DR P1 Morgen 22.03.2023 07:05

Description

Godmorgen begge!Uret har sat gang i onsdag d. 22. marts. klokken er 6:05. Her i P1 morgen er vi Morten Runge og Søren Carlsen, og i løbet af de næste tre timer vil vi forsøge og give et overblik over dagens vigtigste, blandt andet med den her nyhed til eleverne. Unge skal vurderes på det, de kan og ikke på dem. Siger børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye, at derfor vil han afskaffe de uddannelsesparathedsvurderinger, der bliver lavet i folkeskolens ældste klasser, og som blandt andet spiller en rolle for, om de unge kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Som vi også lige hørte i Radioavisen, og det er den helt rigtige vej og gå med en er danske skoler. Vi spørger dem om, hvordan det kan være omd. Vi skal også ud på de danske kaserner, hvor mange af dem mildt sagt er i en ringe forfatning. Først lige er blevet lavet nu her, der er inde i gymnastik sangen generelt meget nedslidt. Lyder det her fra en garder på høvel til kaserne i Nordsjælland?Men nu vil regeringen have lappet de huller, der, ordnet bulerne og har bedt Pension Danmark om hjælp. Vi ser på, hvordan det kan være, at kasernerne i det hele taget har fået lov til at forfalde. Og så på, hvordan pensionsselskaberne kan rette op på det og så selv. Er er vi naturligvis også her til morgen igen fokus på det møde i Moskva, som store dele af verden følgere. Kinas præsident, Sigingping, besøger den russiske præsident, Putin, hvor de to statsledere blandt andet har diskuteret Kinas plan for en fred i Ukraine. Blandt andet Putin sagde blandt andet i går, at den kinesiske plan for fred kan danne basis for en afslutning på den militære konflikt. Det er der ikke så mange, der mener andet end ham. Men vi samler alligevel op på besøget med vores Asien korrespondent om lidt. Og så ser vi også senere i denne her time på, hvordan man følger besøget i både Latinamerika og Afrika. Hvis man er overvægtig og har et højt Bmi, risikerer man at blive udelukket fra at kunne tegne en livsforsikring. Det har vi afdækket her i P1 Morgen den seneste uges tid, og spørgsmålet er så principielt, at det skal prøves ved en dansk domstol, lød det i går fra advokat Helena Reumert Gerding. Og i den forbindelse, så vil vi søge fri proces, for jeg mener, vi kan se her, at det er en sag af principiel karakter. Det er en sag, der har offentlighedens interesse, og derfor mener jeg ikke, at Mona Emdrup skal afholde de udgifter eller den risiko, der er forbundet med at føre en sag. Og Mona Epstrup, som vi lige hører omtalt her. Det er hende, det hele handler om. Eller en af dem. Hun fik afslag fra både Almindelig Brand, Danica Pension, Ap Pension på en livsforsikring. De fortalte hende alle sammen, de ikke ønskede at forsikre hende, fordi hun havde et Bmi på 37. Hun er svært overvægtig. Men vi behøver slet ikke vente på domstolenes behandling af den her sag eller det her afslag til Mona Ebdrup. Det mener Enhedslisten, som nu vil have Finanstilsynet til at gå ind i sagen. Peder Hvelplund godmorgen, godmorgen, sundhedsordfører for Enhedslisten. Og du siger så her til morgen, at I mener, at Finanstilsynet skal indlede en undersøgelse af forsikringsselskabernes afslag til kunder på baggrund af Bmi. Hvorfor skal Finanstilsynet involveres i det her?Det er jo, fordi det er dem, der fører tilsyn med med forsikringsselskaberne og ageren, og jeg synes jo netop det er fuldstændig rigtigt, som som mon Estrups advokat siger, at at det her det er en sag, er principiel og også af samfundsmæssig betydning, og derfor er det jo heller ikke rimeligt, at det er en kamp, som Mona Ebdrup skal skal føre alene på vegne af andre. Altså, der er da også et samfundsmæssigt ansvar for, at vi sikrer, at der ikke sker en forskelsbehandling, og da slet ikke af usaglige grunde. Og derfor så så har jeg bedt erhvervsministeren om at få Finanstilsynet til at lave en konkret vurdering af de afslag, der blev givet, som som blandt andet lige har har afdækket i den her sag. Og det er jo, fordi det er Finanstilsynet, der fører tilsyn, og Finanstilsynet henviser jo selv til en en nylig dom for Ligebehandlingsnævnet, hvor en, hvor de netop siger en afvisning af en kunde eller et afslag, som alene begrunder sig i et e i på 37 1/2 det ikke hviler på et sagligt grundlag, og det er jo sådan set også det, vi taler om her. Så derfor, så har vi brug for at få det, få det efterprøvet, og så er det klart, så vil jeg også bede erhvervsministeren om at få en redegørelse for Forsikring og Pension om deres praksis, så vi kan få afdækket, hvordan forsikringsselskaberne agerer i de her sager. Ja, hvorfor er det vigtigt?Ja, det er det jo fordi, at det er urimeligt, at der sker en forskelsbehandling. Og og jeg synes jo særligt nu, altså hvor vi oplever en udvikling, som jeg selv er bekymret over, altså at personer i langt højere grad bliver afhængige af af forsikringer og også også sundhedsforsikring kan vi jo se, at der er en vækst i. Jeg så langt hellere, at vi havde et et et velfærdssamfund med universelle ydelser, og hvor det var skatteyder finansieret. Men vi kan jo konstatere, at forsikringsselskabet spiller en større rolle, og der skal vi i hvert fald begrænse den ulighed, der opstår igennem, at det er forsikringsselskaberne der der varetager den opgave, og at vi undgår der sker en en forskelsbehandling. Og der er især, som vi oplever det her, en en forskelsbehandling på i hvert fald efter min klare opfattelse et usagligt grundlag, og det er også det, jeg hører fra Institut for Menneskerettigheder. Men Peder Velum, kunne man ikke også?Forsikringsselskaberne siger jo faktisk selv det. Det kan da godt være noget, om vi går i møde nu. Det kan godt være, at vi skal ændre reglerne. Kunne man ikke lige give dem en chance for selv at klare problemerne, inden man bruger en masse penge på alle de her undersøgelser?Nej, men jeg synes jo lige præcis det her, det er et eksempel, der viser, at de ikke selv klarer problemerne. Og og det er jo sådan, at forsikringsselskaber både selvfølgelig har et hensyn at tage til deres kunder, men de har jo også et hensyn at tage til deres bundlinje, og der bliver vi nødt til at holde forsikringsselskaberne også i en stram snor, som som betyder, at at man ikke af hensyn til sin egen forretning, så begynder at give afslag på et usagligt grundlag. Så i det omfang at der er forsikringsselskaber er inde at løse opgaver, ja så skal vi i hvert fald sikre, at det foregår på så retfærdigt et. Som overhovedet muligt. Men hidtil, der har forsikringsselskaberne og det tre vi taler om her, altså som har givet afslag på en livsforsikring på alene på baggrund af højt Bmi. De siger alle tre, vi har talt med dem, deres afslag er saglig og lovlige. B MI er en vigtig indikator for folks helbredstilstand og deres risiko for at få sygdomme lidelser senere i livet. Så hvad siger du til det?Hvad er det du oplever, har, har, har ændret sig eller hvad?Hvad er det der gør, at du ikke mener, at det kan være sagligt?Jeg vil sige, det ville også overraske mig, hvis du sådan forsikringsselskaberne gik ud og sagde, at de afslag, de havde givet, hvilet på et usagligt grundlag. Men, men det er jo klart, at det er jo den kritik, der er blevet rejst både fra Institut for Menneskerettigheder, den beskrivelse, som som Mona Ebdrup selv har givet i den konkrete sag her. Og så er det klart, så har jeg også bemærket den den redegørelse, der ligger fra Finanstilsynet, hvor de selv henviser til, at der har været en en dom ved Ligebehandlingsnævnet, hvor de vurderede, at en klager, som havde en et Bmi på 37 1/2, at der havde man Neop ikke godtgjort, at at overvægt indebar begrænsninger, der forhindrer i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Og og det indikerer jo netop, at der er tale om om afslag på et usagligt grundlag, og at der dermed er forsikringsselskaberne også med til og og og og bidrage til en til en stigmatisering af mennesker med overvægt. Så I vil have Finanstilsynet til at undersøge afslagene til overvægtige. Vil også have brancheforeningen Forsikring og Pension til at lave en redegørelse, og så vil bede har I fortalt os, erhvervsminister Morten Bødskov Morten Bødskov sætte de her undersøgelser og redegørelser i gang. Hvis de nu bliver lavet, og de viser, at selskaberne rent faktisk overholder loven, hvad vil I så gøre for at hjælpe Mona Ebdrup og de andre med et højt Bmi, som i dag ikke kan tegne en livsforsikring?Ja, så bliver vi jo nødt til at se på på på området, og det er jo også det, jeg kan konstatere, at der i hvert fald har tidligere har manifesteret sig politisk flertal for, at vi generelt får kigget på de her regler. Det kan være både i forhold til, hvordan det bliver beskrevet i ligebehandlingsloven, men det kan også generelt, hvad de vilkår, som forsikringsselskaberne opererer under, Fordi det er klart. Min bekymring er med den det stigende fokus og det stigende behov, som folk oplever for at have en en forsikringsordning. T hvis den udvikling fortsætter, så skal vi i hvert fald sikre I har en strammere kontrol. Forsikringsselskabernes agere, og det er klart. Jeg så hellere, at forsikringsselskabet kommer til at spille en mindre rolle i forhold til til til velfærden. Men det er jo klart, når vi taler for eksempel om livsforsikringer, så vil de være forsikringsselskaber. Der skal vi i hvert fald undgå, at det sker en en usaglig forskelsbehandling. Tak skal du have selv tak, sundhedsordfører for Enhedslisten senere på morgenen, der taler vi med Forsikring og Pension om den her sag. De siger jo faktisk Søren, det var der. Jeg prøvede lige og spørge ind til, at det kan da godt være der er noget om snakken der. De vil i hvert fald holde møde og måske se lidt på deres procedure, så måske. Sker der noget komme?Ja, vi må vi må høre se hvor åbner de er. Ja, når vi taler med dem senere. Jeg skal også sige, at vi har forsøgt at få et interview med erhvervsminister Morten Bødskov. Det har ikke været muligt at få ham til at stille op, men ministeren har via presseafdelingen sendt et svar til os, og det står der. Det er afgørende, at forsikringsselskaberne behandler folk ordentligt og redeligt, og at man har et sagligt grundlag, hvis man afviser nye kunder, som henvender sig og ønsker en forsikring, og derfor er Etmin altså ministerens klare opfordring til forsikringsselskaberne, at de vurderer potentielle kunder objektivt og sagligt. Så er der spørgsmål. Hvad det betyder?Det ord?Sagligt, sagligt?Det dykker vi ned i. klokken er 6:15. Ja, vi skal til. Vi skal til Rusland egentlig. Den kinesiske tolvpunktplan for fred i Ukraine kan danne basis for en afslutning på den militære konflikt. Hvem mener det?Det gør Ruslands præsident Vladimir Putin. Det sagde han på et pressemøde som afslutning på et møde med Kinas præsident, Siginpin i Moskva i går. Vi talte også om Ukraine. Vi mener, at mange af elementerne i Kinas plan er enslydende med russiske tilgange og kan danne udgangspunkt for en fredelig løsning, når Vesten og Kiev er klar til det. Vi ser dog ingen tegn på en sådan parathed fra deres side, sagde her altså Putin. På pressemødet sagde Sige også, at de to lande skal styrke både deres kommunikation og samarbejde, og Kina og Rusland er ved at bygge en ny verdensorden. Op kan man kom til udtryk, da man så de to ledere underskrive de aftaler om økonomisk samarbejde om at udbygge det russisk kinesiske partnerskab. Godmorgen Philip Ron. Godmorgen, Drs Asienkorrespondent med os fra Shanghai Du, Du ringede lige for 1/2 time siden og sagde: der er et klip, vi skal høre, som er vigtigt. Vil du ikke lige sætte scenen for det?Det er fra i går aftes. Det er på trappestenen, der hvor man siger farvel til sine venner enten om morgenen eller om aftenen, og så er det Putin og Chijim Pin, der står der over for hinanden og udveksler de sidste høfligheder, og så kommer der et en russisk oversættelse af noget, Chigimping lige har sagt, og det synes jeg var interessant. Det hører vi her. Skal man nok vide, hvad det er, han siger, for lige at kunne kunne høre det. Men jeg har en oversættelse her. Han siger noget i retning af, at lige nu er der forandringer, som vi ikke har set i over 100 år, og det er os to, altså Kina og Rusland, der driver de her forandringer. Hvad var?Hvad er det, du synes der der?Der er så spændende ved det klip, Philip. Fordi jeg har hørt det hundredvis af gange på kinesisk, men aldrig på russisk. På kinesisk. Det her Bineanwaotodab yang, det er altså Chitin Pinks en af hans kernesætninger. Altså, han hiver den op hele tiden. Hvad sagde du det?Og det er jo lige præcis det, du lige har oversat til. Altså de her forandringer, de her forandringer, der pågår forandringer, vi ikke har set i 100 år. Det er jo det, han siger på kinesisk der, og nu er det så oversat ind til russisk, og nu deler han det med Putin, og så er der den der 2. del af af citatet, som er det er os, der driver nogle af de forandringer, og det synes jeg var dybt fascinerende, fordi kineserne Jinping har har når det. For det meste når han har brugt det, så har han talt om det som en en en noget passivt, altså noget der sker rundt om i verden, som Kina bliver nødt til at forberede sig på og være beredte, og vi skal altid være klar til at til at passe på nationen og så videre og så det her. Så står han på en trappesten i Moskva, og så siger han til Putin: men altså, vi er jo en del af det, og det synes jeg, det er dybt fascinerende, fordi det er jo det, der har været de overordnede og måske underordnede tema for det her besøg, at I og Putin, de skal stå sammen om den her nye verdensorden, som jo, hvor man vil positionere sig som et alternativ til Usa. Så Si har sagt det på kinesisk i mange år. Det har du hørt. Nu hører vi det på russisk for 1. gang. Hvorfor kommer det så nu på russisk, tror du?Jeg tror jo, det er fordi det har været et et godt møde for de to, altså, som vi også hørte i i oplægget der: de har underskrevet en en lang række aftaler om rørledninger om sejlruter nord om Arktis. Og så det vigtigste er jo det der med, at man har virkelig fået positioneret sig som to kammesjukker, der kan stå sammen mod Usa. Og i forhold til det sidste, så er det jo især i forhold til krigen i Ukraine, hvor man fra kinesisk side fik nogle indrømmelser fra Putin, at han vil egentlig gerne vil være med på deres fredsaftale der. Og hvis man så fra kinesisk side kan gå ud og bruge det til noget til rent faktisk at skabe nogle fredsforhandlinger, så har man for alvor positioneret sig som det her. Ja, det er også en meget fordelagtig fredsplan, hvis man er russer, ikke?Sanktionerne skal stoppe, og der står ikke noget om, at russiske tropper skal forlade ukrainsk grund. Ja, altså, der er jo km fra at få Putin til at sige, at det her det er en god fredsaftale, og så reelt at tage den med til et forhandlingsbord, hvor Zelinsky også sidder der. Men det er måske egentlig ikke det, det handler om. Så meget fra kinesisk side, fordi hvis man man man publicerede den her toldpungsplan for fred for for en måned siden, og hvis man nu har den