Vores forskning fokuserer på mennesker med komplekse sociale problemer, fx psykiske lidelser, funktionsnedsættelser eller rusmiddelafhængighed. Det er mennesker, som trods langvarig kontakt til det offentlige system har svært ved at blive inkluderet i eksisterende sociale tilbud. Vi forsker i deres livsbetingelser og relationer til velfærdstilbud for at skabe bedre inklusion, livskvalitet og social sammenhængskraft. 

Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Socialt Arbejde på Institut for Socialrådgiveruddannelse.  

Hvad forsker vi i? 

Mennesker med komplekse problemer har svært ved at få den hjælp, de har behov for. Nogle har slet ikke adgang til social støtte og behandling, fordi mange indsatser er rettet mod et enkelt problem med afsæt i hver sin lovgivning. Men problemer kan forstærke hinanden, fx psykisk sygdom, afhængighed og hjemløshed. Vi forsker i, hvordan vi kan skabe større social inklusion og sammenhæng mellem indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. 

Vi forsker i det komplekse samspil mellem borgernes hverdagsliv, sociale tilbud og styringsmæssige rammer og afsøger muligheder for at forandre organiseringer og indsatser, så komplekse sociale problemer kan imødegås bedre. 

Forskningsprogrammet har fem centrale satsninger: 

• Integrerede indsatser
  Vi forsker i helhedsorienterede indsatser på tværs af beskæftigelse, sociale og sundhedsmæssige problemer gennem styrket tværfagligt samarbejde, ny organisering og bedre koordination mellem indsatser. Vi forsker fx i Supported Employment, hvor mennesker med funktionsnedsættelser får individuel, fleksibel og tidsubegrænset støtte til at komme i uddannelse eller job.  

• Samskabelse og vidensbaseret socialt arbejde
  Social innovation og nye indsatsformer kan understøtte social inklusion og sammenhængskraft. Vi forsker i professionelles samarbejde med civilsamfund, frivillige organisationer og brugere. Vi analyserer praksis og udvikler nye sociale tiltag. Vi afprøver samskabende processer til at involvere borgere, undersøger implementeringen af indsatser og måler effekten: Hvad virker, og hvad betyder det for borgerne?  

• Myndighedspraksis på udsatte- og handicapområdet
  Borgere med psykiske, kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser har behov for specialiserede indsatser. Vi har fokus på myndighedspraksis og veje til styrket livskvalitet for borgerne. Vi forsker blandt andet i visitationsudfordringer og myndighedernes håndtering af borgere med funktionsnedsættelse med fokus på bl.a. botilbud og overgangen fra ung til voksen.  

• Opsøgende sociale indsatser i lokalsamfundet 
  Borgere med komplekse rusmiddelproblemer, psykiske lidelser og hjemløshed er blandt de mest marginaliserede i samfundet. Vi forsker i deres hverdagsliv og den hjælp, de får eller ikke får. Disse borgeres udsatte liv giver sundhedsproblemer, og de kæmper med stigmatisering, vold, overgreb, ensomhed, gæld og kriminalitet. Vi undersøger og udvikler metoder til opsøgende indsatser på gadeplan og i lokalsamfund for at forbedre disse borgeres hverdagsliv, livskvalitet og sundhed.  

• Digital eksklusion af borgere
  I instituttets tværgående satsning på socialfaglig teknologiforståelse undersøger vi den teknologiske eksklusion af de borgere i udsatte positioner, der har vanskeligt ved at bruge digitale tjenester. De risikerer at blive yderligere marginaliseret af den stigende digitalisering. Vi analyserer de teknologiske muligheder og udvikler blandt andet metoder til at inddrage borgerne i tilrettelæggelse og anvendelsen af digitale løsninger i det offentlige. 

Hvordan forsker vi? 

Vores forskning tager afsæt i sociologiske, samfundsvidenskabelige og antropologiske perspektiver og metoder. Forskningen omhandler socialt arbejde, men vi forsker i krydsfeltet mellem socialområdet, sundhed og beskæftigelse. Vi anskuer udsathedsproblematikker ud fra et helhedssyn – der er tale om problemkomplekser, ikke enkeltstående problemer, som ikke kan løses hver for sig.  

Vores forskningsprojekter udvikles i samarbejde med praksis: Sociale tilbud, myndigheder, civilsamfundsorganisationer. Vi inddrager også brugere i forskningen og tager udgangspunkt i deres hverdagsliv, ønsker og behov. Vores forskning leder til nye erkendelser af, hvordan sociale problemer og problemkomplekser kan forstås og imødekommes. Vores forskning er anvendelsesorienteret med et fokus på at forbedre menneskers livsvilkår. Det gør vi bl.a. via interventionsforskning, hvor nye metoder udvikles og afprøves i samarbejdet.

Udvalgte projekter

• Reconnect
  Unge i psykisk mistrivsel i tre kommuner tilbydes et individuelt forløb rettet mod at komme i job eller uddannelse koblet med psykosocial støtte til at forbedre den unges trivsel. IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er en metode med gode resultater for voksne med svære psykiske lidelser. Vi tilpasser og afprøver IPS-metoden på unge (18-29 år) med tegn på angst eller depression.

• Kortlægning af fysiske volds- og seksualforbrydelser mod kvinder i marginaliserede stofmiljøer  
  Kvinder i stofmiljøer er langt hyppigere ofre volds- og seksualforbrydelser end resten af befolkningen, samtidig anmeldes disse forbrydelser sjældent. Projektet undersøger de fysiske volds- og seksualforbrydelser som kvinder i stofmiljøer udsættes for og barriererne for at anmelde forbrydelserne.

• URGE 
  Består af partnere fra København, Helsinki, Ljubljana, Lyon og Amsterdam med ekspertise inden for bæredygtighed, arkitektur og urbanisering. På baggrund af etnografisk forskning udvikles der undervisningsmaterialer samt en metode, der kan fremme bæredygtig og socialt retfærdig byrumsudvikling

Kontakt 

Inge Storgaard Bonfils
Docent
[email protected] 
Tlf: 51380476 

Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor.