Interview i forbindelse med kandidatspeciale om sindslidendes religiøsitet.
Sindslidende oplever ofte, at psykiatrien ikke tager deres religiøsitet alvorligt, mener landsforeningen SIND
Selvom de seneste års forskning peger på, at tro kan hjælpe mod sygdom, så oplever mange sindslidende, at religiøsitet snarere bliver set som et tegn på sygdom. Mange sindslidende føler ikke, at sundhedssystemet tager deres tro alvorligt, siger formanden for Landsforeningen SIND, Frede Budolfsen.
Religiøsitet bliver stadig betragtet som et sygdomstegn i psykiatrien. Der står intet om, hvordan man skal håndtere religiøsitet i psykiatriens lærebøger, og det ender med at gå ud over patienterne. Det er et problem, og der er ikke sket noget på området, selvom der har været snak om det længe, siger han.
Sygeplejerske Marie Toftdahl Sørensen har undersøgt, hvordan sindslidende oplever, at deres religiøsitet imødekommes under en indlæggelse. Og de oplever ikke altid, at der bliver draget omsorg for deres tro.
Som plejepersonale bør man være mere lydhør i forhold til patienternes tro og øge opmærksomheden på, hvad det religiøse betyder for den enkelte, siger hun og uddyber:
Det er vigtigt, fordi de sindslidende oplever deres religiøse tro som noget positivt og en hjælp i lidelsen.
Ifølge Marie Toftdahl Sørensen frygter mange sindslidende – præcis som i gamle dage – at deres religiøsitet bliver tolket som en del af deres sygdom.
Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab Poul Videbech er enig i, at der i psykiatrien stadig er berøringsangst omkring sindslidendes religiøsitet. Hospitalspræsterne bliver i stedet den, patienterne kan gå til.
Det er et utroligt svært område. De patienter, vi har med at gøre, har alle mulige religioner, og nogle er også ateister. Derfor kræver det fingerspidsfornemmelse i forhold til den enkelte patient. Området er følsomt, fordi man heller ikke må pådutte folk sine egne forestillinger. Derudover tager det lang tid at ændre holdninger i det kæmpestore område, som psykiatrien er. Men hvis vi får en offentlig debat og mere oplysning, så kan det være, at det slår bedre igennem. Psykiatere er også børn af den tid, vi lever i, siger han.
[email protected]