Frail older patients’ existential needs and meaning-making after hip fracture: an interpretative phenomenological analysis

Dette projekt er et samarbejde om en videnskabelig publikation, som bygger på mit kandidatspeciale og hvor artiklen udarbejdes i samarbejde med fire forskere. Studiet har undersøgt skrøbelige ældre patienters eksistentielle behov og meningsdannelse under indlæggelse efter hoftefraktur.
Studiet er baseret på dybdegående kvalitative interviews med fem skrøbelige indlagte ældre patienter og analyseret ved hjælp af interpretativ fænomenologisk analyse (IPA) med et idiografisk fokus på den enkelte patients levede erfaringer. Analysen belyser, hvordan afhængighed, tab af autonomi og mødet med dødelighed påvirker patienternes oplevelse af mening, værdighed og håb. Resultaterne peger på et behov for, at sygeplejen i højere grad inddrager eksistentielle og åndelige dimensioner som en integreret del af den basale pleje i ortopædisk praksis.

Et hoftebrud kan være en voldsom oplevelse for ældre mennesker, især hvis de i forvejen er skrøbelige. Ud over smerter og fysiske begrænsninger kan indlæggelsen føre til tanker om tab af selvstændighed, meningsløshed, tab af livsmod og frygt for døden.
I dette studie blev der talt med ældre patienter, som var indlagt efter et hoftebrud, for at forstå, hvordan de oplever deres situation, og hvad der er vigtigt for dem i denne periode.
Resultaterne viser, at mange har et stort behov for at blive mødt som hele mennesker – ikke kun som patienter med en skade. Samtaler, nærvær og mulighed for at dele bekymringer kan give håb og hjælpe med at finde mening i en svær situation. Studiet peger på, at sundhedspersonale spiller en vigtig rolle i at støtte ældre patienters livsmod og livslyst under indlæggelse.

• Skrøbelige ældre patienter oplever eksistentielle udfordringer der opstår gennem afhængigheden. I dette kæmpes der om ikke at tabe autonomi og værdighed.
• Patienterne har et udtalt behov for at blive mødt som personer og ikke udelukkende som “kroppe” eller opgaver i en travl hospitalspraksis. Gør de det oplever de at være ligegyldige som mennesker.
• Manglende imødekommelse af ovenstående udløser tanker om meningsløshed, værdiløshed og tvivl om livets fortsatte mening.
• Hoftefrakturen øger bevidstheden om dødelighed og kan genaktivere tidligere sorg og eksistentiel frygt, som ofte forbliver usagte.
• Relationel støtte, nærvær og mulighed for at dele livsbekymringer kan understøtte håb og meningsdannelse og mindske oplevelsen af eksistentiel lidelse. Hvorimod svage relationer og ensomhed forstærker den eksistentielle lidelse.