Forskningsprogrammet for udvikling og forskning i Læreruddannelsesdidaktik styrker den professionsfaglige forskning i dansk læreruddannelse med henblik på at udvikle og udbrede viden om uddannelsens centrale områder og måder at undervise på. Vi skaber ny forskningsbaseret viden med fokus på det, der går på tværs af læreruddannelsen, med en ambition om en vidensbasering af didaktiske emner, der angår alle læreruddannere på tværs af fag.

Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Læring, dannelse og trivsel i skolen på Institut for Læreruddannelse.

Hvad forsker vi i?

Skolen er i dag udfordret på flere områder. Der er en mangel på uddannede lærere, og mange lærere vælger at forlade professionen inden for de første år. Læreruddannelsen har desuden haft svært ved at tiltrække og fastholde studerende, og undersøgelser peger på, at der vil være en stor lærermangel i 2030. Selvom der internationalt er forsket i læreruddannelsen, er det stadig vanskeligt af pege på, hvad der gør en god læreruddannelse. Undersøgelser peger på, at hvis der skal være sammenhæng i læreruddannelsen, er en vigtig faktor, at man har en ”shared vision”. Uddannelsens opbygning og faglige indhold skal fremstå meningsfuldt og begribelig, så den studerende kan skabe synteser for lærerprofessionen. I programmet er de manglende sammenhænge mellem læreruddannelsens del-elementer en væsentlig grund til, at der er behov for at udvikle faglige og social praksisformer, der kan kvalificere en didaktisk tilgang til at uddanne studerende med fokus på sammenhænge, kohærens og progression.

En professionsfaglig didaktik må, hvis den skal have betydning, gå på to ben og udvikle en didaktik, som både tilgodeser folkeskolens og læreruddannelsens undervisningslogikker.

Vi fokuserer på læreruddannelsens didaktiske kompleksitet, andenordensdidaktik og begreber som ”grænsekrydsning”, der med en re-kontekstualisering af begrebet transfer stiller skarpt på vekseluddannelsernes udfordringer med at skabe sammenhænge og praksisforståelse på tværs af læringsarenaer.

Hvis den danske læreruddannelse skal styrke sit videngrundlag, er der behov for praksisnær forskning rettet mod læreruddanneres forståelse af andenordensdidaktik og på balancen mellem grundskoledidaktik og professionsdidaktiske problemstillinger, ex. hvordan lærerstuderende og læreruddannere oversætter og anvender nyt undervisningsindhold, nye metoder, eller hvordan de forholder sig til elevernes forbundethed med digital teknologi. Programmet udspringer derfor af den antagelse, at der må forskes i teoridannelser og begrebsforståelser tæt på uddannelsens aktører, således læreruddannelsen samlet set udvikler, integrerer og forstår nye måder at være en didaktisk uddannelse på.

Med den nye læreruddannelse, LU23, kommer der et stort fokus på samarbejdet mellem skole og campus. Det betyder, at lærere og læreruddannere får et fælles ansvar for at uddanne de lærerstuderende. Det kræver, at begge grupper orienterer sig mod en didaktik, som både kan rumme en elev- og klasserumsnær faglighed og samtidig har en teoretisk og analytisk dybde i den professionsfaglige refleksion om undervisning og læring. På den baggrund definerer vi læreruddannelsesdidaktik som måder at udvikle uddannelsen på i et tæt samarbejde mellem læreruddanner, lærer, studerende og i sidste ende eleven. Læreruddannelse definerer vi som de integrerede aktiviteter, der foregår på både uddannelsesskole og campus.

Hvordan forsker vi?

Vi undersøger didaktiske problemstillinger på læreruddannelsen på KP, der som landets største læreruddannelse har muligheder for at udvikle empirisk viden om, hvad der karakteriserer læreruddannelsesdidaktik. Temaerne er bl.a. andenordensdidaktik, integreret praktik, digital teknologi og didaktik, undervisningsdifferentiering og diversitet, metoder til observation af undervisning (learning to notice), læreruddanneres og studerendes professionsforståelse og professionskompetence.

Programmet bidrager herudover til at skabe en ramme om og retning for den lokale udvikling af læreruddannelsens adjunkter i deres frem mod at blive læreruddannere.

På Institut for Læreruddannelse har vi påbegyndt undersøgelser af læreruddannerbegrebet og læreruddannerprofessionen med en spørgeskemaundersøgelse af, i hvilket omfang læreruddannere undervisningsdifferentierer, samt en spørgeskemaundersøgelse af læreruddanneres motivation og syn på uddannelsen. Desuden har vi igangsat et pilotprojekt, der fokuserer på adjunktforløbet.

Udvalgte projekter

Programmet har i foråret 2023 etableret to længerevarende empiriske undersøgelser: 

• Professionsidentitet: Projektet følger en gruppe lærerstuderende på tværs af undervisningsfag gennem læreruddannelsen (2023) og to år ind i arbejdslivet med henblik på at undersøge, hvordan de opbygger en professionsidentitet, samt hvordan de oplever progression og sammenhæng i uddannelsen
• Integreret praktik i ny læreruddannelse: Projektet undersøger, hvordan lærere og læreruddannere samarbejder om at uddanne lærerstuderende og derigennem bidrager til at bibringe en fælles didaktik
• Digital didaktik: Projektet opbygger en professionsfaglig viden om fagenes digitale indhold og metoder samt måder, hvorpå digital dannelse kan være afsæt for læreruddannere og studerendes samtaler om bl.a. AI, digital dømmekraft, professionsforståelse mv., med henblik på at kunne give nogle værktøjer til, hvordan digital didaktik kan designes.

Læs mere om vores forskningsprojekter nedenfor.

Kontakt

Marie Falkesgaard Slot, docent, ph.d.
Programansvarlig
[email protected]
Tlf. 41 89 76 94

Pia Rose Böwadt, docent, ph.d.
Programansvarlig
[email protected]
Tlf. 41 89 75 16

Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor.