere, hurtigere i gang med uddannelse og de ting du forklarer her? Hvordan forklarer det, at kvinderne præcist går til venstre og og og mændene til højre? Eller de unge piger og de unge drenge?Det betyder jo også, kan man sige, at kvinderne de her to år før drengene i forhold til deres, kan man sige, hvornår de etablerer sig, familie med videre. Så man skal næsten sammenligne. Hvis man tager en attenårig mand, så skal man sammenligne det med en tyveårig kvinde i forhold til, hvorhenne de står politisk. Så det er noget af forklaringen. Men men præcis hvor kan man sige. Kan det her, Kasper Møller Hansen? Kan det her ændre fremtidens politiske landskab?Jamen det gør det jo. Altså, det kommer det til at gøre, og det kommer til at gøre det ret markant, hvis det her det holder ved. Altså, vi plejer at sige det på den måde, at man som ung smider sit politiske anker ud, og den anker lin, den er nu engang kun så lang. Det kan godt flytte dig rundt til nogle andre partier lige i nærheden af der, hvor du startede, men grundlæggende så lægger du sådan lidt fast. Der er selvfølgelig nogle der, der vælger at flytte sig langt, men. Nej, men på længere sigt er du ikke så bekymret for Venstre og Socialdemokratiet. Jo, det er jeg faktisk. Altså fordi lige nu står vi altså Socialdemokratiet til skolevalg, fik godt nok blev anden største parti, men fik 15 %. De får jo 27 blandt de voksne ved forrige valg, og sammen Venstre de gik var markant under hvad de fik tidligere. Så de etablerede partier står til altså at miste markant blandt de yngsteFortalte du Kasper Møller Hansen? Mange tak. God dag til dig, Tak i lige måde. Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Og så har Thomas Hougaard taget plads for at levere et nyhedsoverblik. Det kommer her. Klokken er 3 minutterNogle virksomheder tilbyder kommuner penge for at få tilladelse til at gennemføre grønne projekter, eksempelvis ved at betale for en ny cykelsti eller dele penge ud til kommunale fonde. Men det kan få den konsekvens, at der bliver taget mere hensyn til Kommunekassen, og det bliver det, der afgør, hvilke projekter der bliver gennemført. Det betyder jo også, at vi ikke kan være helt sikre på, at vi rent faktisk får de projekter, som er bedst for den grønne omstilling, men at vi derimod kan ende med de projekter, som havde flest penge i ryggen. Flere kalkunfarme i Danmark ligger alt for udsat. Det mener landsorganisationen Danske Fugleforeninger, efter fire farme på Sjælland alene siden nytår er blevet ramt af fugleinfluenza. Det sker jævnligt på de kanter, og derfor bør man se på, om de ligger de forkerte steder, siger Poul Jørgensen, der er landsforeningens miljøkonsulent. Det handler om Skælskør, og det er også et af de vigtigste fugletræk områder i Danmark med en masse gæs, som er inficerede. Derfor ligger kalkunfarmene et helt forkert sted, hvor de er alt for udsatte for for smette. Fødevareminister Jakob Jensen siger til også, at han gerne vil se nærmere på forslaget fra fugleforeningerne. Vintervejret påvirker stadig trafikken, lyder det her til morgen fra Vejdirektoratet. Her er det vagthavende Lasse Andersen. Vinterferien, den er jo startet for mange mennesker, så der kommer nok til at være lidt trafik derude. Vi forventer ikke det helt store, men derfor så, for altså vi forventer jo stadig der er glat derude, så de gode råd herfra, det er jo i hvert fald stadig med at man skal køre efter forholdene og nedsætte hastigheden. Men ellers så forventer vi det bliver stille og roligt. Og så også et kig på vejret, som det kommer til at forme sig resten af dagen. Det bliver overskyet og i Nordjylland fortsat nedbør i form af sne eller tøsne. Resten af landet kan få lidt regn, men fra ud på eftermiddagen bliver det tørvejr de fleste steder mellem minus to og plus tre grader varmest mod syd. Taylor Swift skal vi tale om nu, havde jeg nær sagt. Ikke helt, men indirekte kan man så sige, for det fører et andet sted hen. Hun skrev tidligere på ugen historie, da hun som den første nogensinde vandt sit 4 album of the Year til Grami Awards den her weekend. At hun så igen på alles læber, fordi hendes kæreste, Nflstjernen Travis Kelce, skal spille Super Ball. Fin. Ja, der er en, og det er den firetyveårige mexikanske rapper, og han hedder Peso Pluma, og han lyder sådan her. EtJa, der oddere. En fireogtyveårig mexicansk rapper er han Pezopruoma her. Her er sangen Ella Baila Solar i The Tonight Show. Det er en sang, der har gjort ham til den mest sete kunstner på Youtube sidste år med 85 milliarder visninger. Og det er til trods for rygter om forbindelser til narkokartellerJamen han er jo, han er jo kommet sådan lidt ud af ingenting, fordi det er jo faktisk først sådan i starten af 23, at han begynder at få sådan at brancher ud og og forgrene sin popularitet til det mexikanske mindretal i Usa. Og så slutter han jo af på toppen og er blevet den 5 mest streamede ar tist i. Men han er også sådan lidt en kontroversiel figur. Ikke fordi han har nogle forbindelser, som der bliver talt en hel del om. Ja, altså, der er jo det her med, at man kan sige i Mexico, der har de her narkokarteller en kæmpe, kæmpe kæmpe magt. Og der så han har Plumahar udtalt i et interview, at de her narkokarteller kan godt finde på ligesom sådan at ringe til musikerne og være sådan: hey, hvor mange penge skal du have for og lave en sang om os? Det er det her, som. Ja, 85 milliarder visninger, det jo, det jo, det jo det jo helt vildt er er er er folkNej, altså, det er det jo ikke, men men vi man man kan sige, hvis vi kigger på rapmusik, så har der jo, så har der jo op gennem tiden været i Usa hele den her sådan skænderier eller de her hvad hedder det kon konfrontationer mellem sådan blods og crips for eksempel. Vi ser det i Sverige, at der er mange af de her nye unge rappere, dem også har. Lad os lige høre, altså høre musikken, som du nævner, Narco Corido, den genre, der som som han synger. Nu får vi lige en bid af det her med Ambra Penedes, hedder den. God dag d. Da Jane. Og det lyder sådan lidt traditionelt mexikansk og men han ligner jo Pesobruma, en rapper med blink på, tænder, med store halskæder. Han optræder sågar på videoer med maskinpistoler og sådan noget. Altså kan vi forvente, at det sådan noget her, den slags musik, og han vil slå igennem i Danmark. Nej, men vi der. I gennem de sidste par år er vi begyndt at tale om noget, som hedder glocalysation, som er noget altså globale fænomener, der bliver pakket i sådan en lokal indpakning. Så så det er jo altså, der er han jo et perfekt eksempel på det her vi. Vi vil gerne have noget, der virker sådan nichel og lokalt. Vi må se det. Kan være vi snart får hørt mere til Pisopluma på playlisterne herhjemme. Nanna Frank, Tak for det Selv tak. God dag. Ja tak i lige måde. Musikjournalist er du altså i Dr?Det der med at i jobopslag og bruge den her vending kompetent, stærk, ambitiøs, det kan være en en temmelig dårlig ide, fordi det kan måske skræmme kvinder væk. Ja, i stedet for, så