i hånden, og man har Putins billigelse, så kan man gå rundt og banke alle mulige hovedet og sige: prøv at høre, vi arbejder rent faktisk for fred, eller gør noget lidt mere fredeligt, altså vise folk det her stykke papir: Se, vi arbejder rent faktisk fra fred, og det er jo der, hvor man kan, hvor man hele tiden fra kinesisk side siger amerikanerne: europæerne i hælder olie på bålet i Ukraine ved at give alle de her våben, mens også kinesere vi går ind for fred. Og nu har vi så beviset på. Beviset på det bare lige kort til sidst: Philip Ron: Altså, krigen i Ukraine tager Vestens ressourcer og opmærksomhed. Den øger Ruslands afhængighed af Kina. Har Kina overhovedet nogen reel interesse i at stoppe den krig?Ja, det har de fordi altså det kommer an på, om man ser det økonomisk, eller man ser et storpolitisk storpolitisk. Der gør man alt muligt for at ligesom bruge den her mulighed for at positionere sig som et alternativ til Vesten, som jeg har sagt et par gange nu. Men det er fordi det er vigtigt økonomisk. Der er det et lidt større problem, fordi hvis man går ind for hårdt og støtter op om Rusland, så kan man blive ramt af af nogen nogle politiske tiltag, potentielt sanktioner fra europæerne. Og det vil man være rigtig, rigtig ked af, fordi det er et forhold, som man stadigvæk vægter et eller andet sted lige under det russiske. Altså man har brug for europæisk teknologi og handel. Så du tror på det dybest set, at der kan være noget reelt i i ønsket om fred fra Kinas side?Ja, der er noget, der er noget reelt i det. Spørgsmålet er, om det primært er en propagandaøvelse, eller om det om man rent faktisk vil tage den risiko, som det ville være at sætte sig ned og være dirigent for forhandlingerne, Fordi det ville jo være et nederlag, hvis de så bryder sammen. Og modsat de aftaler tidligere, man har lavet. Vi har tidligere talt om Saudiarabien og Iran, så er det her jo en aktiv krigszone, hvor begge parter rent faktisk mener, de har en chance for at vinde, og det er betragteligt svedere sværere at forhandle end en fredsaftale der. Så indtil videre så er det propaganda, men man laver propaganda først, og så laver man resultater bagefter. Sagde Philip Rowan: tak for analysen. Altså Drs Asien korrespondenter med fra Shanghai, og det er jo Søren, et møde, der bliver fulgt flere steder i verden. Det gør det. Det er ikke bare os her i Vesten eller i Kina eller i Rusland, man følger med. Det gør man også i nogle af de verdensdele, hvor Rusland spiller en stor rolle. For eksempel i Latinamerika Afrika fra. Det ser vi også på i løbet af den næste lille halve times tid. Nu er kl. 6:22 Morten. Ved du hvor mange søger søer, der er i Danmark?Altså vi, vi bliver jo ikke kaldt de 1000 søers land, det er Finland ikke, Men jeg kunne godt forestille mig, der var der var deropad alligevel. Det kommer an på, hvad den sø er, der er. Kommer an på, hvad søer der er cirka 175000. Okay, så tager vi den titel og stikke. De findes også i meget små udgaver. Det er Politiken i dag, som måske i anledning af, at det er FNs verdensdag for vand, har en historie på forsiden om, at det i forvejen elendige miljø i det danske søer er blevet endnu værre. De refererer en ny rapport fra Aarhus Universitet, som bygger på overvågning af 198 udvalgte søer, som man har målt cirka hver 6. år, og i den seksårs periode, som afsluttede for to år siden i 2.021 der gik miljøet signifikant tilbage sammenlignet med den foregående periode. Hvis man tager de her 175.000 søer, så er fire ud af fem af dem ramt af for mange næringsstoffer, og hvis man tog også forurening med miljøfarlige kemikalier og tungmetaller med, så er kun fem ud af de her 198 søer, man har undersøgt, tilstrækkeligt rene til, at man kan betegne miljøtilstanden som god. Er nogen, der vil rydde op i det?Så ja, du kunne tro der. Der bliver citeret både Danmarks Naturfredningsforening og forskerne bag undersøgelsen og også professor Kaj Sandjensen fra Københavns Universitet, som har fulgt udviklingen i danske søer i knap 50 år. Han kalder det her for for opsigtsvækkende. De har også talt med Landbrug og Fødevarer, som får S skylden for det her. Ikke at man siger, at Landbrugs Parken, som Venstreregeringen vedtog tilbage i 2.015 har givet landmændene lov til at gøde mere, og det var et stort skridt baglæns, siger forskerne her i artiklen. Men Landbrug og Fødevarer, deres miljødirektør, Bananers Paul Jensen, kalder tilbagegangen forsøger det utilfredsstillende, men han mener ikke, at det er landbrugets ansvar. Han henviser i stedet til klimaændringer og fejlramte analyser i 20 tierne, så mulige forklaringer på det forværrede miljø. Det var Politiken. Berlingske har et nyt ord, som jeg ikke har hørt før, men som man måske godt kan regne ud, hvad betyder. Det er job frygt, job frygt, Sap?Bange for at miste jobbet?Ja, præcis det er det job frygten. Og den har taget et hop. Midt i en tid med rekordhøj beskæftigelse har job frygten taget et hop, skriver avisen. Det er en undersøgelse, som TrygFonden har lavet for nogle år siden. Der sagde 19 % af arbejdsstyrken, at de var noget utrygge eller meget utrygge for deres stilling, men den seneste måling er det 24 %. Og en ting er, at man går rundt med den følelse eller siger svarer: det er jeg bange for, men noget andet er det faktisk også betyder noget. Også selv om man ikke ender med og miste jobbet. For stressniveauet stiger, siger TrygFonden. Det kan man faktisk måle, så det har en fysisk konsekvens. Alene det og frygte og miste jobbet, jeg skal kæmpe for at holde. Fast i det man har. Ja, præcis. Og noget af det man kunne gøre for at komme det til livs, det har de også lige med det er at sætte ind på efteruddannelse. For mange tænker, at de ikke er på deres job om fem år og sådan noget efteruddannelse. Det kan være med til at sende et signal fra virksomhedens side om, at vi tror på dig. Vi vil gerne poste nogle penge i og gøre dig og gøre dig klogere. Så det er måske et sted at starte, skriver avisen, hvis man skal komme et job frygt til livs. Berlingske i dag fire minutter i 6:30. Unge skal vurderes på det, de kan, og ikke på dem, de er. Så når man skal ind på en ungdomsuddannelse, skal det handle om, at man har de faglige forudsætninger. Altså er du dygtig nok til dansk og matematik og de andre fag, vi har i skolen. Det skal ikke handle om, om man er personligt eller socialt klar. Ja, sådan siger her børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye. På baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe lægger han nu op til at sløjfe de uddannelsesparathedsvurderinger, som bliver lavet i folkeskolens ældste klasser, og som er afgørende for, hvordan de unge kommer videre i uddannelsessystemet. Og det er der flere, der er glade for. Blandt andre dig, Marie Holt Hermansen: Godmorgen, godmorgen. Du er formand for Danske Skoleelever, og I har siddet med i det her udvalg, som altså er kigget på uddannelsesparathedsvurderingerne. Hvad er det, der gør, at du mener, det er en god ide at droppe?Jamen uddannelsesparettegeds vurderingen er jo gået hen og blevet et sted, hvor man som lærer delvis sådan subjektivt skal gå ind og vurdere, om man synes ens elev er sød nok, sjovt nok og socialt dygtigt nok til at komme videre på en ungdomsuddannelse. De har skabt sådan et ekstra pres oven i det pres, vi unge allerede oplever i vores uddannelsessystem, som gør, at vi også går rundt og er bekymrede for, om vi nu socialt og personligt er gode nok mennesker til at få lov til at kunne komme videre på den uddannelse, vi