Børn som deltagere i pædagogisk udvikling: Børne-sensitive perspektiver på, hvordan børn kan medvirke til kvalificering af pædagogers arbejde med læringsmiljø og evaluering

Projektet søger viden om, hvordan pædagoger kan inddrage børns perspektiver, når de udvikler og evaluerer læringsmiljø i daginstitutioner. Pædagogisk praksis forstås i projektet med reference til fænomenologien som et livsverdensforhold, hvor det pædagogiske udspiller sig i de interaktive møder mellem mennesker, og hvor børn og pædagoger i en daginstitutionskontekst ses som ligeværdige subjekter, der deltager i et fælles anliggende om at skabe mening (Johansson, 2008, p. 40). Kvalificering af pædagogers arbejde handler i den optik om at undersøge og inddrage flest mulige børns perspektiver når praksis udvikles og evalueres. Projektet har en normativ forståelse af kvalitet, idet kvalitet ikke opfattes som et noget, der ’findes’ i sig selv, men som et noget, der skabes i konkrete situationer, relationer og miljøer og som opfattes forskelligt af forskellige individer (Miller, Christensen og Holm-Larsen 2012). Kvalitet er dermed forbundet til en forståelser af pædagogisk praksis, som noget, der udspiller sig i situationen og griber børns nu-og- her perspektiv samtidig med, at det rummer en forholden sig til egne pædagogiske mål og intentioner. God pædagogik er i den forståelse kontekstuel, afpasset aktører, rum og relationer. Vi skelner i projektet således ikke mellem pædagogiske processer, pædagogiske resultater og de strukturelle forhold, hvilket jf. Evalueringsinstituttets review over forskning i Kvalitet i dagtilbud (2017) er de tre positioner, hvorfra kvaliteten typisk anskues. Samme Review peger på, at børns oplevelse af at blive set og mødt er den parameter, der tydeligst indikerer kvalitet. På den baggrund retter nærværende projekt fokus mod, hvordan børns perspektiver henholdsvis påvirker pædagogers udvikling af gode og børnesensitive læringsmiljøer og kommer til udtryk i en institutions evalueringskultur. 

Projektet er forankret i to tidligere projekter, hvoraf det ene, Børnemiljøprojektet, har undersøgt, hvordan børn og pædagoger forstår og skaber et godt børnemiljø, mens det andet, Børneperspektiver i evaluering af pædagogiske læreplaner, har undersøgt, hvordan børneperspektiver fremtræder og anvendes i forbindelse med evaluering af læreplanen i dagtilbud. Det første projekt, Børnemiljøprojektet, retter fokus mod, hvordan børns perspektiver forstås i forhold til det gode børnemiljø. Projektet peger på, at pædagoger i første omgang opfatter fænomenet børnemiljø som en udefrakommende opgave, mens børns perspektiver opfattes som en kerneværdi og et centralt pejlemærke for god pædagogisk praksis. Samtidig viser projektet, at pædagoger løbende forbinder sig til børns verdener og ideer ved at forholde sig sensitivt og lydhørt til børnene, men at de samtidig kan være usikre på, om de gør det godt nok (Koch og Jørgensen, 2018). Endelig udpeger Børnemiljøprojektet to forhold, der fortjener professionsfaglig opmærksomhed, når der tales om kvalificering af en praksis, der er optaget af at inddrage børns perspektiver. Begge er rettet mod forståelsen af ”det gode børnemiljø”. Det ene er inspireret af Martha Muchows studier af, hvordan børns livsrum udfolder sig i tre niveauer: a) børns fysiske rum b) børns oplevede rum c) børns anvendelse af rum (Muchow, 1978), I børnemiljøprojektet ses disse niveauer som opmærksomhedspunkter for, hvor og hvordan børn inddrages i daginstitutionens hverdagsliv. Det andet er inspireret af narrativ teori og tilbyder et analytisk blik på hverdagslivet som hvilende på et underlæggende system af narrative strukturer, der giver børn orienteringspunkter i forhold til rammer og frihed og dermed mulighed for deltagelse og selvregulering (Jørgensen og Koch, 2018). Det andet projekt, Børneperspektiver i evaluering af den pædagogiske læreplan i daginstitutioner (Andersen og Lund, 2018), retter fokus mod, hvordan børneperspektiver fremtræder og anvendes i forbindelse med evaluering. Projektet anlægger, med inspiration fra Latour’s såkaldte aktør-netværksteori (Latour, 1996), en arenatilgang og forstår børneperspektiver i pædagogisk evaluering som et resultat af en lang række samvirkende processer i hele den kommunale arena, der involverer mange forskellige aktører på forskellige niveauer. De empiriske analyser på såvel forvaltnings- som institutionsniveau i en dansk middelstor kommune tegner et billede af, at der på den ene side lader til at være stor bevågenhed på børneperspektiver og ønske om udvikling. På den anden side ses en tendens til, at børneperspektiver hovedsageligt opfattes som en del af den almene pædagogiske praksis, men at de tillægges mindre betydning, når evaluering er i fokus. I det omfang børneperspektiver indgår i evalueringen af læreplanen positioneres børnene hovedsageligt som informanter, mens evalueringstilgange med fokus på barnets dannelse og medskabelse synes at forsvinde. Endelig peger projektet på, at børneperspektiver hovedsageligt anvendes i de interne evalueringsprocesser på institutionsniveau, men 'filtreres fra' i institutionens eksternt rettede kommunikation af evalueringsresultater på forvaltningsniveau. 
De to forskningsprojekter peger samstemmigt på, at børns perspektiver tillægges betydning. Pædagoger finder det betydningsfuldt at lytte til børn, og inddragelse af børns perspektiver i hverdagslivet vurderes både som en central værdi og som en hjørnesten i arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Men samtidig ser det ud til, at pædagoger kan blive usikre på hvordan de fastholder og udvikler arbejdet med at inddrage børns stemmer. På et forvaltningsmæssigt niveau tillægges børns perspektiver ligeledes værdi, men i den eksternt rettede evaluering synes børns perspektiver helt at forsvinde, bl.a. på grund af udformningen af de forhåndenværende evalueringsteknologier.

Nærværende projekt søger ny viden om: 1.Dokumentanalyse: Hvordan repræsenteres børns perspektiver i børnemiljøevalueringer og andre former for pædagogisk dokumentation i tilknytning til arbejdet med pædagogiske læreplaner? 2.Pædagogisk praksis: Hvordan og hvornår arbejder pædagoger med udvikling af læringsmiljøer med et børnesensitivt blik i konkrete møder med børn? 3.Pædagogisk refleksion: Hvordan kan børnesensitive aktiviteter fra praksis anvendes i udvikling af nye professionsunderstøttende refleksionsmåder? 4.Evaluering: Hvordan kan pædagogers erfaringer med børns perspektiver i praksis indgå i nye og meningsfulde evalueringsformer?

Projektet er eksplorativt og der anvendes et kvalitativt design med brug af dokumentanalyse, observation og interview. Projektet søger viden i et aktionsforskningsinspireret samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere fra to daginstitutioner i Aarhus Kommune.
 Pædagoger og forskere udvikler sammen en række pædagogiske tiltag, som har til formål at udvikle pædagogiske læringsmiljøer med afsæt i det, børnene er optaget af. Ydermere følges pædagoger og børn af forskere ved anvendelse af etnografisk metode i det efterfølgende arbejde med refleksion og evaluering. Samarbejdet organiseres om en række narrative workshops, hvor pædagoger og forskere mødes, deler fortællinger om praksis og udvikler nye tiltag. Undersøgelsens teoretiske fundament er aktionsforskning, moderne barndomssociologi samt narrativ teori. Projektets metodiske grundlag er etnografisk, hvilket bl.a. betyder, at vi arbejder med flere typer af datagenerering (Hammersley & Atkinson 2007:3) og flere metodiske greb, som for eksempel deltagerobservation (Spradley 1980:13-20), der giver mulighed for, at studere ’i dybden’ (Hammersley & Atkinson 2007:3) og komme tæt på viden om, hvordan pædagoger og børn handler, taler og forstår i deres konkrete hverdagspraksis vedrørende børnemiljø, børns perspektiver og evaluering. Vi benytter os endvidere af interviews og uformelle samtaler (Hammersley & Atkinson 2007, Kvale 1997, Kvale & Brinkmann 2015, Kampmann, Rasmussen og Warming 2017), som giver mulighed for at skabe en forståelse af de interviewedes livsverden og hvordan fænomener fremtræder for dem (Kvale 1997, Tanggaard & Brinkman 2010, Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomsen 2013). 
Ydermere indsamler og analyserer vi forskellige typer af dokumenter (Lynggård, 2015) som kan vise, hvordan arbejdet med børnemiljø, børneperspektiver og evaluering fremskrives. Endelig søger projektet viden gennem en række narrative workshops med inspiration fra aktionsforskning (Nielsen & Nielsen 2010) og narrativ teori (Clandinin, 2016), hvor pædagoger og forskere sammen fortæller om, eksperimenterer med og udvikler en række pædagogiske tiltag, som har til formål at udvikle det pædagogiske arbejde med læringsmiljø med afsæt i det, børnene er optaget af.
AKTØRER Som minimum 13 pædagoger og 3 ledere inddrages som aktører i forskningsprojektet i samarbejde med 5 forskere. Både i forbindelse med gennemførsel og udvikling af pædagogiske aktiviteter i hverdagen, hvor børns deltagelse og perspektiver tages alvorligt, som deltagere i løbende narrative workshops i de to dagtilbud, og som projektdeltagere i forbindelse med fortolkning af børneperspektiver, refleksion og udvikling af nye evalueringstiltag og –ideer. Endvidere inviteres pædagoger/ledere til at deltage i formidling af projektets fund.

