Digital balance: Undersøgelse af professionel rådgivning som redskab til at reducere overforbrug af skærme i den tidlige barndom

Omfattende skærmbrug anses i stigende grad for en folkesundhedsudfordring. En begrænset mængde skærmtid med interaktivt og læringsorienteret indhold kan have positive effekter, fx på småbørns sproglige udvikling, mens overdreven passiv skærmtid kan have negative konsekvenser. Forskning har således vist, at skærmbrug generelt har flere negative end positive effekter på småbørns trivsel og udvikling. Derfor har vi i dag omfattende anbefalinger om skærmbrug i samværet med de mindste børn. Disse anbefalinger møder imidlertid flere udfordringer. Den første handler om, at skærmbrug er blevet en integreret del af mange menneskers hverdag. Stærke vaner præger brugen. Den anden handler om, at skærmbrug er ujævnt fordelt. Forældre og børn, der er socioøkonomisk dårligere stillet, bruger mest skærmtid. Den tredje udfordring handler om, at skærme ikke er så enkle at lægge væk. Skærmene har nemlig fået funktioner, som umiddelbart kan virke nyttige. Populært sagt er skærmen også blevet en sut eller en pauseknap for forældre.

Interventioner, der søger at nedbringe forældrenes skærmbrug i samværet med deres børn og børns skærmbrug, har haft utilfredsstillende succes. Mens små pilotstudier gennemført af forskere har kunnet vise positive effekter på skærmbrug, trivsel og udvikling, synes effekterne at forsvinde hurtigt over tid – og blive ubetydeligt små i studier i stor skala udført af fagprofessionelle i stedet for forskere.

Således viser omsiggribende skærmbrug sig som et problem, der i sin karakter ligner det, vi kender fra fedme, rygning og andre folkesundhedsproblematikker, som er svære at løse med et enkelt greb. Folkesundhedsproblematikker kræver gerne indsatser fra flere sider og strukturelle tiltag i kombination med mere individrettede tiltag. Forskere har peget på, at det samme ser ud til at gælde for indsatsen for at reducere brugen af skærme.

I Danmark er de første seks leveår i et barns liv kendetegnet ved, at fagprofessionelle følger forældre og børn tæt. På tværs af fag som jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og i nogle tilfælde socialrådgivere yder de forældrerådgivning fra den tidligere graviditet til barnet i seksårsalderen begynder i skole. De fagprofessionelle kan spille en afgørende rolle for børns tidlige udvikling og har i deres daglige praksis mulighed for at rådgive forældrene om skærmbrug. På trods af den stærke evidens for udfordringerne ved et stort skærmbrug i små børns liv er der begrænset viden om, hvorvidt skærmbrug indgår i de fagprofessionelles rådgivning, og i givet fald, om det indgår på en gavnlig måde.

Projektet Digital Balance har til formål at udvikle, afprøve og udbrede en flerfaglig indsats, som sikrer, at forældre møder en konsistent og fagligt velfunderet rådgivning om skærmbrug og alternativer fra graviditet til skolestart.