Børns deltagelse i indskolingslivets fællesskaber - en vej til trivsel?

Forskningsprojektet med titlen: Børns deltagelse i indskolingslivets fællesskaber – en vej til trivsel? er forankret i VIAs forskningsprogram; Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Formålet med projektet er at bidrage til en præcisering af trivselsbegrebet i lyset af de konkrete deltagelsesmuligheder, som børn oplever i indskolingslivets fællesskaber. Der arbejdes i projektet med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvilke fællesskaber er børn rettede mod og af i indskolingslivet? Og hvordan oplever de deres deltagelsesmuligheder i disse? På baggrund af eksisterende forskning argumenterer vi for, at børns trivsel er nært forbundet med deres muligheder for at deltage og opleve sig som legitime deltagere i meningsfulde fællesskaber. I projektet undersøges, hvordan børn er rettede mod og af indskolingslivets fællesskaber med et særligt fokus på skolens fællesskaber. Dette studeres tæt på levet børneliv og med udgangspunkt i børns perspektiver på deres deltagelsesmuligheder og betingelser herfor. Projektet er kvalitativt og baseret på fire perioder med feltarbejde fordelt hen over et skoleår i tre indskolingsklasser i folkeskolen. Da vores erkendelsesinteresse er rettet mod børns egne oplevelser, vil forskellige metodiske tilgange til børns perspektiver være i spil (Koch, 2013; Kousholt, 2006; Sommer et al., 2010; Warming, 2006, 2011). Feltarbejdet baserer sig på positioneret deltagerobservation (Hasse, 2000; Højholt & Kousholt, 2012) i børnenes skoleliv, ligesom der gøres brug af uformelle samtaler med børn med afsæt i tegninger og andre udtryksformer. Analyserne af det empiriske materiale kvalificeres af empiriværksteder, hvor både forskere og fagprofessionelle deltager. Teoretisk er projektet forankret i kritisk psykologi (Dreier, 1999, 2013; Højholt, 2011; Højholt & Kousholt, 2011) og social praksisteori, som den er udviklet af bl.a. Mørck (2003, 2006) med afsæt i (Lave & Wenger, 2003). Den kritiske psykologi står teoretisk stærkt i udviklingen af førstepersonsperspektivet og danner dermed afsæt for analyserne af børnenes perspektiver. Det er projektets hypotese, at empirisk viden om børns perspektiver på fællesskaber og deltagelsesmuligheder kan bidrage til kvalificere de fagprofessionelles arbejde med at støtte alle børns aktive deltagelse i skolelivets faglige fællesskaber.