FORMIDLING: Projektets fund formidles løbende i form af dialog med de involverede institutioner og pædagoguddannelsen. Afslutningsvis formidles projektet endvidere til praksis samt pædagogers efter- og videreuddannelse.Der udarbejdes en publikation (fx et elektronisk inspirationshæfte med indlagte videoklip – endelig form aftales senere), som formidler projektets hovedpointer på baggrund af deltagende pædagogers fortællinger.Undersøgelsens resultater vil endvidere blive formidlet på internationale samt BUPL konferencer, i videnskabelige artikler samt i artikler til relevante fagblade.TidsplanProjektet strækker sig tidsmæssigt over en godt to-årig periode fra november 2017 til december 2019. 
Se BILAG for detaljeret tidslinje og faseplan for projektperioden. 

PROJEKTDELTAGERE: Anette Boye Koch, docent, ph.d. og projektleder, VIA University College. Hanne Hede Jørgensen, lektor og projektdeltager, VIA University College. Dina Dot Dalsgaard Andersen, lektor og projektdeltager, VIA University College.Hanne Laursen, lektor og projektdeltager, VIA University College. Pia Rauff Krøyer, adjunkt og projektdeltager, VIA University College.

REFERENCER: Andersen, D.D.D og Lund, J.H. (2018). Børneperspektiver i evaluering af den pædagogiske læreplan i daginstitutioner. Tidsskrift for Socialpædagogik, maj måned; Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzel; Clandinin, J.D. (2013). Engaging in narrative inquiry. New York: Routledge; EVA, Danmarks Evalueringsinstitutut (2017). Kvalitet i dagtilbud. København: EVA; Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography – Principles in practice. Taylor & Francisk; Hastrup, K., Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2013). Kulturanalyse. Samfundslitteratur; Johansson, E. (2008). “Atmosfære og pædagogik“ i Dupont, S. & Liberg, U. (red) Atmosfære i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag; Koch, A.B. og Jørgensen, H.H. (2018). Pædagogers arbejde med børneperspektiver: ”Det er vigtigt at få lavet de drejninger, som børnene har lyst til”. Tidskrift for Socialpædagogik 21 (1):110-121; Jørgensen, H.H.og Koch, A.B. (2018). Legende samspil, frihed og rammer i det pædagogiske miljø. Narrative strukturer giver orienteringspunkter i hverdagen. Forskning i pædagogers profession og praksis.2 (1): 96-107, https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/105401; Kampmann, J., Rasmussen, K. & Warming, H. (2017). Interview med børn. Hans Reitzel; Kvale, S. (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzel; Kvale, S. & Brinkmann (2015). Interview – det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzel; Latour, B. (1996). Om aktørnetværksteori. Nogle få afklaringer og mere end nogle få forviklinger”, i: PHILOSOPHIA vol. 25/3-4: 47-64; Lynggård, K. (2012). Dokumentanalyse. I: Tanggaard og Brinkmann (Red.) Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; Miller, T., Christensen, B. og Holm-Larsen, S. (2012). Innovativ evaluering i dagtilbud. København: Dafolo, Muchow M & H. H Muchow (2015). the Life Space of the Urban Child (1935/1978) i: The Life Space of the Urban Child – Perspectives on Martha Muchows Classic Study, red. Mey, Günter og Harmut Günther, Transaction Publishers, London; Nielsen, B.S og Nielsen, K.A. (2010) Aktionsforskning. I: Svend Brinkmann; Lene Tanggaard (red.) Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzel, s. 97-120; Spradly, J. P. (1980). Participant observation. Belmont, CA, United States: Cengage learning, Inc.