skal man måske prøve at lede efter dygtige og kvalificerede kvinder på en anden måde. Sådan lyder anbefalingen i hvert fald fra konsulentfirmaet Develop Divers. De har udviklet sådan et softwareprogram, der renser stillingsopslag for præcis den slags ord, som du lige nævnte dere. Det kunne man læse i Wikendavisen i går, og det sker, efter at ligestillingsminister Marie Bjerre tidligere på ugen lancerede et såkaldt inspirationskatalog. Hun ønsker sammen med KL at gøre noget ved den skæve kønsbalance i topledelsen i den offentlige sektor, og det kan man blandt andet gøre ved at lave et et anderledes jobopslag. Og ministeren, ja, hun fremhæver i det her kato. Ja, eller i hvert fald noget som skræmmer kvinder væk. Det kunne være det der man tit ser i annoncer, brænder for det skal ændres til, værdsætter eller trives med. Jaer, skarp a lytisk sans. Det burde i stedet hedde god analytisk sans. Ja, eller det der med at man skal holde mange bolde i luften, det kunne man måske med fordel ændre til håndtere flere forskellige opgaver. Ja, godmorgen og velkommen til dig, Cecilie Kort godmorgen. Du er teamchef for afdelingen Karriere hos fagforeningen Dansk Magisterforening, og I har cirka 68000 medlemmer. Oplever I, at jeres medlemmer lader sig afskrække af opslag, hvor der søges efter en kompetent, ambitiøs, stærk leder?Vi oplever, at vores medlemmer som alle mennesker går ind og kigger på et jobopslag og tænker: lyder det som om de leder efter nogen som mig? Og så tænker de: lyder det som det her er et sted, som jeg gerne kunne tænke mig at være en del af?Lad os lige holde fast i de her ord altså kompetent, ambitiøs og stærk er det ord som hvor du tænker: ja, det kunne godt. Det kunne godt afskrække kvinder. Altså jeg lagde mærke til noget der i stod og læste dem op, at efter de er blevet sådan bare vasket, så er de jo blevet meget mere konkrete. Altså det her kompetent vi har brugt i hvert fald 25 år, og jeg tror ikke rigtig, der er nogen af os, der rigtig ved, hvad det betyder endnu. Men dygtig, det kan vi lidt med at forholde os til, og jeg tror det der sker med det her også er at. Hvad er der galt med ordet kompetent?Altså, i sig selv er det jo bare et ord, men det er også en lille smule fluffy, ikke? Altså, det Jo, sådan er også et eksempel på, at man i stedet for at sige din kompetence profil kan sige du er sådan en, eller vi søger. Og noget af det vi i hvert fald hører, er mange medlemmer, der kommer og siger: hvad kompetent, hvad er mine kompetencer egentligt?Men er det et ord, som du siger, at det så primært får kvinder til at tænke, så er det her det ikke noget for mig?Altså, jeg kan jo ikke lige hive op af baglommen, og jeg har hørt nogen komme ind og sige: hey, der står kompetent i det her jobopslag. Jeg tror ikke, det er noget for mig, men vi ved jo også godt, at der er nogle ord, som tiltaler nogle mere end andre. Men men, så lad os tage nogle af de andre ord, fordi det er jo et. Det er jo et konsulentfirma, der arbejder for at få mere mangfoldighed, altså få flere kvinder til at søge. Og det er jo et program, som Udenrigsministeriet har købt, og de har købt det for et år, betalt 46000 kroner. Vi ved ikke rigtig, hvad resultatet så er. Jeg tror måske alle sammen blive en lille smule træt af at skulle brænde for vores arbejde, men noget af det vi jo også kan se, det er, at vi har flere og flere medlemmer på tværs af køn. Og ja, der er en lille overvægt af kvinder, som kommer og siger jamen lyder det her som et arbejdsmiljø jeg har lyst til at være en del af, hvis man lyder det her som ledelses værdi. Så er der også den her, altså skarp analytisk sans. Det ændres til god analytisk sans. Hvorfor er godet bedre end skarp?Det ved jeg heller ikke, om det nødvendigvis er, men, men jeg synes faktisk det bliver mere konkret altså, og og det bliver sådan lidt mere. Jeg tror vi alle sammen kommer til, når vi laver et jobopslag og pudse det lidt op. Vi vil så gerne have det her. Det lyder som et spændende job. Vi vil gerne have, der er nogen, der søger det. Men, men i virkeligheden vil vi jo gerne have nogle, der er gode. Men det men er det egentlig ikke lidt en famlen i blinde? Fordi jeg synes også man kan fornemme på dig, at altså det jo, det er jo meget små nuancer nogle gange i det her, om det skal ændres til det ene eller til det andet, ikke. Er der noget som helst, der peger på, at det rent faktisk vil virke, så kvinder kommer til at søge, for det er jo det. Man kan sige det, dem, der har undersøgt det. Der findes en fremragende amerikansk forsker, der hedder Jonesy Covens, der har undersøgt det her, som som viser, at det har en betydning. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, at man kan gå ned, og så kan man købe en tshirt til sin til sin pige, hvor der står sød og nuttede, og ind til sin dreng, hvor der står stærk og hurtig. Og og det er jo ord, som vi er vant til, bliver pukl. Ja, men lad os prøve at fortsætte med at være lidt konkrete, for der er jo også den her holde mange bolde i luften. Den duer heller ikke. I stedet så skal man skrive håndtere flere forskellige opgaver. Den elsker jeg altså. Ja, fordi fordi vi når meget tættere på arbejdsopgaven, altså holde flere opgaver i luften, så kan jeg jo tænke mig ind i, hvad er det egentlig, jeg skal gøre, når jeg går på arbejde det her sted?Men pointen er at have, at det er jo en formulering, som som i hvert fald ifølge konsulenthuset betyder, at det så kvinder, der ikke vælger at søge. Så hvorfor er det, at kvinder har svært ved den her formulering og holde mange bolde i luften, og i stedet skal det hedde håndtere flere forskellige opgaver?Jeg tænker, at den her virksomhed har har gjort deres research godt, og derfor har fundet ud af, at det er noget, der tiltaler mænd og kvinder. Det bliver også meget binært, ikke? Der er jo også mange andre former for diversitet, vi gerne vil have den på arbejdspladsen, så, så det vil jeg lade dem svare på. Men men jeg tænker jo i virkeligheden, at det, der er allervigtigst, er, at vi får dialogen på arbejdspladsen. Er der en risiko? Fornemmer du det altså i Dansk Magisterforening, at og dine medlemmer kan der være en risiko for, at man på en eller anden måde kommer til at tale lidt ned til kvinder, så det på en måde giver bagslag eller i hvert fald får en forkert effekt. Ja, altså, man kan sige, når vi har den her den her snak, så er det, så er det jo nærliggende at tænke, at kvinder ikke vil søge et opslag, hvor der står ambitiøs og kompetent, fordi de ikke oplever sig selv som ambitiøs og og kompetente. Og i det hjem oplever vi i hvert fald, at alle medlemer. Men det her, det er jo så. Det er jo et jobopslag, der sigter mod det at være leder eller være mellemleder. Hvis man vil gerne være leder eller mellemleder, skulle man så ikke kunne kunne æde ordet ambitiøs eller kunne æde ordet kompetent?Jo, og det er der jo mange, der vil mene, det er. Jo, det er jo noget, vi typisk forbinder med det at være leder. Typisk, så forbinder vi jo