Project Details
Description
Returskyllevand behandles ofte ved bundfældning inden det klarede vand udledes til recipient. De senere år har kommunale myndigheder stillet nye krav til udledning af fx jern, mangan og arsen som forsyningerne ikke kan leve op til med eksisterende anlæg. Der er tale om en landsdækkende udfordring. Mange løsninger kræver væsentlige anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Projektformålet er at skabe det nødvendige kvalitetsgrundlag for implementering af effektive og økonomiske løsninger. Vidensgrundlaget skabes ved udvikling af nyt udstyr baseret på laserteknologi til måling af returskyllevandets bundfældningshastighed samt kortlægning og undersøgelse af den eksisterende håndtering af returskyllevand hos 20 vandværker og finde best practice.
Key findings
1. Vand i skyllebassiner klarer ikke op fra toppen, men klares samtidig i hele profilet.
2. Tømning af skyllevandsbassiner bør designes sådan at tømningen mindsker risikoen genmobilisering af bundfældet okkerslam. Dette kan indebære, at flowet sættes ned når vandspejlet nærmere sig slamlaget. Tømning fra toppen med fx flyder er i sig selv ikke nødvendigvis bedste løsning, da målinger viser en samtidig klaring i hele højdeprofilet samtidig.
3. Ved multi-skyl bør de enkelte skyl samles tæt på hinanden for at sikre længst mulig bundfældningstid.
4. Vandværker opnår ofte en dårlig udnyttelsesprocent af deres skyllevandsbassiner. Det skyldes til dels, at bassinet ikke må tømmes helt ned til slamlaget, at tømning skal foregå langsom for ikke at genmobilisere slammet samt at bassiner skal være dimensioneret til at klare hyppige skyl i perioder med høj produktion (årstidsvariationer). Ofte skyldes den dårlige udnyttelses dog også uhensigtsmæssig drift (bassinet står tomt for længe, bassiner ikke fyldes helt, multi-skyl ikke samles tidsmæssigt, forkert design af tilløb/udløb, osv).
5. Der er en ikke-uvæsentlig variation i bundfældningshastighed mellem forskellige vandværker. Det betyder, at man ikke kan ensrette udledningskrav og forvente overholdelse alle steder.
6. Længere bundfældningstid vil alt andet lige forbedre kvaliteten af det udledte vand. Dette skal ses i sammenhæng med vandværkets drift og skylleparametre (fx gangtider/behandlet vandmængde)
7. Tilledning og udledning af skyllevandet bør spredes mest muligt for at mindske strømningshastigheden. Dette reducerer risikoen for genmobilisering af tidligere bundfældet okkerslam.
8. Turbiditet er en god indikatorparameter for totaljern, og formentlig arsen. Sammenhængen mellem turbiditet og mangen er mindre god.
9. Der er behov for at genoverveje krav i kommunernes udledningstilladeler. Hvis krav er unødvendig for miljøet (i visse tilfælde udledningsflow) skal de væk. Hvis der er store variationer i udledningskoncentration over tid, skal stikprøver måske suppleres. Recipientens naturlige vandkvalitet kan jo godt have relevans for hvilket udledningskrav, der bør stilles. Generelt bør krav ikke blot være en afspejling af vandværkets nuværende forhold.
10. Ved nybyggeri bør det overvejes at bygge bassiner med en større dybde da risikoen for genmobilisering af okkerslam under tømning reduceres.
2. Tømning af skyllevandsbassiner bør designes sådan at tømningen mindsker risikoen genmobilisering af bundfældet okkerslam. Dette kan indebære, at flowet sættes ned når vandspejlet nærmere sig slamlaget. Tømning fra toppen med fx flyder er i sig selv ikke nødvendigvis bedste løsning, da målinger viser en samtidig klaring i hele højdeprofilet samtidig.
3. Ved multi-skyl bør de enkelte skyl samles tæt på hinanden for at sikre længst mulig bundfældningstid.
4. Vandværker opnår ofte en dårlig udnyttelsesprocent af deres skyllevandsbassiner. Det skyldes til dels, at bassinet ikke må tømmes helt ned til slamlaget, at tømning skal foregå langsom for ikke at genmobilisere slammet samt at bassiner skal være dimensioneret til at klare hyppige skyl i perioder med høj produktion (årstidsvariationer). Ofte skyldes den dårlige udnyttelses dog også uhensigtsmæssig drift (bassinet står tomt for længe, bassiner ikke fyldes helt, multi-skyl ikke samles tidsmæssigt, forkert design af tilløb/udløb, osv).
5. Der er en ikke-uvæsentlig variation i bundfældningshastighed mellem forskellige vandværker. Det betyder, at man ikke kan ensrette udledningskrav og forvente overholdelse alle steder.
6. Længere bundfældningstid vil alt andet lige forbedre kvaliteten af det udledte vand. Dette skal ses i sammenhæng med vandværkets drift og skylleparametre (fx gangtider/behandlet vandmængde)
7. Tilledning og udledning af skyllevandet bør spredes mest muligt for at mindske strømningshastigheden. Dette reducerer risikoen for genmobilisering af tidligere bundfældet okkerslam.
8. Turbiditet er en god indikatorparameter for totaljern, og formentlig arsen. Sammenhængen mellem turbiditet og mangen er mindre god.
9. Der er behov for at genoverveje krav i kommunernes udledningstilladeler. Hvis krav er unødvendig for miljøet (i visse tilfælde udledningsflow) skal de væk. Hvis der er store variationer i udledningskoncentration over tid, skal stikprøver måske suppleres. Recipientens naturlige vandkvalitet kan jo godt have relevans for hvilket udledningskrav, der bør stilles. Generelt bør krav ikke blot være en afspejling af vandværkets nuværende forhold.
10. Ved nybyggeri bør det overvejes at bygge bassiner med en større dybde da risikoen for genmobilisering af okkerslam under tømning reduceres.
| Status | Finished |
|---|---|
| Effective start/end date | 01/07/23 → 31/12/24 |
| Links | https://www.danva.dk/publikationer/vudp-rapporter/ |
Collaborative partners
- Vestforsyning Vand (Project partner)
- Dansk Miljørådgivning A/S (Project partner)
- Aarhus Vand A/S (Project partner) (lead)
- VIA University College (Project partner)
Keywords
- technology, engineering and IT