drømmer om at gå på. Og det er vildt uhensigtsmæssigt. Og så er det blevet til ret unødvendigt bureaukrati, hvor vi spilder en del af de ressourcer, vi er ude på skolerne, kunne bruge på og sikre god vejledning af os elever på, at man som lærer skal sidde og udfylde nogle papirer, der ikke hjælper os elever særlig. Ja, som du siger. Man bliver som folkeskoleelev både bedømt på faglige egenskaber, altså praktiske færdigheder, kreativitet og så videre, men også på sociale forudsætninger, og man kan samarbejde og udvise respekt og tolerance, og så på personlige forudsætninger er man selvstændig, motiveret, ansvarlig og så videre. Så der er mange parametre, der er i spil her. Hvordan havde du det selv da du gik i 8. klasse og skulle igennem den her proces og skulle vurderes om du var uddannelsesparat?Altså jeg jeg kan huske jeg var ikke så nervøs for at den endelige uddannelsesparat vurdering, men jeg kan huske, at processen den var rigtig svær, og det ved jeg. Det er den også for rigtig mange af mine medlemmer. For man skal jo også selv gå ind personligt at vurdere om hvor dygtig man selv synes man er til at være en god ven. Og så kan læreren så give en eksempel på, om man selv har haft ret, og om man har haft stor nok selvindsigt. Og i en tid hvor rigtig mange unge mennesker mistrives, så bidrager det til en individualisering, som der gør, at man ikke har fokus på det fællesskab man indgår i, men i stedet for hvordan man som enkeltperson bliver vurderet og se på ind i det fællesskab man er. Og det er på ingen måde særlig godt for vores fællesskab. Det var det ikke for mit klassefællesskab, men det er det heller ikke for alle de andre klassefællesskaber, der er rundt omkring på landets. Så du synes i virkeligheden, at at det at man også bliver vurderet på sit, sine sociale evner og sit sine personlige egenskaber, at det i virkeligheden gør det endnu mere nervepirrende det her?Jamen det, det synes jeg. Det gør det helt klart, fordi man kan ikke på samme måde subjektivt eller objektivt vurdere, om man er en god ven, som man kan på, altså med hvor hvor godt et ens faglige niveau er. Og derfor så gør sociale dynamikker og sociale relationer rigtig meget for den vurdering man ender ud med i sidste ende. Men er det ikke meget godt, at det ikke kun er karaktererne som spiller en rolle her?Fordi man kan jo godt for eksempel være dygtig i skolen, men ikke være moden nok til at gå i gymnasiet. Eller man kan være måske ikke så dygtig i skolen, men have nogle andre egenskaber som gør at man ville være rigtig godt studie egnet. Altså det er klart, vi har brug for at være socialt klar til at gå i gymnasium for at have en positiv oplevelse. Der er det hjælper ikke nogen elever, at man kommer ind på et gymnasie og ender med at droppe ud i løbet af de 1. måneder, fordi at man ikke var i stand til at indgå i det fællesskab, der var på gymnasiet. Men som udgangspunkt, når det vurderes, om vi er parate til at gå på det, om vi fagligt kan klare et gymnasie, så er det også på et fagligt niveau, at man skal vurdere os på det. Så synes jeg, der er nogle andre steder, hvor, at vi lige nu har en mangelfuld grundskole, især på vejledningen. Og jeg tror, at hvis man sikrer en god uddannelsesvejledning, hvor der vejleder, der er individuelt, sætter sig ned med hver elev og tage stilling til, hvad er det du drømmer om, Hvad er det du kan lykkes med, og hvordan sikrer vi, at du har de kompetencer, der skal til, for at du nå derhen, jamen så kan man langt hen af vejen komme det til livs. Men når der skal laves en vurdering af, hvorvidt man vil være i stand til at gennemføre og klare en uddannelse, jamen så skal det først og fremmest ske på ens faglige. Men der skal vel ja der skal vurderes på på e eller ande måde. Vil hellere have det bliver sådan en en en mere sådan vejledning der hjælper en en videre. Men hvis man dropper vurderingerne, risikerer man så ikke at der er nogen der ikke får det her puf i 8. klasse og har sagt du skal altså lige tage dig sammen i 9., hvis du skal i, hvis du skal i gymnasiet for eksempel. Altså for mig at se er det jo en lidt sjov altså diskussion at have, fordi som elev, så er man godt selv klar over, om ens karaktergennemsnit ligger et sted, hvor man kan komme ind på et gymnasie eller ej. Og hvis man i 8. Klasse får givet nogen standpunktskarakterer i hånden, der ikke gør, at man kan komme ind på den uddannelse, man går og drømmer om at komme ind på, men så er det klart, så vågner man op, og hvis man allerede der bliver mødt af en vejleder, der også lige går end opmærksom på det, du drømmer om lige nu, er ikke muligt for dig med de krav der er, jamen så tror jeg faktisk, at man også finde ud af at vågne op, og så synes jeg, at vi skal være bedre til at kigge på. Jamen hvordan sikrer vi, at man som elev virkelig får lov til at komme ind på den uddannelse man drømmer om. Der er ikke nogen der har gavn af at sidde på en uddannelse, så man ikke er glad for at gå på, og derfor så skal vi måske også anerkende at vej gennem uddannelsessystemet ikke lige nær, og for nogen kan det være nødvendigt tage en 10. klasse eller gå en 2. vej med henblik på så senere hen og tage en uddannelse, når man som der passer til en, og som man drømmer om, når man både socialt og fagligt er klar til den. Mange tak for at være med os Marie Holt Hermansen. Formand for Danske Skoleelever Og vi taler også med ministeren, som altså vil afskaffe de, som er enig med uddannelsesparathedsvurdering Matias Tesfaye. Det er på den 2. side af kl. 8. Uddannelses par. Nu er klokken blevet 32 minutter over seks. Her kommer et nyhedsover. I fremtiden kan det være, at din pensionspenge vil blive investeret i at bygge nye kaserner til Forsvaret. Pension Danmark, et af landets største pensionsselskaber, foreslår nemlig, at det gerne vil stå for at rive Forsvarets slidte bygninger ned og bygge nogle nye som en del af et kommende forsvarsforlig. For det giver rigtig god mening, mener direktør Torben Møger Pedersen. Er en erfaren bygherre og er rigtig gode til at bygge i højt kvalitet, til tiden og til budget, og det er det jeg tror Forsvaret har røget. Og Søren Carlsen og Morten Runge har mere om det her forslag umiddelbart efter nyhedsoverblikket her. Usa ser ikke Kina som en upartisk mægler i krigen mellem Ukraine og Rusland. Det sagde John Kobe, der kommunikationsrådgiver for Det Hvide Hus Nationale Sikkerhedsråd, i aftes. Reaktionen kommer, efter at Ruslands præsident Putin har erklæret sig enig i store dele af den fredsplan på 12 punkter, som den kinesiske præsident, Siding Ping, har lagt frem. Ved der ikke, at du kan betragte Kina som upartisk på nogen måde?De har ikke fordømt invasionen, de er ikke stoppet med at købe russisk olie og gas, og præsident Cia har ikke talt med Zelinsky, har ikke besøgt Ukraine og har ikke lytte til de ukrainske indvendinger, siger John By, Og vi bliver lidt i Ukraine. Den Internationale Valutafond er blevet enig med landet om en lånepakke på cirka 108 milliarder kroner. Pengene skal genoprette den ukrainske økonomi og udbetales over de næste fire år, og ifølge Valutafonden faldt Ukraines økonomiske aktivitet med 30 % sidste år, og fattigdommen er steget under det seneste års krig i landet. Planen her skal formelt godkendes af Imfs bestyrelse. Vi har taget hul på endnu en regnvejrsdag, men midt på eftermiddagen skulle det klare op fra nordvest. Vi får mellem syv 10 grader og jævn til hård vind fra syd og sydvest. Maria Zeidler er værnepligtig garder fra Den Kongelige Livgardes kaserne