det så også med et billede af en mand, og det kan man jo også se på i, når man siger en en ambitiøs leder, så vil der kan holde sandsynligt komme en hvid mand op. Men men der er det jo igen det der med at tænke: hvad er det for en ledelseskultur?Hvordan ser det perfekte jobopslag ud set med dine øjne? Og her tager vi altså kun lige rubrikken. Og det var da et dejligt spørgsmål. Altså, jeg, jeg tænker jo i virkeligheden, det perfekte jobopslag er et, der er super konkret. Altså, du går ind og siger: hvad er det for en arbejdsopgave, vi gerne vil have løst? Hvad er det, vi gerne vil have, at du har leveret om 12 år? For at være en succes her, så skal du gøre det her, det her, det her, det er det, vi gerne vil have. Og god i stedet for skarp. Hvis man kan blive mere konkret og sluge lidt, luge lidt ud i indforståelse, indforståethederne og alle flosklerne, så er det i hvert fald en rigtig god ide. Det gør det meget nemmere. Tak fordi du mødte frem her til morgen sine kort. Og du er altså teamchef for Afdeling for Karriere hos fagforeningen Dansk Magisterforening, der tæller cirka 68000 medlemmer. Og i næste time, der har vi jo en debat mellem Liberal Alliance og Sf, og det er jo, fordi ligestillingsministeren nævner Udenrigsministeriet i sit idekatalog, og et Udenrigsministeriet har brugt seks. Lige nu skal det handle om kommunernes valg af grønne selskaber til projekter. Men der kan være klækkelige pengebeløb i udsigt, hvis kommunerne vælger bestemte grønne selskaber til at realisere lige præcis deres grønne projekter med. Den tilgang får kritik fra flere, som mener, at det kan lokke kommunerne til at træffe beslutninger. Kommunalforsker Råbe Buh. Han formulerer det sådan her. Man prøver ligesom at åbne døren og prøver at overbevise politikerne om, at det skal lige præcis være vores projekt ved at komme blandt andet med sådan nogle store milliongaver. Altså sådan to 300 millioner i en. Ikke direkte ned i en kommunal slunken pengekasse, men jo i hvert fald en kommunal økonomi, der er meget anstrengt. Der er to 300000001 gigantiskOg nu kan vi sige godmorgen og velkommen til dig, Bertel Majgaard. Du er administrerende direktør i Bioser Bio Ser. Hvordan udtaler du det selv? Bio Eur byer ser sådan. I er en af de virksomheder, der får kritik. I stiller nemlig blandt andet trescifre millionbeløb i udsigt, hvis man vælger. Altså hvis en kommune vælger lige præcis jeres projekt. Jamen det er jo heller ikke nødvendigt, altså nødvendig. Det følger jo af loven, og loven er, at man skal stille nogle penge ind til en lokal fond. Og vi har valgt helt fra start af, at vi er et selskab, der gerne vil donere en større del af vores overskud tilbage til de lokalsamfund, vi er i. Så jeg er sådan set stolt af, at vi vi vi faktisk giver pengene tilbage igen til lokalsamfundet. Ja, så det er et ekstra beløb I stiller til rådighed for kommunen, ikke?Roar Buch, kommunalforsker, forskningslektor og centerleder ved Dm JK, som vi lige har hørt. Han fortalt os, at han er bekymret for, at kommunerne vælger alene på grund af de her ekstra penge, som som ikke skal lægge, men som I tilbyder. Kan du forstå den bekymring?Nej, det kan jeg faktisk ikke. Jeg kan godt høre, hvad han siger, men jeg synes, der er mange ting i livet, man kan være bekymret over, end at hvis virksomheder vælger at sige, at deres overskud skal gå tilbage til lokalsamfundet. Men man kan sige det, det er jo penge. Det vil vi senere høre her i P1 morgen. En viceborgmester sige: det er penge, som spiller en rolle, når de skal vælge mellem den række af projekter, der bliver tilbudt. Så ville en kommune vælge ja, hvis de ikke sætte de penge i udsigt. Jamen selvfølgelig er det vigtigt for en kommune. Altså, når Novo Nordisk investerer 42 milliarder i Kalundborg kommune skabe skabe 800 arbejdspladser, så er det jo også dejligt for Kalundborg kommune, fordi får får sikret en masse økonomi ind i deres kommune. Så selvfølgelig er det vigtigt for politikerne, hvad der kommer ind af økonomi. Det er jo det, de er valgt til at sikre, at der er en stærk økonomi, som kan sikre et stærkt velfærdssamfund. Og det har vi så valgt at sige,Ser du nogen som helst form for konkurrenceforvridning i det i forhold til andre, som tilbyder lignende projekter som dem I tilbyder?Nej, altså, jeg synes jo i virkeligheden, at det er lidt sjovt, at I vælger og interviewe os omkring, at vi giver pengene. Jeg synes det rigtige spørgsmål, det var i virkeligheden at spørge alle de andre udviklere: Hvorfor er det I vælger at tage alle pengene i lommerne i stedet for at give det tilbage til de lokalsamfund, de opererer i? Jeg synes igen, det er en rigtig god ting, det vi gør. Altså, I vil gerne lave en såkaldt energiø med udgangspunkt i biogasanlæg, vindmøller, solceller, power to x anlæg, som skal producere biobrændstoffer. Og og det kunne I jo så bare levere. Altså det projekt, det er jo det, kommunerne har brug for. Altså som udgangspunkt: Hvorfor er det ikke nok i sig selv, når I ansøger? Hvorfor skal I lægge ekstra penge oveni?Jamen det igen hvad hvad er din definition er nok? Altså jo vi kan altid, Vi kan jo skrue på alle parameter. Vi vælger også og sige, at al den overskudsvarme vi genererer fra Energiøen, den giver vi tilbage til til fjernvarmeselskaberne, så borgerne får får lokalt og og hvad hedder det billig varme, fordi vi ikke har nogen penge for det. Vi vælger også og sikre at skatteindtægterne fra. Men hvor meget spiller det ind, at I påvirker kommunen ekstra på den her måde?Jamen jeg tror da alting spiller ind. Så samlet set, altså som som politiker, så skal man jo vælge de projekter, der er savligt bedst for kommunen. Og og det tæller jo selvfølgelig ind. Hvad er det for en økonomi? Hvad er det, vi kan give tilbage til vores lokale indbyggere? Men det det her med det her med at sige, at vi vælger de afgifter, skatter vi vi. Men, men hele diskussionen og bekymringen her kommer jo, fordi man er bange for blandt andet Boke. Bange for risikoen ved, at kommunen bliver påvirket, så de træffer beslutninger om at vælge et projekt, måske jeres, fordi I leverer de her ekstra penge oveni. Og det gør nogle andre med et tilsvarende, måske bedre fagligt set projekt. De tilbyder så ikke ekstra år. Jamen igen, jeg, jeg forstår ikke kritikken, og jeg forstår også godt, at I har en forsker inde, og det er jo også belejligt at have. Men at han som forsker vælger at udtale, at det her ikke er en ting, som er vigtig for politikerne, når de skal vælge et projekt, det er som om han negligerer fuldstændig, at det at få økonomi tilbage til borgerne, at det er en vigtig ting for pisk. Bertel Majgaard: Tak fordi du var med her. Tak, administrerende direktør, altså i Bio Sirk. Flere end 1000000 palæstinensere er de nu klemt sammen i byen Rafa i den sydligste del af Gaza på flugt fra kampene mellem Israel og Hamas. og nu har Israels premier premierminister, Netanyahu, så beordrede militæret til at planlægge en evakuering, så de kan fortsætte kampene også