Vi forsker i beskæftigelsesindsatser, som hjælper udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.  

Vi skaber ny viden og nye metoder til, hvordan de professionelle bedst kan løfte borgernes chancer for job og uddannelse. Formålet er at øge stabilitet og livskvalitet hos de udsatte ledige. 

Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Socialt arbejde på Institut for Socialrådgiveruddannelse.

Hvad forsker vi i? 

Langvarig ledighed har stor betydning for menneskers livsmuligheder. Jo længere ledigheden varer, jo mindre bliver sandsynligheden for at slippe ud af den. Ud over ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er mange af de mest udsatte ledige også ramt af komplekse sociale og helbredsmæssige problemer. Problemerne er ofte gensidigt forstærkende. 

Beskæftigelsesindsatsen til disse ledige kan derfor ikke skilles fra borgerens øvrige problemer. Vi forsker derfor helhedsorienteret og sigter mod at bygge bro mellem indsatser inden for beskæftigelse, social- og sundhedsområdet. 

Vi ønsker at udvikle bedre indsatser. Vi har blandt andet fokus på, hvordan og hvorfor indsatserne virker. Målet er bæredygtige indsatser, der er effektive, økonomisk rentable og organisatorisk tilpassede. De skal altså hjælpe borgerne i gang med job eller uddannelse og samtidig kunne fungere i en kommunal praksis uden at være for besværlige eller dyre. 

Forskningsprogrammet har tre særlige satsninger: 

• Supported Employment og IPS
  Supported Employment (SE) er en tilgang, hvor fagprofessionelle støtter mennesker med nedsat arbejdsevne i at få ordinær beskæftigelse og blive i jobbet. En af metoderne er ’Individuelt planlagt job med støtte’ (IPS). Det er en evidensbaseret indsats målrettet voksne med svære psykiske lidelser. IPS har vist overbevisende effekter internationalt og i Danmark. For at forstå, hvad der skaber den positive effekt, udvikler og afprøver vi metoder til sammenhængende og målrettede indsatser for udsatte ledige. 

• Sagsbehandlernes relation til udsatte ledige i beskæftigelsesrettede forløb
  Sagsbehandlernes arbejde er vigtigt for udsatte lediges vej til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtaler har positiv betydning for borgernes beskæftigelseschancer, hvorimod hyppige sagsbehandlerskift har negative effekter. Vores forskning bidrager med viden om, hvordan socialrådgivere skaber kvalitet i sagsarbejdet og i samtalerne. Samtidig undersøger vi, hvordan kommuner kan skabe de bedste rammer for gode relationer mellem de ledige og sagsbehandlerne. 

• Digitale teknologier på beskæftigelsesområdet
  Digitale teknologier vinder indpas i jobcentrene. Det er fx chat-funktioner, selvbetjeningsløsninger, automatiseret sagsbehandling og forsøg med algoritmer, som forudser risici for langtidsledighed. Der mangler imidlertid socialfaglig viden om, hvordan databaserede digitale arbejdsgange påvirker det professionelle møde med borgeren. Vi vil bidrage med viden om, hvordan digitale teknologier påvirker det socialfaglige skøn og borgernes møde med beskæftigelsessystemet.

Hvordan forsker vi? 

Vores forskningsprojekter tager udgangspunkt i praksis, og vi samarbejder tæt med blandt andet kommunernes jobcentre. Ofte er der tale om interventionsforskning, hvor nye metoder udvikles og afprøves i samarbejde med jobkonsulenter, udsatte borgere og virksomheder.  

Ved at fokusere vores forskning på de udfordringer, som de fagprofessionelle møder i praksis, kan vi bidrage med viden, som er relevant og kan skabe forandringer. Vi bruger en bred vifte af metoder og belyser problemstillingerne gennem både kvalitativ og kvantitativ empiri.  Vi samarbejder desuden med relevante forskningspartnere, så vi kan belyse udfordringerne fra mange perspektiver, fx kan økonomiske evalueringer indgå i vores forskningsdesign.  

Ud over det tætte samarbejde med praksis deltager instituttets socialfaglige undervisere med erhvervserfaring fra feltet, fx som IPS-konsulenter, i forskningsprojekterne. Det skaber også en tæt kobling mellem vores forskning og uddannelsen af fremtidens socialrådgivere.

Udvalgte projekter 

• Carelink 
  Sammen med udsatte borgere, fagfolk og civilsamfundsorganisationer undersøges konsekvenserne af den hastigt voksende digitalisering af velfærdsstaten for udsatte borgere. Vi vil pege på centrale udfordringer og formulere anbefalinger til løsninger for de borgere, som oplever digital marginalisering.
• Socialrådgiveres arbejdsliv 
  Vi gennemfører en litteraturgennemgang om socialrådgiveres arbejdsliv. Vi undersøger hvilke faktorer, der påvirker fastholdelse og trivsel i arbejdet som socialrådgivere, konsekvenserne for de borgere, der skal hjælpes, samt potentielle arbejdspladsinterventioner, der kan reducere personaleomsætningen og forbedre trivslen blandt socialrådgivere i kommunerne.
• Reconnect
  Unge i tre kommuner tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb rettet mod at komme i job eller uddannelse koblet med psykosocial støtte der forbedrer deres trivsel. Metoden IPS er oprindeligt udviklet til voksne med svære psykiske lidelser og har vist gode effekter. Vi omsætter og afprøver metoden på 18-29-årige med angst eller depression.

Kontakt 

Julia Salado-Rasmussen
Docent 
[email protected] 
Tlf: 51380265 

Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor.