Chanceulighed i skolens fællesskaber

Empirisk vises det, at social ulighed gør sig gældende i skolen og videre i uddannelsessystemet og giver børn ulige muligheder. Uligheden viser sig blandt andet i statistiske sammenhænge mellem elevers socioøkonomiske baggrund og deres faglige præstationer i skolen (Hansen et al. 2017, Nielsen & Winter 2013), ligesom der er sammenhænge mellem elevers familiebaggrund og skolens pædagogiske udfordringer og indsatser. Børns opvækstvilkår gør dem i højere grad udsatte for specialundervisning, diagnoser og for at præstere lavt i uddannelsessystemet, hvilket får betydning for deres fremtidige muligheder (Ringsmose 2016). Forskningsmæssigt ved vi, at skoleforløb har stor betydning for, hvordan børn og unge kommer videre i livet (Olsen et al. 2016), og samtidig ved vi, at børns socioøkonomiske livsbetingelser får betydning for deres skoleforløb. Vi ved imidlertid ikke meget om, hvordan ringere socioøkonomiske livsbetingelser får konkret betydning i børns skoleliv (Højholt 2016b, Højholt & Schwartz, in prep.). Hvad er det med andre ord, der sker i skolens hverdagsliv, som får betydning for, at børn med ringere livsbetingelser klarer sig dårligere end andre børn? Hvordan udfolder uligheden sig i skolens hverdagsliv, og hvorledes ser det ud? Hvordan kan vi forstå problemet bredere og mere nuanceret end forældre, der ikke er i stand til at bakke deres børns skoleliv op? På baggrund af ovenstående problematikker udforskes chanceulighed i et situeret perspektiv med henblik på at udvikle praksisnær viden om processer i skolen, der bidrager til at skabe ulige muligheder. Hensigten er at bidrage med konkrete billeder på, hvordan skolen forskelliggør med henblik på at kunne imødegå sådanne processer. Projektets forskningsspørgsmål lyder således:Hvad sker konkret i skolens faglige og sociale fællesskaber, som får betydning for, at børn med ringere socioøkonomiske livsbetingelser klarer sig dårligere end andre børn? Problemstillingen udforskes decentralt og ’nedefra’ – fra dem der kommer i klemme – og der arbejdes med begrebet om ’situeret ulighed’. Begrebet betegner sociale processer, hvor børn qua deres ulige muligheder for at deltage i institutionelle arrangementer mister indflydelse på de fælles betingelser og bliver udleveret til situationens præmisser (Højholt, 2016a, 2016b).