i Raffa. Det sagde han i går til nyhedsbureauet Ap Godmorgen Nana Mo Steffensen. Godmorgen!Du er Drs mellemøstkorrespondent. Hvordan skal vi tolke, at Netonaho nu siger, at der skal laves en plan for, at civile i Rafa skal evakueres?Jamen, det har været forventet i noget tid, at Israel var på vej mod Rafa og formentlig vil omringe Rafa og også tage krigen dertil. Og det har betydet, at Israel er kommet under et et massivt pres. En massiv kritik fra selv sin tætteste allierede i Usa i går, der advarede. Men kan Netanaro kan svare på hvor de hvor de så skal tage hen?Det er jo det helt store spørgsmål, som alle og enhver stiller sig selv. Altså, Israel har jo lige siden landoffensiven begyndte, sagt til indbyggerne i Gaza, at de skulle søge sydpå, netop at de skulle flygte sydpå imod Rafa. Rafa ligger helt op ad grænsen til Egypten, så det her folk har fået at vide, at de skulle flytte hen. Ja, og vi har jo hørt fra Læger uden Grænser, at situationen i Rafa den allerede er katastrofal. Hvad ved vi om situationen nu i i Raffa?Jamen Rafa er jo så området omkring Rafa. Det kan jo beskrives som en slags kæmpestor flygtningelejre med meget, meget sparsomme faciliteter i forhold til velfungerende flygtningelejre. Altså det vurderes, at over halvdelen af Gazas befolkning nu er i området, det vil sige mere end 1Og så kunne vi jo høre i går, præsidenten for det palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abas, at han siger, at han opfatter det her som et forsøg på at fordrive palæstinenserne fra deres land. Og ifølge Abasakrydser Israel alle røde linjer. Og vi hører jo også samtidig fra FNs Sikkerhedsråd om, at Israels adfærd de truer sikkerheden og freden. Altså, jeg kan ikke se tegn på, at Israel har tænkt sig at ændre kurs. Netanyahu er nu kommet med den her beslutning og har sagt til militæret, der skal laves en plan for evakuering. Vi aner ikke, hvor den plan vil komme til at være, og vi har set, der har før været store problemer, når man har sagt, at at folk skulle flygte, og spørgsmålet er jo igen, hvor er det, folk skal flygte hen i forhold til?Lød det fra dig, Nanna Mo. Steffensen. Mange ting. Klokken er 905. P1 morgen har altså listet sig ind i formiddagen på en lørdag, hvor vi skal tale om store millionbeløb, som bliver stillet kommunerne i udsigt, når de skal vælge, hvilke selskaber der skal realisereJa, måske kan det være svært for en kommunalpolitiker at ignorere de store millionbeløb, der lokker, når de skal vælge, hvilke selskaber, der skal have opgaven med at realisere netop deres energiprojekt i kommunen. Så lyder det i hvert fald fra en kommunalforsker. Vi taler med en vis borgmester senere i denne her time, som erkender, at pengebeløbene fra selskaberne godt kan betyde noget. Ordvalget i stillingsopslag har stor betydning for, om kvinder søger stillingen. Ifølge ligestillingsminister Marie Bjerre vil det fremme ligestillingen, hvis der er luset lidt ud i de ord, der måske skræmmer kvinderne væk. Men er det overhovedet et problem? Det tager vi en debat om om et kvarter. Ja, så er det nu tre måneder siden, at der var valg i i Holland. Men de regeringsforhandlinger, ja, det er nu brudt sammen. Og det kan så have lange udsigter. For ved valget i november, der tog vælgerne et massivt skridt til højre, og Gert Wilders fik 13 af stemmerne. Men måske kan det slet ikke bruges til noget for de andre partier. De vil ikke lege med ham. Vi får en analyse, og det er 945. I La studiet her til morgen, der er det Bjarne Steensbæk og Maria Hollænder. Danske Spils adfærds kvote står der, at der står der, at man ikke vil bruge kendte mennesker i reklamer i tv, men på de sociale medier derimod, ja så flyder det med reklamer med kendte mennesker med op til ja, 23 63000 følgere. Det drejer sig blandt andet om komikeren Rasmus Wallbridge. Han har 30000 følgere på Instagram, mandsholdet, som har 63000 følgere på Instagram, og svømmeren Sara Bro, som har 55000 følgere på Instagram. De optræder i reklamer på de sociale medier. Ja, her er et eksempel med komikeren Rasmus Walbridge. Han spiller rollen som Agf fanen Alan. Velkommen til Alm. Alan en Merton Special Special Special Edition. Dreams Come to Win, the not Real Inde og comeri. Alt det der skal ske, det er at jeg skal kommentere min første kamp. Jeg giver min Wien vier om de vie. Jeg skal kommentere kampen. Selvfølgelig har jeg lavet noget researcher, så vi fire jeg ved, at man skal være velforberedt, jeg. Fucking go, ja så er ikke reklamer på tv, men gerne sociale medier, og det har så her til morgen ikke været muligt at få Danske Spil til at stille op, men de har skrevet følgende til os. I forbindelse med sponsorater bruger vi sportsfolk i vores markedsføring, men er meget opmærksomme på, hvordan og på hvilke medier de indgår. Når for eksempel Rasmus Wallbridge og mandsholdet indgår i vores markedsføring og på web, er det for at underholde, og Sara Bro skal give indsigt og inspiration i kraft af sin fortid som Olsvømmer og hendes gæsters historie. Velkommen til dig Christian Desire. Tak, Du er det man kalder en spil fri ludoman. Du er ludoman, ludomani behandler og så er du også debattør. Hvad tænker du om, at Danske Spil, som staten jo ejer 80 % af, har en adfærdskodeks, hvor de siger, at man ikke vil bruge kendte i reklamer på tv, ogJeg tænker, at de har fundet en ny målgruppe, som jeg tænker, at de unge de er gået væk fra Tv Flow Tv, som jo er en lidt en ældre generation. Jeg kender ikke mange under 30, der har flow tv, og de er på de sociale medier, og jeg tænker i forhold til, at de har droppet. Nu er det ikke lige Danske Spil, men generelt spilbranchen, de har droppet Michael Laudrup. Ja, og du bruger ordet, eller du bruger du bruger navnet komiske Ali, når du skal lade dig. Dybe: Jamen det det det. Det bliver sådan lidt, at vi står og snakker om, at vi ikke bruger kendisser til og til at markedsføre spil, men samtidig bruger vi kendisser til at markedsføre spil, så det bliver sådan lidt en dobbeltmoralsk og så sige bare fordi, at der ikke står nogen kendte. Men Danske Spil siger jo netop, at de synes, der er forskel på, altså om man har nogen, der konkret direkte direkte opfordrer til spil, eller om det bare er nogen, der taler humoristisk om det. Og nu hørte vi lige Rasmus Wallbridge tale sådan humoristisk om det. Han opfordrer ikke direkte med dit kendskab til til ludomani. Er det så alligevel noget der, der animerer?Helt sikkert de. