Forskningsprogrammets forskning understøtter at pædagoger og andre fagprofessionelle kan skabe positive forandringer i menneskers liv. Derfor begynder vores forskning ofte midt i praksis i en søgen efter nye forståelser, der kan kvalificere den faglige samtale om, hvad god pædagogisk praksis kan siges at være

Børn, unge og voksne, der har brug for pædagogisk støtte, har krav på at møde dygtige fagprofessionelle, som møder mennesker, deres liv og fællesskaber med pædagogisk omhu og omtanke.

Det kræver viden, som er udviklet med forståelse for kompleksiteten i pædagogisk praksis. 

Sammen om praksis

Vi arbejder tæt sammen med kommuner og pædagogiske institutioner. Sammen med fagprofessionelle udforsker vi dilemmaer, modsætninger, spændingsfelter og muligheder, sådan at vi i fællesskab kan blive klogere og får nye perspektiver på praksis.

Viden bliver bæredygtig, når spørgsmål, svar og nye tilgange udvikles i samarbejde med kompetente professionelle. Vi samarbejder desuden med organisationer og med forskningsmiljøer på universiteter og andre professionshøjskoler i ind- og udland gennem projekter og netværk.

De gennemgående temaer i programmet er: 

• Barndom, leg og børnefællesskaber 
• Æstetik, pædagogisk takt og dømmekraft
• Fællesskab, forskellighed og forskellige livssituationer, udsathed og deltagelsesmuligheder
• Dannelse og læring - også i pædagoguddannelsen
• Omsorg, trivsel og myndiggørelse
• Institutionelle vilkår, materialitet, rammer og definitionsmagt
• Pædagogikkens historie, paradokser, vidensformer og værdier
• Dokumentation, læreplaner, kvalitetsudvikling, evaluering, undersøgelse og udvikling af pædagogisk faglighed

Afsæt i den pædagogiske praksis

Vores arbejde tager ofte afsæt i afgrænsede problematikker i praksis, men den viden vi udvikler, udvikles og bringes i spil i en pædagogisk praksis, hvor hensynene og perspektiverne er mange. Eksempelvis kan pædagogerne på en skole vælge i en periode at fokusere på børnenes liv på de sociale medier, men det betyder ikke, at de ikke også skal støtte det sociale liv og den enkeltes udvikling i klassen og i skolegården.

Beboere med udviklingshandicap på et bosted skal støttes i at være selvhjulpne og kunne mestre hverdagen i egen bolig, men de skal samtidig også støttes i at deltage i fritidstilbud uden for bofællesskabet.