Demensvenlighed – diskurs, diskursiv og social praksis

Nationale tiltag, der skal gøre Danmark demensvenlig, har stor politisk bevågenhed. Et forholdsvis nyt tiltag ses i nationale/kommunale bestræbelser på at udvikle demensvenlige omgivelser og bydele, blandt andet inspireret af den hollandske ‘demensbydel’ Hogeweyk. Litteraturen viser imidlertid, at begrebet demensvenlig defineres og omsættes kulturelt forskelligt, og at det ikke er tydeligt, hvad der menes med begrebet, når der ’tales’ om det fra forskellige perspektiver.

I projektet undersøges brug og betydning af begrebet demensvenlighed fra forskellige perspektiver; 1) et policy perspektiv, 2) et perspektiv med udgangspunkt i mennesker med demens og deres pårørende samt 3) et perspektiv med udgangspunkt i professionelle inden for demensomsorgen, kommunale medarbejdere samt initiativtagere/projektmedarbejdere i relation til udvikling af demensvenlige omgivelser og bydele.

Projektets empiriske materiale omfatter officielle nationale og internationale dokumenter om demensvenlighed og demensvenlige boligområder, kvalitative interviews med såvel demente og pårørende som professionelle engageret i etablering af demensvenlige omgivelser, samt deltagerobservationer i hverdagen hos mennesker med demens og deres pårørende. Kritisk diskursanalyse inspireret af Norman Fairclough udgør projektets teoretiske ramme og analytiske tilgang.