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og jeg mener også man rammer de unge. Jeg. Jeg har faktisk lige taget lidt citat med fra fra Morten Rønde, som er direktør i Sespillebranchen, hedder det, han sagde i 2020. Her, hvor de indførte det her med reklamer og ikke kendte de ser. Han sagde: kendisser kan have stærk stærk. Og du, du behandler jo unge mennesker. Du taler med dem og forsøger på at hjælpe dem. Det de gør her. Danske Spil har det en, Har det en effekt? Er det noget som får unge til at spille mere?Det tror jeg helt sikkert, og det er også også igennem det her normaliseringsprincip i, at det er en af Danmarks største komikere lige nu. En af de mest hotte komikere, der står og promoverer Danske Spil. Ikke direkte, men måske lidt skjult. Og der er Danmarks måske største fodboldinfluenter, der hedder mandsholdet, der er rigtig. Sammenhængskraften: Ja, altså Danske Spil. De skriver til også citat, at vi har halveret vores tv reklametryk siden 2019, og vi viser ikke tvreklamer i forbindelse med fodboldkampe eller for casino om natten. Så kan man ikke sige. Altså, her har de gjort hvad de skulle. De har skåret ned på deres reklamer. Jo, men der tror jeg også man skal se på, hvem der er Danmarks største annoncør og det Danske Spil. Og den fik pris fik de i 2020 20212022, nu dekretal for 2023. Der var de sørme også Danmarks største annoncør med næsten 200 millioner kroner iJa, du behandler folk fra ludomani. Hvor stort et problem vil du sige, at de har ISOVER et kæmpe. Kæmpe stort problem. Vi har 500000 danskere, der har varierende problemer med pengespil. Kæmpe stort. Vi har 30000 ludomaner. Vi har 2 12 1000 unge mennesker under 18, der har et alvorligt spilproblem. Det er altså alvorligt det her, og vi ser stigendeProblem: Tak for at du er mødte frem her til morgen. Christian de Shere. Velbekomme, Spilfri ludoman, ludomani behandler og debattør. Og om 12 time, der spørger vi skatteminister Jeppe han, om han mener, at at det okay det Danske Spil her harSelskaber i grøn energi kommer muligvis til at lokke kommunerne til at træffe dårlige beslutninger, når de stiller millionbeløb i udsigt for at vælge lige præcis deres projekter. Det mener Roa Buch, kommunalforsker, forskningslektor og centerleder ved Dmjx. Sådan to 300 millioner i en ikke direkte ned i en kommunal pengekasse, men jo i hvert fald en kommunaløkonomi, der er meget anstrengt. Der er to 300000001 gigantisk beløb, som politikerne simpelthen ikke kan lade være med at komme til at kigge lidt på, når de så skal træffe beslutningen om, hvad er det for nogle grønne projekter, der skal gennemføres i voresOg en af de kommuner, det drejer sig om, det er jeres Mogens Birkelund. Godmorgen godmorgen Mogens Birkelund. Som mag. Ja, nu kan vi godt høre, at vi skulle lige have dig på den rigtige linje. Du er viceborgmester i Skive, og så er du konservativ. I har netop fået 22 ansøgninger om energiprojekter. De er nu barberet ned til seks, og Bio Ser er en af dem. Og her har et millionbeløb, de har tilbudt, spillet en rolle. Mener du hvorfor det?Jamen det har det fordi, at vi i den proces vi har kørt igennem Skive Kommune indledningsvis har vi sat fem kriterier op. For hvad er et godt projekt og hvad? Hvordan kan vi sammenligne de forskellige projekter Så ud af den der liste på 22. Og et af kriterierne vi har sat op, det er, at vi kigger på, hvordan projekterne de bidrager. Så det er også et kriterium, som egentlig går uden om selve energidelen af projektet. Det er en del af den vurdering, vi laver. Ja, fordi energidelen altså selvfølgelig er der en teknisk vurdering. Selvfølgelig er der alle de vurderinger omkring miljø og påvirkning af lokalsamfundet og alle de ting, dem har vi også. Men vi har simpelthen valgt at sige, når nu vi skal lægge ryg til så mange projekter, så mange ha sol og vind og hav. Roa Buk mener jo, at de her mange penge kan få kommunerne til at træffe dårlige beslutninger, så det ikke nødvendigvis er de bedste projekter. Altså dem de projekter, hvor det er med fokus på energidelen der, at det er dem med den størst mulige lokale opbakning, som for eksempel, som ender med at blive valgt, kan du forstå, hvis man får den. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg kan også forstå, hvis borgerne de er bekymret om, at det er pengene, der driver det, og vi ofrer noget naturskønt eller noget andet for det. Men altså, nu er der jo fem kriterier, og det her med pengene og bidrage til lokalsamfundet er jo et af dem, som vi har med som et af parametrene og så i forhold til, at vi skulle være fristet af. Men, men, lad os lige blive ved ved bekymringen. Og hvis selve de projekter, energiprojekter, som det jo drejer om sig om, som udgangspunkt, det er hele det, der er grunden til, at I får ansøgninger ind, det er fordi I skal lande nogle energiprojekter. Rua Buh, han har en bekymring mere, nemlig om din begejstring for de her penge kan påvirke de faglige input. Hvis politikerne bliver meget, og det kan jeg også se, er de siger et projekt, fordi der følger mange penge med, så bliver det jo ekstra vanskeligt for medarbejderne, som skal sidde og lave de faglige miljøvurderinger og sørge for, at det her ikke kommer til at skade naturen og så videre, og og fuldstændig isolere sig fra, at de har nogle politikere, der er vældig begejstret for det her projekt, og så sidder der altså nogle faglige er. Hvordan kan du garantere, at I i Skive Kommune Kommune tager de fagligt bedste beslutninger om, hvem der skal sætte projekter i gang hos jer, når I åbent lader jer påvirke store millionbeløb? Det ved de også i forvaltningen. Dem, som har sådan den faglige viden om, hvad der er bedst. Hvordan kan du garantere, at at de ikke bliver altså?Det har vi jo gjort, været meget bevidst om, og derfor har vi også sikret os, at et af kriterierne er, at den vedvarende energiproduktion, der kommer op at stå, som jo enten sol eller vind. At hvis nu vi bare tager vindmøller som eksempel, at de vindmøller og den produktion, der bliver etableret, skal indgå i det, som vi kalder en energiø, og der er skive joe. Og det lyder jo som et godt og og sagligt argument, som som vel er et, der indgår i alle de projekter I vurderer, men stadigvæk, så så prioriterer I også, at der kommer penge oveni, som sådan set ikke direkte har med projektet at gøre. Hvordan undgår du, at I bliver blind over for de fagligt bedste B?Jeg vil egentlig godt angribe lidt om det er altså, vi er jo fuldstændig åben om det for det første og for det andet, så hvis man kigger historisk set på det her, og det er faktisk en af grundene til, at jeg er gået ind i politik, det er jo, at den lille pulje, som man lovpligtigt skal stille til rådighed, hvis man får de her projekter, de er jo forsvindende lidt af de penge, der kommer, og hvis man ser på den store modstand, der er i hele landet. Der kan jo faktisk være borgere, som tænker: jamen, hvorfor skal projektet ligge lige her? Er det fordi I har valgt for eksempel Bio Circ, som har leveret nogle ekstra penge, som egentlig ikke har noget med projektet at gøre?Det, det kan jeg jo sagtens følge af lokalbefolkningen, og det kan jeg også ikke bare føle. Det kan jeg jo sagtens se og høre på de sociale medier om, at den den modtryk eller modstand, som vi får her lokalt. Ja, hvordan undgår du så at den at der ikke er hold i den bekymring?Det gør vi jo ved at kigge på det faglige og ved at have stillet de her krav om, at det skal indgå i en større sammenhæng, ved at sikre, at den vedvarende produktion, der ligesom bliver produceret af