Diversitet på journalistuddannelsen

Vores mål med projektet er at komme betydeligt nærmere et svar på følgende spørgsmål:
Hvad er de væsentligste forklaringer på den ringe grad af diversitet i journalistuddannelsens ansøgerskare?
For at kunne besvare spørgsmålet skal vi indsamle ny, detaljeret viden om vores nuværende population af studerende og om de studerendes bevæggrunde og motivation. Desuden har brug for indsigt i de miljøer, hvor rekrutteringen til journaliststudiet halter, samt et kritisk blik på vores egen nuværende kommunikation.
Vi ser dette projekt som et nødvendigt første skridt i forhold til at kunne gøre iværksætte positive forandringer ift. diversiteten på journalistuddannelsen. Pt. er den særdeles lav, både når det kommer til etnicitet og socioøkonomisk baggrund, hvilket fremgår af såvel data fra den årlige optagelsesprøve, af de spørgeskemaer, studerende indtil 2018 blev bedt om at udfylde om deres baggrund, som – ikke mindst – vores egen undervisningserfaring. Og dette vel at mærke selvom DMJX’ journalistuddannelse som en af de få videregående uddannelser ikke kræver en gymnasial eksamen.

Den lave diversitet på uddannelsen kan i sig selv siges at være problematisk. Samtidig bryster vi i journaliststanden os af en særlig demokratisk forpligtelse til at dække relevante samfundsforhold bredt, hvilket – viser forskning (se bl.a. Robinson 2019, Hassall 2013 og Dwight 1997) - kan være særdeles vanskeligt, når vi lidt firkantet sagt er en homogen flok af hvide mennesker fra middelklassen.
Vores plan er, at dette projekt kan producere det vidensfundament, som en række afledte projekter kan bygge videre på - blandt andet ved at udpege barrierer og muligheder for diversitet i vores optagelse, uddannelse og praktikforløb. Samtidig er vores formodning, at vi i arbejdet med vidensindsamlingen vil identificere en række ‘lavthængende frugter’ (ikke mindst i vores egen kommunikation samt i vores optagelsesprocedure), således at projektet i sig selv kan få en direkte effekt på problematikken.
Udover den ovenfor nævnte relevansbeskrivelse skal det her nævnes, at der er et udtalt og stigende ønske fra medierne selv om at kunne sammensætte deres redaktion med større diversitet. Generelt er man hos danske medier bevidste om sit samfundsmæssige ansvar som formidlere i og arena for samfundsdebatten, og det er særligt i de seneste år blevet tydeligt, at dette ansvar er svært at løfte, hvis redaktionerne ikke er sammensat, så den spejler alle relevante befolkningsgrupper (se bl.a. Danske Medier 2019, Journalisten 2020). Eller som det i 2020 lød fra administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov på Twitter: “Vores ringe diversitet er en ren tilståelsessag.”
Helt konkret er dette krav udtrykt af journalistuddannelsens Advisory Board, som lægger vægt på større repræsentativitet som afgørende for at kunne løfte mediernes samfundsmæssige opgave – og på uddannelsens, vores, ansvar for en mere repræsentativt sammensat dimittendgruppe.