i Høvlde i Nordsjælland, og når hun bliver spurgt om: nå, hvordan vil du karakterisere din kaserne, så, siger hun. Nok så meget nedslidte. Der har været et stort hul ude i vores gulv, som først lige er blevet lavet nu her, og andre ting har også været gal, så der har været buler henne i gymnastiksengen og bare generelt meget nedslidt. Og det er jo ikke 1. gang, at vi har hørt sådan nogle udtalelser om, at det står grelt til i Forsvarets. Nej, der er en en lang historie om, hvor galt det faktisk står til på mange af kasernerne rundt om i landet. I Holstebro for eksempel, der måtte man forlade 1/5 af kasernens bygninger på grund af skimmelsvamp andre steder. Der regner det ind af vinduerne på nogle meget trætte og slidte murstenshuse, og det skal der gøres noget ved med regeringen. Men regeringen, Pension Danmark har tilbudt sin hjælp, pensionsselskabet. Og det kunne da godt være, tænker regeringen, at man skulle man skulle gøre noget, at man skulle sige ja tak til det. Mads Korsager Godmorgen. Drs forsvarskorrespondent. Du fik også en rundtur på på Maria Zeidlers kaserne her. Mads kan du supplere med med nogen indtryk. Ja det må jeg sige jeg gjorde, og det det kan jeg i hvert fald. Altså sagen er jo den, at jeg selv har en fortid i forsvaret. Det var faktisk netop på garderkasernen i Høvelte, at jeg trådte i mine 1. soldater støvler, hvis man kan sige det på den måde for rigtig mange år siden efterhånden. Det var helt tilbage i 98 99. Siden har jeg faktisk ikke været der. Og jeg må sige jeg er faktisk lidt chokeret over hvor nedslidt og hvordan den kaserne har forandret sig i de i de år. Altså det er jo netop i den periode, hvor der for alvor er blevet skåret ned i det danske forsvar, og det må jeg sige, det kunne jeg altså se, når jeg gik rundt deroppe og og betragtede omgivelserne. Og der og der ser du det som, som Maria også fortæller. Altså nedslidte bygninger og skimmelsvampe og det hele. Lagde du mærke til noget?Ja, det gjorde jeg altså. Udover at det visuelt bare er slidt ned og ser forfaldent ud, så hæftede jeg mig meget ved, at de unge soldater, hvad enten det er værnepligtige eller professionelle, simpelthen ikke kan få sig et varmt bad. Altså det er noget af det jeg husker fra min soldater tid. Når man havde stået og og frosset ude eller krøbet rundt i et eller andet mudderhul, så var det altså en glædelig ting at kunne komme ind og få sig et varmt bad bagefter. Det kan de ikke i dag, fordi der er simpelthen ikke varmt vand nok i rørene, og det var sådan lige tænke hold da op det, det er godt nok ikke sådan super moderne og professionelt af et forsvar af. Nej, medmindre det er sådan en konkurrence, der skal motivere jeg. Jeg kommer først hjem, fordi der kun er varmt vand til de 1. fem, Men i hvert fald chefen for den kongelige lige ja, det er jo selvfølgelig en motivation selv. Ja, det er jo selvfølgelig en motivation i sig selv. Ja, undskyld. Oberst Mads Rahbek, som er chef for Den Kongelige Livgarde. Han er bekymret for, om han kan tiltrække soldater med de forhold, der er på kasernen. Det mest skræmmende er i bund og grund af de værnepligtige jo ikke synes vi virker særlig professionelle og særligt attraktive at søge ind til som en professionel karriere, når der ikke engang er orden på på den slags småting og de professionelle de bliver trætte. Og på et tidspunkt, så er det med til at opveje fordelene er ved at være her altså simpelthen. Og på et tidspunkt så er det også en af de der sten i skoen, som gør, at så kan der være andre muligheder uden for hegnet, som er mere attraktive. Så hvis du havde været ung, havde jeg nær sagt Mads Korsager i dag, eller dengang du havde drømme om og gøre dig i forsvaret. Hvis det havde været i dag, havde det så kunne få dig til og ligesom Mads Rahbek frygter her, og vælge forsvaret fra?Ja, det tror jeg egentlig. Og og jeg tror egentlig også det er noget de fleste kan nikke genkendende til. Det der med, at hvis man går på en arbejdsplads eller en skole, eller hvor man nu er, og tingene ikke virker, og det bare ser slidt ud. Altså man kan ikke komme på toilettet. Hvis der er et toilet, så er det beskidt og det virker. Kaffemaskinen er dårlig og man ved, at lige ovre på den 2. side af gaden, der er der altså en arbejdsplads, hvor der dels både er bedre kaffe, bedre forhold og så er der altid et mødelokale med en projektor, der virker. Altså og det er de problemer Le mærker i forsvaret. De har problemer nu her med at rekrutteringen går egentlig okay. De kan godt tiltrække de unge mennesker og få dem til at være soldater, men når de så har været soldater i en periode, så forlader de altså butikken. Og det er det, vi hører fra folk derude. Det er altså at omgivelserne, rammerne, de slidte kaserner, det er en del af. Og det er godt og vel 20 år siden, Mads, at du var på høvel til kaserne. Der kunne man godt få et varmt bad alle sammen. Det er Forsvarets Ejendomsstyrelse, som så har ansvaret for forsvarets bygninger, og det er så forfaldet Høvelte Kaserne og en lang række andre i løbet af de her 20 år. Hvordan kan det være de har fået lov til det?Jamen, det er jo egentlig ret ligetil. For når vi spørger, hvad, hvad er årsagen til det her?Så?Siger Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse selv: jamen vi er godt klar over det, og det er fordi der simpelthen er blevet besparet hårde besparelser har haft sin effekt. Det er det, man ser her. Forsvarsministeriet siger det også selv. De har for ganske nyligt lavet det, de kalder et kasseeftersyn, altså hvor de simpelthen gennemgår tilstanden i det danske forsvar. Og en af de seks ting, de har fundet ud af, og som virkelig får alvor er nedslidte. Ja, det er jo bygningerne, og der er man også kommet frem til. Ja, det er simpelthen Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som har for lav en kapacitet. Altså, det vil sige, de her for få hænder, de har for få ressourcer til at få til at få, dels at få bygget de nye ting, der skal bygges, men så sandelig også få vedligeholdt og fordriftet de eksisterende bygninger, som jo så i i den her periode på godt og vel 20 år. Altså hvert fald siden murens fald, hvor der for alvor er blevet skåret ind til benet i det danske forsvar. Altså hvor tingene simpelthen har stået og er blevet og er blevet forfaldet. Men nu hører vi Mads en masse historier om, at der skal flere penge til forsvaret. Det kan godt være, man skal bruge dem på at købe fly og materiel, men det kunne jo også være, at nogle af dem end det her alligevel. Så kommer pensionsselskabet Pension Danmark på banen og siger: vi vil gerne gøre det. Så river de ned og bygger nyt og lejer jo så ud til staten. Så på sigt koster det jo så så stadigvæk penge. Hvorfor?Hvorfor går går de på banen her?Jamen jeg tror ganske enkelt, at at Pension Danmark har set en forretningsmulighed. De skal jo have medlemmernes penge til helst og at vokse, og det kan man jo gøre ved at investere dem i aktier eller andre ting eller andre forretningsmuligheder og en af Pension Danmarks forretningsmuligheder, det er jo så det her med ejendomme, altså opføre ejendomme og så leje dem ud i lang tid på den ene eller den 2. måde. Og det der så er på tale her, det er sådan et såkaldt offentligt privat partnerskab, og det er jo så et bud på en løsning på det her store åbne, blødende sår i i forsvaret, som hedder som hedder bygningsmassen. Og det vi fornemmer på politikerne, det er altså, at man er man er ret åben over for at i det mindste afprøve den her model, fordi man ved godt, at man kommer til at kaste penge efter bygningerne, altså rigtig mange penge. Det er milliarder, og en mulighed er simpelthen at lade Pension Danmark sammen med andre selskaber prøver at se, om de kan komme med et bud på en løsning. Du kalder det et åbent sår i det danske forsvar. De her bygninger, Hvad?Hvad?Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man lægger en forbinding på de her sår i lige netop forsvarets bygninger?Jamen altså det det 1. er jo og standse ulykken altså og få stoppet blødningen og sørge for at det ikke bliver værre. Så der jo altså altså det, det vil jeg sige, det kan næsten ikke gå for langsomt. De fortalte på Høvler Kaserne sågar, at der i infirmeriet, altså den bygning, hvor der er en form for lægeklinik til soldaterne, at der har de for ganske nylig haft et hul i taget, og så er der simpelthen konstateret silende vand i et elskab. Altså, det er jo, det er jo en ulykke er i gang, og den skal stand, så der er helt sikkert en hel masse presserende reparationsopgaver. Hvordan de så får de presserende reparationsopgaver til at mødes med et et forsvarsforlig, som også skal være grundigt, og de skal være i orden. Og det skal i sidste ende også være en fin forretning for staten, hvis man lader Pension Danmark ordne det her, det ved jeg simpelthen ikke. Det vil jeg. Det vil jeg lade andre og klogere mennesker vurdere. Men det her er så i hvert fald et bud på en løsning på, hvordan man kan få ja, stoppet et blødende. Vi får se hvordan de gør. Tak for for vurderingen, Mads Korsager. Velbekomme, Drs forsvarskorrespondent og altså selv gammel soldat. Nu er kl. 6:43, og lige nu i de her dage, der er mange verdens øjne rettet mod det møde, som i øjeblikket finder sted mellem Kinas præsident Cijingping og Ruslands præsident Putin i Moskva. Og det skyldes naturligvis, at der er mange interesser på spil i forhold til krigen i Ukraine. Men det skyldes også, at både Rusland og Kina begge er meget store aktører på den globale scene, for eksempel når det kommer til handel, hvor de hvor de to lande stort set er til stede i hele verden. Og et af de områder, hvor de, hvor de to lande spiller en stor rolle, det er Latinamerika. Det er især kineserne, der er en af de de store handelspartnere. Og nu har vi dig med, Kristian Almblad. Godmorgen. Du er Drs Sydamerikakorrespondent, og du er med os fra fra Brasilien. Når man ser på på det her møde fra Latinamerika, hvilke interesser er der så på spil for landene der i forhold til Kina og Rusland?Jeg tror det er vigtigt først at at fastslå sådan, så man har et ordentligt billede af det. At det her jo er en krig, som fylder langt mindre for de almindelige latinamerikanere, end det gør for europæerne. Det er en krig, der er langt væk, altså vel 10.000 km fra hvor jeg sidder her for eksempel. Men det er klart, at det vi kan kalde Twitter eliten her i Brasilien, altså journalister og politikere og så videre. De beskæftiger sig selvfølgelig med det, fordi som du siger, der er kæmpe økonomiske interesser for blandt andet Brasilien i at holde sig gode venner både med Rusland og med Kina. Det er sådan, at hvis man kigger på Brasiliens handel, jamen så er det altså Kina overhale for nogle år siden Usa som Brasiliens største handelspartner. Det er simpelthen den den største handelspartner af alle, og derfor så kigger man selvfølgelig også på at man skal holde sig gode venner både med kineserne, men også med russerne og også med amerikanerne. Så det er en svær balance, som man prøver at holde o. Og hvis man så ser den 2. vej, hvor hvor stor interesse har Rusland og Kina så i Latinamerika?De har store interesser, specielt kineserne. Det har vi jo hørt mange gange. Det med kineserne kom, og kineserne kommer. De har altså købt op både i Afrika og Latinamerika de sidste mange årtier, altså infrastruktur. De har lånt penge til mange landene hernede, og det gør man jo blandt andet kan man sige fra kinesisk side. Selvfølgelig er der noget noget strategi i, at man har så mange venner ude i verden som muligt, men der er jo også simpelt hen økonomisk interesse fra Kina i at få varer fra Latinamerika for eksempel så hurtigt til Kina som muligt. Så derfor har vi for eksempel set tidligere, at kineserne var parat til at investere i havne, jernbaner, infrastruktur. Alt hvad der sådan kan gøre det, kan få handlen til at glide nemmere globalt for kineserne. Og der ligger Sydamerika og Latinamerika så rigtig godt og nærmest sådan en slags. Det er nærmest sådan en slags verdens mineral og landbrugslager, som vi har hernede, og det har kineserne en kæmpe interesse i at holde holde fast i. Og Rusland for eksempel importerer en masse kød fra Brasilien. Altså, der er en masse handelsinteresser, der går den vej. Så så det gamle billede af, at vi ligesom havde Amerika, altså vi havde Nordamerika, der havde en interesse i Sydamerika. Det er de sidste årtier blevet blandet meget op, sådan så vi kan sige, der er rigtig mange interesser i Latinamerika, og ikke mindst fra russisk og kinesisk side også O. Og ja, og som du siger, krigen i Ukraine, Den er 10.000 km væk fra hvor du er, og og flere lande i Latinamerika forsøger at holde sig forholdsvis neutrale i konflikten her. Hvorfor er det man helst vil stille sig et sted, hvor man kan være venner med alle?Jeg tror egentlig, det kan man sige. Det er der to årsager til. Det ene er, hvis vi kigger på Brasilien, som jo er mit, mit andet hjemland her, altså i den brasilianske folkesjæl, der er det simpelthen ikke. Man har ikke lyst til konflikt, Altså, man kan simpel ikke lide at være uvenner med nogen. Det er den ene ting og det andet. Det er jo så det økonomiske aspekt, altså den brasilienske vækst afhænger af, at man holder sig venner med alle. Og og det her det her møde mellem Putin og Si Jinping er o også blevet fulgt ekstra tæt nu i Brasilien, fordi her om et par dage faktisk så tager Lula, altså Brasiliens præsident, afsted til Kina og skal mødes med shijameping. Så selvfølgelig er der stor fokus på også hvordan forholder Brasilien sig til til Kina som en stor partner, men også altså har har Brasilien har i stor politisk sammenhæng lille Brasilien en rolle at skulle spille i forhold til til krigen. Konfliktløsningen kan man kalde det, og vil vil vil Lula gerne spille en rolle i i Ukraine. Vil vil Lula gerne spille en rolle i i Ukraine. Ja, Lula vil gerne spille en rolle, og det har det har han tidligere gjort klart. Han har både holdt møder med den tyske kansler og med Usas præsident, efter han er blevet præsident, og har gjort klart, at han han gerne vil spille en rolle. Og han ser ligesom den måde, man kan løse konflikten i Ukraine på. Der skal nogle parter udefra, som ikke er Rusland eller Europa eller Usa, og der har han jo tidligere går klart. Han kan godt se for sig, at Kina skulle spille en rolle, så på den måde bliver det interessant at se, hvad hvad Lula og Sigind Pin skal snakke om, når de skal mødes i næste uge. Også i forhold til. Christian Alblad: Tak for at give os det perspektiv med. Ja, selv tak, Drs Sydamerikakorrespondent med os fra Brasilien. Og så en tur hen over Atlanterhavet til dig, Stig Jensen, Godmorgen. Godmorgen, Ej, i virkeligheden sidder du i købenavn, men du er jo lektor ved Center for Afrikastudier. Så du holder selvfølgelig øje med på vegne af de afrikanske lande det her møde. Hvad er det særligt i Afrika, man holder øje med?Altså for det 1., så holder man jo øje med det her, fordi at Kina jo gennem årtier har været den vigtigste samarbejdspartner for rigtig mange afrikanske lande, og Rusland