den, også bliver kommet til nogen til gode. Og så har vi jo altså også i vores kriterier oprindelige konstituering sagt, at vi vil gerne bruge lavbundsjorde og marginaljord til det, så vi netop ikke bare tager et rigtig godt landbrug. Formanden for kommunernes klima og miljøudvalg, Birgit Hansen. Hun efterlyser klare retningslinjer, og det gjorde Rua Buk faktisk også om, hvad kommunerne må og ikke må med de mange grønne millioner. Prøv at høre her, og der var det altså faktisk mening, du skulle høre en anden lyd. Nå, men men. Men det har jeg selv efterlyst. Jeg har selv taget kontakt til mit bagland ovre på gården. Nu er jeg jo konservativ, så vi sidder jo ikke i regeringen. Men jeg har forsøgt selv at råbe min kontakter oppe og sige: jamen, som reglerne er i dag, så må vi jo som kommunalpolitiker og som kommune ikke stille krav om det her. Vi kan udtrykke e. Så jeg skal lige forstå, er du er du altså? Er du enig i, at der faktisk kunne være behov for, at staten går ind og hjælper kommunerne her med at vælge?Ja, absolut. Både lovgivningsmæssige med rammerne, som vi har og arbejde inden for, men også hvis man kunne stille ekspertise til rådighed, og ja, juridisk ekspertise og så videre til rådighed for at vi ligesom kunne få den her proces kørt i nogle andre rammer. Det her er jo ikke en naturlig del af en daglig drift af en kommune. Det er jo nogle store store penge, nogle store stærke kræfter, som vi står over for. Mogens Birkelund: Tak fordi du var med her selv. Tak viceborgmester i Skive Kommune. Underigsministeriet har købt et program til 46000 kroner, som i stillingsopslag fjerne ord, der kan få kvinder til at lade være med at søge, og det kan eksempelvis eller det skal eksempelvis ikke hedde kompetent' i det her jobopslag, men i stedet så skal det hedde dygtig. Og vi kan også have lidt flere eksempler på ord fra det her program, som jo er fra konsulentfirmaet de Vela diverse. Og sådan noget som skarp analytisk sans. Det kan ændres til god, altså god analytisk sans. Ja, og så er der den her holde mange bolde i luften. Den dur heller ikke. Det ændres til at håndtere flere forskellige opgaver. Og når det her pludselig er blevet til en historie, så er det fordi ligestillingsminister Marie Bjerre er kommet med et nyt inspirationskatalog, og det er til mere mangfoldighed. Og hun nævner selv i det her program Udenrigsministeriet og. Godmorgen!Du er ligestillingsordfører for Liberal Alliance og også godmorgen og velkommen til Astrid Carøe. Du er ligestillingsordfører for Sf. Først dig, Sun Bjørn Jacobsen, Liberal Alliance. Hvorfor er det et problem, at Udenrigsministeriet forsøger at rense ud i ord, som kan få kvinder til at undlade at søge?Jamen jeg synes, det er et problem, hver gang vi fra politisk hold vælger at bruge skatteborgernes penge uden overhovedet at redegøre for evidensen, at det er nødvendigt, og det har vi set i et eksempel her. Men, men, der er flere eksempler inden for for samme felt og også på andre områder for den sags skyld. Og altså når man når. Ja, men der skal vi lige til for at. Dog er der et skriftligt svar til Weekendavisen du Astrid Karry, du synes jo det her, det er en aldeles fremragende ide. Hvordan kan det være?Altså, jeg tror måske, jeg skal starte med at rette, at det her med at bruge mange penge på et eksternt konsulentbureau, det synes jeg ikke nødvendigvis er en fremragende ide. Men jeg synes en fremragende ide at kigge på, hvor vi har vejet i vores sprog, og jeg synes, det er enormt interessant, Udenrigsministeriet har fået ud af den her proces. Spørgsmålet er så, om det ikke er bedre, at man søger. Nej, det er ikke er taget ud af den blå luft, siger du, Men det ser du, Solbjørg Jakobsen. Hvordan kan du nå frem til det?Jo, men jeg synes jeg mangler stadig at se i undersøgelser, der viser sammenhængen imellem, at det er præcis det her program, og at man sørge for flere bedre medarbejdere. Fordi målet er jo ikke i sig selv at få højere antal ansøgninger. Målet er tydeligvis, at man skal ansætte en til et job, og og her synes jeg, at man man kører lidt rundt i, hvad er argumentationen for?Det skal stedetja det skal Astrid Care jo lige have lov til at svare på. Jamen jeg er jo sådan set enig med Solbakken, og hun siger, at vi skal have så mange. Altså, de skal have kompetente og dygtige mennesker til de her jobs. Men vi kan jo bare se. For eksempel da Danske Bank har lavet en undersøgelse og prøvede at komme af med beja sprogbrug i deres ansøgninger, så de fik de 81 % flere kvindelige ansøgere og også 34 % flereOg der skal vi lige, Astrid, Karin, undskyld jeg lige afbryder dig, men vi skal lige have Solbjerg Jacobsen til at svare på det. For som du siger, altså Danske Bank har jo gjort erfaringer, at det faktisk virker at kigge på ord og hvilke ord man bruger Solbjørg Jacobsen. Ja, den information om, at der er kommet 81 % flere ansøgere fra kvinder og over 30 % flere for mænd, det er noget, som den virksomhed, som sælger den her ydelse, er kommet ud med. Hvad siger de andre? Og hvordan har Danske Banks jobopslag så set ud før? Nu har jeg selv siddet de mange ansættelsesudvalg og nogleDet gør, men sobjacobsen er det dog ikke i orden at forsøg på at gøre noget. Altså har vi Udenrigsministeriet, de bruger 46000 kroner. Så kan det jo godt være der er enkelte ord, hvor du tænker det her. Det er ikke noget ord som som måske får kvinder til at flytte væk fra. Eller drop tanken om at søge det, men de prøver. Dog kan du ikke bakke det op. Men hvad? Hvad prøver? Det er jo der, hvor jeg siger, jeg er det i gang med at skulle forebygge ubevidst diskrimination, fordi mener man så virkelig, at os kvinder føler os diskriminere, bare fordi de søger en stærk medarbejder? Så jeg synes, det er voldsomt generaliserende at sige ja, vi som kvinder ikke kan identificere os med det, eller sige, at alle mænd pludselig ser juleløs, når de hører stærkt, fordi. Og Astrid Carøe du får lige det sidste ord her. Men altså, I mødes jo til et samråd med ligestillingsministeren, så der får I jo fuld taletid. Men Astrid Karo: altså, kan man ikke, kan man ikke, kan du ikke som kvinde godt have den tanke. Det er dog at tale ned til mig, at der her er et konsulentfirma, der siger: hvis man bruger formuleringen: hold mange. Nej, det synes jeg ikke. Altså, og det handler jo ikke om det enkelte ord. Det handler om ansøgningen som helhed. Og når dygtige forskere undersøger og viser, at når vi bruger Bjesprog, jamen så er der dele af befolkningen, der ikke ser sig selv i for eksempel jobopslag, eller hvad det ellers skal handle om. Og derfor synes jeg, det er vigtigt at være opmærksom på det, så vi får så mange. Ja, det må vi se i hvert fald. Så er der indkaldt til til samrådet er indkaldt af dig, Søren Bo Jacobsen. Mange tak for at I var. I tog forskud på det her til morgen. Selv tak begge to. Ligestillingsordfører Astrid Krag Astrid Carøe fra fra Sf. Så har Thomas Hovgaard indtaget pladsen ved mikrofonen til et nyhedsoverblik sa. Kommunerne er i