Bevidst understøttelse af studerendes læringsstile

Projektet viser, at det kan lade sig gøre at understøtte de
studerendes læringsstile indenfor de givne rammer. Der er dog visse
udfordringer forbundet med vejledningen, uanset om de studerendes
læringspræferencer ligner vejlederens eller ej. Det er nødvendigt, at man
som vejleder får kendskab til, hvilke redskaber, der kan understøtte
hvilke læringsstile, og hvordan disse redskaber bruges bedst muligt til
gavn for de studerendes læring.
På baggrund af projektet kan det konkluderes, at de studerende kan
drage nytte af hinandens forskelligheder og ligheder, og at der med
fordel kan gøres overvejelser om, hvordan de studerende bedst muligt
kan udnytte hinandens forskelligheder til fordel for deres læring, frem
for at blive irriteret over hinandens forskelligheder. At kunne drage nytte
af hinandens forskellige måder at lære på kræver, at man taler om det og
5
taler om, hvordan forskellighederne kan bruges til fælles læring.
Projektet viser, at basisgruppevejlederen ikke kan understøtte alle
studerendes læringsstile hele tiden og dermed differentiere vejledningen
fuldstændig. Projektet viser dog også, at det er muligt at differentiere
vejledningen ved at have fokus på udvalgte læringsstile til det enkelte
basisgruppemøde.
Projektet viser ikke en tydelig forskel på karaktergennemsnittet til
prøverne på de studerende, der har deltaget i projektet og de andre
studerende på holdet.
Det er på nuværende tidspunkt muligt at konkludere, om det bevidst at
understøtte de studerendes læringsstile er med til at fastholde de
studerende i uddannelsen. Eftersom projektet kun har været afviklet på
modul 1 og 2 vil det i forbindelse med dette projekt ikke være muligt at
få svar på det spørgsmål. Det kan dog være interessant at se på, hvor
mange af de studerende, der har deltaget i projektet, der gennem
uddannelsen falder fra, og om det frafald er anderledes end for resten af
holdet. Selvom de basisgruppevejledere og undervisere, de studerende
fremover kommer i kontakt med, ikke kender til de studerendes
læringsstile, så har de studerende trods alt fortsat kendskab til egne
læringspræferencer og kendskab til redskaber, der kan understøtte deres
læringspræferencer. Således skulle den enkelte studerende være klædt på
til selv at understøtte egne læringspræferencer.
Som afslutning på projektet vil jeg tillade mig at sige, at forskelligheden
i læringspræferencer bør få basisgruppevejledere og undervisere i det
hele taget til at overveje de studerendes deltagerforudsætninger inklusiv
de studerendes læringsstile, og hvordan man som vejleder og underviser
i højere grad kan differentiere undervisning og vejledning ved bevidst at
understøtte de studerendes læringsstile.