har intensiveret sit arbejde den siden 2019 på kontinentet. Så det man lægger mærke til her, det er jo ikke kun i forhold til kan der være nogle yderligere muligheder for for at udarbejde samarbejde, men det er også det der omkring den nye internationale verdensorden. Og der ser man jo det her med, at når Ruslan og Kina gerne vil ændre nogle ting, så håber man jo på, at Afrika bliver set væsentligt mere. Og her er en af de rigtig, rigtig vigtige ting, det er Afrika skal have en plads, eller et afrikansk land skal have en plads i FNs sikkerhedsråd, for det ser man som en del af, hvor Afrika kan spille en mere aktiv rolle i den her mere geopolitiske udvikling. Så så det håbede man, at de diskuterede, selvom man jo faktisk ikke ved, om det rent faktisk var på dagsordenen, det med, hvem der skal sidde i FNs sikkerhedsråd. Ja, det det er jo noget man hele tiden håber på, det er at man bliver, at man bliver mere set. Og der føler man jo, at at Kina og Rusland de ser mere Afrikas vej og det det har man jo blandt andet set ved at præsident I har jo været mere end 10 gange i Afrika. Den tidligere udenrigsminister i i Kina har besøgt Afrika 48 gange. I de seneste år har har Ruslands udenrigsminister flere gange været i Afrika, så det man ligesom ser, det er man bliver set, Man bliver hørt, man bliver taget ind her, og derfor håber man også, at man bliver en vigtig partner i den her nye verdensorden, som som Kina og Rusland arbejder. Men var der noget I ved mødet her, som som skulle give afrikanske lande grund til at tænke: okay, så betyder det noget for os. Ikke jeg synes ikke, jeg kan se noget direkte i forhold til de til selve mødet. Men men men det der er, det er jo, at man ser det, at de mødes, og det at de har gode relationer. Det ser man mange steder i Afrika og især tydeligt i Sydafrika, så som noget der, der er meget perspektivrigt. Vi skal også huske i den her sammenhæng her, at bare sidste måned, der der var der, var Sydafrika vært for en flådeøvelse mellem Rusland og Kina og Sydafrika selvfølgelg. Så det man allerede godt ved her og Sydafrika er også en del i det her Briksamarbejde, der ud over Kina og Rusland også har Indien og Brasilien, som vi talte om før. Så så man er som så man er inde i noget her, men man er ikke kernen i det samarbejdsaftaler, som der er mellem Rusland og Kina. Men man håber ligesom, at der er er nogle ting, der kan komme ud af det her, som kan gå Afrikas vej. Og nu nævner du lige Sydafrika. Præsident Ceruramaossa har været meget i modvind og kunne måske godt bruge en eller 2. form for vindersag. Det her med at Kina vil gerne spille en rolle i freden mellem Ukraine og Rusland kunne Sydafrika spille en rolle der?Helt sikkert det det. Det er jo det som Erriapos meget håber på, det er, at man kan komme til at spille en rolle her i forhold til det her, og på en eller 2. måde følge op på Ninton. Mandelas rolle her og og blive Silao har brug for en international sejr og anerkendelse på grund af alle de store problemer han har indenrigspolitisk i Sydafrika, og der skal man tænke på i den her plan, som også Kina har lagt op i forhold til krigen i Ukraine. Ja. Der er det ret oplagt, hvis Sydafrika kunne spille en rolle, fordi det er ikke ret lang tid siden, at præsident I kaldte Serramaposa for kammerat plus bror ikke?Altså. Så de har en meget, meget nær relation, så jeg kunne sagtens se, at der kunne være både en efterspørgsel for Geraramaposa, men faktisk også en interesse for den kinesiske side i at få Geramabusa og Sydafrika ind i noget omkring fredsforhandlinger og en løsning på på Ukraine Rusland konflikten. Og bare kort til sidst, Ste. Jensen, Kan du sige lidt mere om det?Altså, hvilken?Hvad ville Sydafrika komme med til sådan et forhandlingsbord nu?Nu hørte vi Kinas tolvpunktsplan, som måske nok favoriserede Rusland en lille smule. Hvad ville Sydafrika så så komme med til bordet?Altså for det 1. så ville Sydafrika kunne komme med det her med, at at man egentlig har gode relationer mellem af gode relationer til Vesten og man har rigtig gode relationer til til Rusland og Kina. Det man også vil kunne komme med, det er Vi har faktisk en lang tradition for at arbejde med med fred. Vi kan for eksempel se Sydafrika spille en rolle i forbindelse med med konflikterne omkring de store søer i Afrika. Vi har set Sydafrika spille en rolle tidligere i i forbindelse med konflikt i Libyen og sådan noget. Så man kan ligesom sige Sydafrika har en lang historie for faktisk at være med til at hjælpe i forbindelse med konfliktløsning. Og igen, det ville være i Nielson Mandelas ånd, at Sydafrika fortsatte den her vej her. Så jeg ser rigtig mange perspektiver, og jeg ser sådan set også, at Girloramaposa som person ville være en, der kunne løfte den her opgave. Vi må se om han og landet bliver inviteret. Tak for det, Stig Jensen. Velbekomme!Tak fordi jeg måtte være med. Lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Nu er kl. 6:55. Elever i i 8. klasse og videre frem skal ikke længere vurderes, om de er uddannelsesparate. Børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye har nemlig besluttet at droppe den omstridte vurdering, hvor elever blandt andet bliver vurderet på deres ja, på deres faglige egenskaber, men også på deres personlige og sociale kompetencer. Der har været en arbejdsgruppe, som har set på sagen, og den har fundet frem til, at at vurderingen har påvirket mange elevers trivsel og selvopfattelse negativt, fordi de føler, at de får sådan et stempel, som følger dem resten af deres. Men altså, selvom ministeren nu vil skrotte den, så skal der stadig laves en vurdering af eleverne. Den skal i stedet bare lægge vægt på karakterer og ikke elevernes personlige og sociale kompetencer. Godmorgen, Andreas Rach Christensen, godmorgen forsknings og udviklingschef ved Professionshøjskolen Via University College. Er det bare så en ændring af ordlyden, hvis eleverne stadig skal vurderes?Nej, det er det jo ikke fordi, at den ændring, der kommer til at ske, hvis man følger de her anbefalinger, vil jo være, at man ikke går ind og har den her vurdering af elevens personlige og sociale kompetencer, men har et et strammere blik på på deres rent faglige forudsætninger. Man kan så stille spørgsmålstegn ved om, hvordan eleverne opfatter det. Jeg tror også, at de vil, hvis de får et stempel, at de ikke er egnet eller parate til at komme videre til til gymnasie eller erhvervsuddannelserne, så vil de også betragte det som et nederlag. Så det er jo hele tiden det, man skal arbejde med. Uagtet om det er en faglig vurdering, eller det er også er en personlig og en social vurdering, jamen så er det det her stempel, som som selvfølgelig presser nogle af eleverne i forhold til deres. Ja, og det er klart, at karaktererne kommer til at spille en rolle, fordi man skal have bestemte karakterer for at komme ind på bestemte ungdomsuddannelser. Men som du ser det ministeren ønsker, bliver der så stadigvæk lavet en en vurdering, som ligger ud over karaktererne, når det gælder det faglige?Nej, jeg tror man vil forsøge at lave en vurdering som går på det rent faglige, og det er jo fuldstændig rigtigt at. At det man kan, hvis man, hvis vi ser bort fra begrebet uddannelsesparatigheds vurdering, som selvfølgelig er et uhensigtsmæssigt begreb, og jeg synes, det er godt, at man tager det væk, jamen så så kan man sige, at intentionen var jo rigtig, altså at man på et tidligt tidspunkt ville sætte ind over for nogle elever, støtte dem bedre, således at de faktisk har mulighed for