gang med en grov sortering af hundredvis af ansøgninger om vindmølle og solcelleparker og andre vedvarende energianlæg. Nogle ansøgere forsøger at påvirke lokalpolitikerne, for eksempel ved at tilbyde og betale for nye shelters eller cykelstier. Nogle tilbyder også store millionbeløber. Det kan friste politikerne til at prioritere økonomi over grønt. Sandsynligheden for at det bliver de bedste projekter, der vinder den falder jo simpelthen fordi hvis der kommer nogle og lokker med rigtig mange penge, så er kommunalpolitikere i dag i en situation, hvor de ikke kan lade være med at skele til her kommer der nogle og vil give os en masse dejlige penge. Og pengene har betydning for udvalgelsen, erkender viceborgmester i Skive, Mogens Birkelund. Jeg synes, at det er fair, at en del af det overskud og den værdi, der bliver skabt, også går tilbage til kommunen og bliver i kommunen. Lyder det fra Skibes viceborgmester. Syv civile, her iblandt tre børn, er blevet dræbt i et droneangreb i Ukraines næststørste by, Haki, der meddeler regionens guvernør på beskedtjenesten Telegram, ifølge Reuters. Guvernøren siger, at russiske styrker angreb Akif med droner sent i aftes. De dræbte børn var henholdsvis syv i. Mange af dem, som har taget den lange tur til Hirtshals eller Frederikshavn for den sags skyld for at tage med færgen videre på vinterferie i Norge eller Sverige, de har altså fået et udfordrende fører at tage på vinterferie i. Der ligger altså store snedriver rundt omkring, der er fygning ind over vejene og i egentlig af 30 motorveje mod Hirtshals. Der har vi altså også kunnet konstatere, at der mange steder kun er et spor farbar i et. Ja, og vejrudsigten siger da også, at Nordjylland fortsat får nedbør i form af sne eller tøsne. I resten af landet kan få lidt regn, men fra ud på eftermiddagen bliver det tøvejr de fleste steder, og tørvejr står der faktisk, og så bliver temperaturen mellem minus to og plus tre grader varmest mod syd. En sympatisk, velmenende, ældre mand med en dårlig hukommelse. Sådan lyder beskrivelsen af Usas præsident, Joe Biden, i en 345 sider lang rapport, der netop er blevet udgivet. Rapporten kommer fra den særlige anklager Robert Her, som var blevet sat til at undersøge Bidens håndtering af klassificerede dokumenter, der blev fundet i hans hjem i 2022. Ja, og netop den detalje hægtede pressen sig jo fast i, da Biden jo så i går holdt pressemøde i Det Hvide Hus. To ler man. And hadi conterno ris presta. My Mama Oberau Speak As. Er er agar. Emmy Maras My mm tak Loki Donati come pressostat her. Ja, det var jo et meget direkte spørgsmål, han fik her. Altså for eksempel: hvor dårligt er din hukommelse, og kan du fortsætte som som præsident? Mener du, at din hukommelse er blevet dårlig? Men der var så et sted, hvor Joe Biden, han så, var meget skarp, fordi den første journalist, der altså stillede det her spørgsmål: hvor dårlig er din hukommelse egentlig? Og kan du fortsætte? Der, svarer han så altså min hukommelse, ja, den er dårlig nok til. Ja, der var han i hvert fald skarp. Joe Biden, men, men diskussionen her er begyndt at gå på. Altså, er der grundlag for måske at erklære Biden eller måske også Trump uegnet til at være præsident? Jørn Brøndal? Godmorgen, godmorgen, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Altså, hvad er det egentlig præcis, der skal til for at en siddende præsident?Jamen så skal 25 forfatningden 25 forfatningsændring fra 1967 tages i brug. Så vil vicepræsidenten sammen med kabinettet kunne anbefale til Kongressen at eller fortælle Kongressen, at nu er præsidenten uegnet, og nu tager vi. Men men hvad skal der så egentlig til, for at den her forfatningsbestemmelse kan kan komme på banen over for Biden eller Trump? Nu hører vi om Biden som ja, han bliver jo kritiseret for at virke enormt gammel og af dårlig hukommelse og så videre. Er det nok til, at man kan sætte den tage den i brug? Den her forfatning? Bestemt. Altså jeg vil jeg vil sige med det samme, altså Bidens rådgiver er lodret uenig med alle disse påstande, som som handler om Biden, når han optræder i medierne. De siger han er en detailorienteret og meget meget dygtig politiker med kæmpe stort overblik, så så de vil aldrig gå med til det her, kan man sige. Men men altså det det kræver er at. Men, men, det lyder så umiddelbart som om det ville være svært at få den her forfatningsbestemmelse i spil for at få få erklæret både hverken Biden eller eller Trump uegnede. Men hvad kan hvad kan man så gøre for at er der? Er der nogen som helst mulighed for at sætte ind i forhold til netop den her problematik omkring Biden og hans?Ja, altså, det kan komme til. Altså, jeg vil sige, at Demokraterne har ikke rigtig en plan B lige nu. Det har de ikke, de vil. De har hele tiden satset på, at når først man for alvor fik gravet tingene frem omkring Donald Trump, og hvordan han var præsident i fik genopfrisket folks hukommelse om det, så ville Biden fremstå som et fantastisk alternativ til to. Jørgen Brøndal: Tak for analysen. Velbekommen, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Efter det hollandske valg i november, der blev det mange af mange forudsagt, at en ny regering ville have lange udsigter, og det ser også ud til, at de får ret, fordi onsdag aften, der brød forhandlingerne sammen, og derfor er det er der fortsat ikke danne en ny regering, efter de hollandske vælgere tog et massivt skridt til højre ved parlamentsvalget, hvor Gert Wilders og hans friheds. Godmorgen Thomas Jorsal, Godmorgen, du er journalist på Drs udlandsredaktion. Hvad er det, der har fået Pieter Umzi til at forlade koalitionsforhandlingerne her?Jamen altså, forklaringen udadtil har været, at der har været nogle problemer i forhold til og få økonomien til at hænge sammen. Simpelthen. Men jeg tror, at de plejer jo at være rigtig lange de her regeringsforhandlinger i Holland. Jeg tror simpelthen Peter omsæt han måske vil prøve at se, om han kan gå sammen med nogle af partierne på Centrum Venstre. Og valget, det kommer jo i høj grad til at handler om flygtninge og indvandrere. Hvor står? Hvor står Piter?Undskyld det, I blev simpelthen meget lav for mig. Der kan du gentage spørgsmålet?Klager i hvert fald, at valget i november i Holland. Det kom i høj grad til at handle om flygtninge og indvandrere. Så lige præcis i det spørgsmål, altså hvor står Pieter Umzi der?Altså der er han noget blødere i sin politik end et Wilders er. Hit Willes skal man holde sig for øje. Har også blødt lidt op på området. Hvor han tidligere har været en ekstrem hardliner og ville forbyde Koranen og deportere folk, har han sagt det også meget, meget bombastiske udtalelser på området. Der er Peter Se noget mere. Og Peter om her, som altså trak sig fra koalitionsforhandlingerne, den her beslutning om det og sammenbruddet kom i høj grad bag på Gert Wilders. Prøv lige og hør, hvad han sagde. For basel ooera en ja beadoegietae. Wilder siger: jeg er oprigtigt overrasket, og jeg er også noget chokeret, fordi vi var i gang med gode, konstruktive samtaler. Så jeg forstår det ikke, og han skylder os at give os og Holland en forklaring på, hvad det er, der er sket her, sagde Wildes altså. Men altså, i ifølge meningsmålinger, så meningsmålingerne, så står Wilder Wilders jo en del stærkere også nu. Altså i forhold til valget for tre måneder siden. Faktisk siger meningsmålingerne ifølge Politico, at han står til næsten 13 af stemmerne, så så så umiddelbart skulle man tro det så godt ud for ham. Hvorfor er han så bekymret?Ja man kan se han skal jo have 50 % af sæderne i i det hollandske parlament parlament der peger på ham. Og han fik et rigtig flot valg, et der var mange. Der var mange der blev overrasket over hvor flot et valg han fik, altså han fik næsten lige knap 14 af af de af de hollandske stemmer, men derfra og så til at have opbakning af halvdelen af partierne der, der er der stadigvækMen nu er det jo altså godt tre måneder siden, der var valg. Vi har stadigvæk ikke rigtig noget resultat. Altså har du et bud på, hvor det ender henne dether?Nej altså det. Det er lidt svært at forudse med de hollandske valg. Jeg ked af ikke kan komme med en klar os valg, og jeg plejer også og det jeg Det er tit det her svar, jeg kommer med, når jeg når, når jeg skal tale om hollandske, at det trækker nok ud sidste gang, der tog det næsten et år for den tidligere premierminister marchrute og og og få dannet. Thomas Choral: Tak for analysen. Det var så lidt journalist på Drs udlandsredaktion. Ja Maria, vi skulle jo egentlig have haft besøg af skatteminister ever Brus, men det ser vi har lidt svært ved og få få kontakt til ham, så vi kæmper stadig, men inden, men der kan vi da lige kigge lidt i i dagens aviser jeg. Vi kan sagtens bruge tiden kvalificeret du har fundet Politiken. Ja, det har jeg nemlig, fordi inde på side fem er der en historie omkring psykiatrien og psykiatrien. Den er nu så presset, at forældrene de selv punger ud. Det er de private hospitaler, der har en 12 til 40 ugers ventetid på udredning af børn med psykiske problemer, og mange af forældrene er altså nu valgt at gå helt uden om om det offentlige. En helt anden type historie finder vi i Berlingske, som fortæller, at eksperter slår alarm. Det drejer sig om høreskader blandt unge, et liv med vedvarende lyd i øregarende. Du ved, tinitus, som det hedder, og det kan man få fra høretelefoner, og fagfolk udpeger det som en vigtig årsag til en eksplosiv stigning af tinnitus blandt eksen. Det har de nemlig skolevalget for en uge siden. Det blev en overbevisende sejr for Liberal Alliance, og de løb faktisk med hele 30 % af stemmerne. Og ved at bemærke det var, at det var næsten dobbelt så mange som Socialdemokratiet, der var på andenpladsen. Og det er især blandt de unge mænd, at partiet La er blevet populære. Faktisk har skellet mellem piger ogDet kunne man forleden dag læse i Kristeligt Dagblad, og så kan vi sige godmorgen til dig, Mikael Bang Pedersen, godmorgen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Og du mener jo sådan set, at det er helt naturligt, at vi ser de unge stille sig et andet politisk sted end den voksende generation. Hvad er forklaringen?Jamen det er noget, som vi generelt set ser, at de unge i højere grad trækker lidt mere ud mod yderfløjene end end de ældre generationer. Og det er jo fordi, at at yderfløjene i højere grad har nogle, i højere grad stiller spørgsmålstegn ved nogle af de. Men der er noget interessant i det her, også fordi jeg ved, du peger på, at vores politiske holdninger i høj grad også hviler på genetik, altså en genetisk sammenhæng. Hvordan kan der være det?Jamen lige præcis man kan sige, de her motivationer, som jeg talte om før, er jo ikke nogen, som vi nødvendigvis er specielt bevidste om. Og og generelt set, så tror jeg vi skal tænke på vores holdninger. Det er i hvert fald det forskningen viser som mindre. Nogen, der er ligesom formede, er er meget sådan fornuftsmæssige overvejelser. Altså også selvom de enæggede er vokset op under forskellige vilkår. Ja, der er også studier som som viser, at de her kinesiske faktorer, jamen de slår også igennem, selv hvis de er blevet blevet separeret ved fødslen. Altså der er jo ikke særlig mange tvillinger, hvor det er gældende for så langt de fleste af de studier, der er foretaget, de er foretaget med med tvillinger, der er vokset. Men så er der jo selve de samfundsmæssige, altså de påvirkninger, vi er, vi er udsat for. For eksempel altså ulighed. Vi ser en generelt stigende grad af ulighed herhjemme, og sidste år viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at den såkaldte ginikofficient, der måler økonomisk ulighed, ikke har været højere i 35 år. Ja, i i hvert fald, så så kan man sige, at at at at det generne gør, det er jo, at det i høj grad gør os sætter skaber nogle bestemte reaktionsmønstre i forhold til bestemte sociale strukturer. En af de sociale strukturer, som vi ved betyder meget, det er lige præcis ulige. Vi hørte tidligere Kasper Møller Hansen sige, at man smider sit politiske anker i de formative år. Altså, så mens man er ung, så taler det ind i det, du siger om at at genetikken spiller en rolle. Ja, fordi vi, vi kan ikke tænke vores, vores politiske holdninger uafhængigt af vores sådan bredere personlighed. Og når vi taler om gener, så er det jo ikke fordi vi har et gen der, der ligesom koder for, at man stemmer på Socialdemokratiet eller Liberal Alliance. Det som generne gør, det er, at de former vores grundlæggende personlighed. Men hvordan forklarer det så, at vi nu her i forbindelse med for eksempel det seneste skolevalg har set, at de unge trækker mere mod højre? Altså, der var virkelig klar opbakning bag Liberal Alliance, da de skulle stemme de unge, og man samtidig ser, at der er endnu større sådan forskel på, at pigerne kvinderne søger mod altså venstreorienterede og. Jamen det viser jo, at vores politiske holdninger det er et komplekst samspil mellem både, kan man sige mere dybliggende psykologiske biologiske faktorer. Men selvfølgelig så er der også effekter af, hvad er det for en tid, man man lever i, og vi har jo set tidlig. Er der nogen grund til at være bekymret over udviklingen, som den ser ud nu, tænker du?Jeg tænker ikke, vi skal være være bekymrede over de de holdninger, vi vi ser. Men jeg tror, vi skal være bevidste om, at vi går nogle mere turbulente politiske tider i møde, netop fordi vi ser de her udviklinger i retning af af stigende ulighed på tværs af en lang række. Michael Bang Pedersen: Tak for det. Velbekomme, professor ved Institut for Statskundskab på Århus Universitet. Ja, det var to timers P1 morgen. Vi skal sige tak til Jette Damgaard for og have strikket det her program sammen. Det skal vi. 1000 tak for det, og vi heder Her i studiet var det Bjarne Steensbæk og Maria Hollænder. Nu giver vi ordet til Thomas Hovgaard, som er den, der står for formiddagens radioavis. Gå på og. Opdagelse i alle Drs podcast og radioprogrammer i appen Dr Lyd. I appen Dr Lyd.