at komme ind på ungdomsuddannelserne. Fordi det er helt rigtigt, som du siger, jamen der er man jo afhængig af at have nogle bestemte faglige resultater, faktisk i hvert fald for at kunne få det frie valg. Så så den intention e o rigtigt. Så hvordan gør man det?Hvordan sætter man ind?Hvordan støtter man nogle af de her grupper, som vi godt ved måske falder helt ud fra ungdomsuddannelserne og på sigt også helt ud fra arbejdsmarkedet?De skal have hjælp og støtte, og det vedrører selvfølgelig deres deres faglige forudsætninger, indgang de dem man skal vurdere. Men samtidig så skal de jo også have støtte i skolen, selvfølgelig i forhold til hvordan man gør dem robuste i relation til ungdomsuddannelserne. Så selve de pædagogiske faglige indsatser er jo bredere end bare de rent faglige resultater. Men det er så helt rigtigt og gå ind og så sige, det er de faglige resultater, vi ligger til grund for en vurdering fordi at det er dem, der er afgørende for, hvorvidt man kommer ind på ungdomsuddannelserne. Altså det er det, der er afgangsniveaut eller indgangsniveauet. Men de med de sociale og de personlige egenskaber har vel også en betydning. Jamen præcis det har de netop. Det har de for os alle sammen, når vi, når vi agerer, er på arbejdsmarkedet. Det har det også for de unge mennesker, når de skal ind på uddannelserne. Så det skal man jo selvfølgelig også have blik for som lærer og de pædagoger, der er i skolen, at det skal det, skal nogle elever, unge mennesker jo også have hjælp med at udvikle Det Det en del af skolens formål så at sige i det hele taget at arbejde med de her sider, og de har også en betydning for, hvorvidt man kommer ind på en ungdomsuddannelse. Parat til at arbejde sammen med nogen andre, Parat til at lægge den indsats, der skal til. Parat til at fordybe sig i noget fagligt stof. Alle de her. Videre er jo også vigtige, så så hvilken forskel eller hvilken betydning tror du?Hvis du kan sige det lidt kort her, vil det få for eleverne, at man afskaffer den her uddannelsesparathedsvurdering. Jeg tror, den effekt, det kan få, er, at eleverne ikke opfatter det her som et stempel, der påvirker deres trivsel og og og stiller nogle voldsomt store krav til dem. Det, man stadigvæk vil skulle gøre, var og og skulle sætte så tidligt ind som muligt i forhold til og støtte nogle af dem her, der har svært ved at komme videre til ungdomsuddannemen. Det kan påvirke elevernes trivsel i positiv ret. Tak skal du have, Andreas Rasch Christensen selv tak, forsknings og udviklingschef ved Professionshøjskolen Via University College. Og vi taler altså med Matias Tes Fare ministeren på den 2. side. Men først skal vi have en radioavis med Michael Olesen. klokken er 7. Nu skal det være slut med at stemple unge i folkeskolen som enten parat eller ikke parat til at syde videre på en ungdomsuddannelse. Det mener børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye. Han foreslår at droppe de såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger, en arbejdsgruppe nedsatte. Ministeriet konkluderer nemlig, at de påvirker elevernes trivsel og selvopfattelse negativt. Forklare, hvorfor leer højst kan bruge otte forskellige farver til en grydelap med fire gange fire små kvadrater. Ulla Halskov Christiansen er klasselærer for en 9. Klasse på Bjerringbro Skole i kold skærm, og hun kan godt se meningen med vurderingerne. Jeg synes. Det gør noget ved dem. Det forbereder dem på en 2. måde. Altså det får dem til at ligesom sige okay, er det det der jeg skal gøre noget ved?Nå jamen jeg kan da godt finde ud af at møde til tiden, hvis det altså det er. Kriterier: I stedet foreslår ministeren en ny model, hvor folkeskoleelever får langt mere støtte og vejledning fra en uddannelsesvejleder, når det skal besluttes, hvilken uddannelsesretning der passer den enkelte elev. Fordi adgangen til uddannelse skal handle om, hvilke karakterer man har, og ikke om man er personligt eller socialt klar. Siger undervisningsminister Mathias Tesfaye, og den plan hilses velkommen af Katrine Verngren, der er rektor på Midtfyns Gymnasium. Det er klart. Man kan ikke bare fjerne den her og og så ikke sætte noget i stedet. Men hvis man sætter en styrket vejledningsindsats i stedet, så jeg sikker på, det vil være med til at sikre, at det er de rigtige elever på de rigtige uddannelser. Og Mathias Das Fra vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger om et alternativ til de nuværende paratheds vurderinger. Det var Regitze Lykke, der havde lavet indslaget. Nu er det måske en hjælpende hånd på vej til landets kaserner, der kæmper med skimmelsvamp, utætte vinduer og vandskader. Pensionsselskabet Pension Danmark melder sig nemlig klar til at stå for at rive forsvarets slidte kaserner ned og bygge nogle nye. For her kan pensionsselskabet gøre en forskel, mener direktør Torben Møger Pedersen. Det er en erfaren bygherre og er rigtig god til at bygge i høj kvalitet, til tiden og til budget, og det er det, jeg tror, Forsvaret har brug for. Regeringen mener også, at der skal gøres noget ved de slidte kaserner, og derfor er det største regeringsparti, Socialdemokratiet, umiddelbart klar på sådan et samarbejde i det kommende forsvarsforlig. Det siger partiets forsvarsordfører, Simon Kollerup. Vi har jo allerede i dag erfaringer, der viser, at offentlige private partnerskaber, hvor for eksempel pensionskasser er er inde og med til at bygge nye bygninger, er bedre målt på kvalitet og på budgetsikkerhed. Pension Danmark har i forvejen en aftale med Forsvaret om at bygge Forsvarets Efterretningstjenestes nye hovedkvarter i København. Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen er til gengæld lidt mere tilbageholdende end Socialdemokratiet med at give grønt lys. Men han anerkender, at pensionskasserne er gode til at styre byggerier og afviser ikke, at det kan komme på tale i endnu højere grad i Forsvaret. Vi kan gøre noget andet, og når man ser på det, som kan være en god ide, og så er det, man får en sikkerhed for, at projekterne ikke bliver voldsomt fordyret. Vi har jo set en del offentlige byggerier bliver meget, meget dyre. Blandt andet Niels Bohr bygningen her i København, som jo er gået over budget i to eller tre gange budgettets størrelse. Så så det er jo et eksempel på, at når det går galt. Kinas præsident, Shjing Ping, har her til morgen afsluttet sit besøg i Moskva. Besøget har været en bekræftelse af det nære forhold mellem Rusland og Kina og så den kinesiske præsident igen fået opmærksomhed om sin fredsplan, der har som mål at slutte krigen i Ukraine. Fredsplanen bekræfter Kinas udenrigspolitiske ambitioner i stil med den rolle som mellemmand, Kina påtog sig for nylig i en aftale, hvor Iran og Saudiarabien genoprettede diplomatiske forbindelser. Men at slutte Ruslands krig mod Ukraine er en helt 2. sag, så spørgsmålet er, om Kina reelt tør gå ind i konflikten, siger Drs Asienkorrespondent Philip. Om man rent faktisk vil tage den risiko, som det ville være at sætte sig ned og være dirigent for forhandlingerne, fordi det ville jo være et nederlag, hvis de så bryder sammen. Og modsat de aftaler tidligere, man har lavet om Saudiarabien og Iran, så er det her jo en aktiv krigszone, hvor begge parter rent faktisk mener, de har en chance for at vinde, og det er betragteligt sværere at forhandle. Mens ni er døde, efter at et jordskælv i aftes rystede dele af Pakistan og Afghanistan. Dødsfaldene er sket som følge af kollapsede tage, oplyser en talsperson for Pakistan Akutberedskab, og snesevis af andre blev s