Project Details
Description
Baggrund
Historisk har fritidspædagogikken været betragtet som pædagogiske tilbud, der skulle sikre at børn og unge ikke opholdt sig på gaden, i det stadigt mere urbaniserede Danmark. Efter 2. verdenskrig og løbende i takt med velfærdssystemets opbygning og kvinders indtog på arbejdsmarkedet er fritidspædagogiske tilbud til børn og unge blevet mainstream (Ankerstjerne, 2010; Mikkelsen & Gravesen, 2021; Ringskou, Vengsgaard & Bach, 2020).
Langt de fleste kommuner har således i dag fritids- og klubtilbud til skolebørn og unge op til 18 år. Fordringen i fritidspædagogikken er at tilbyde sikre omgivelser til børn og unge i eftermiddags – og aftentimer, og ofte er der fokus på pædagogiske værdier som selv- og medbestemmelse, frivillighed, kreativitet, æstetiske processer, fællesskaber, trivsel, venskaber og opbakning og støtte til børn og unge igennem pædagogernes relationsarbejde (ibid.).
Børn og unges egne perspektiver, selv-initierede aktiviteter og indre motivation vægtes således højt og i den forstand kan fritidspædagogikkens virkemåde og prioriteringer ses som en modsætning til den formelle skole, der i højere grad er baseret på ydre motivation, voksen-organiserede aktiviteter og et fokus på læring og kvalifikationer (ibid.).
Forskningsspørgsmål
På hvilken måde oplever og forstår børn og unge agens og medbestemmelse i danske fritidsinstitutioner, og hvilken betydning har disse aspekter for børn og unges oplevelse af trivsel?
På hvilken måde fokuserer pædagoger på børn og unges oplevelser og forståelser af agens og medbestemmelse i det daglige arbejde i fritidsinstitutioner?
Historisk har fritidspædagogikken været betragtet som pædagogiske tilbud, der skulle sikre at børn og unge ikke opholdt sig på gaden, i det stadigt mere urbaniserede Danmark. Efter 2. verdenskrig og løbende i takt med velfærdssystemets opbygning og kvinders indtog på arbejdsmarkedet er fritidspædagogiske tilbud til børn og unge blevet mainstream (Ankerstjerne, 2010; Mikkelsen & Gravesen, 2021; Ringskou, Vengsgaard & Bach, 2020).
Langt de fleste kommuner har således i dag fritids- og klubtilbud til skolebørn og unge op til 18 år. Fordringen i fritidspædagogikken er at tilbyde sikre omgivelser til børn og unge i eftermiddags – og aftentimer, og ofte er der fokus på pædagogiske værdier som selv- og medbestemmelse, frivillighed, kreativitet, æstetiske processer, fællesskaber, trivsel, venskaber og opbakning og støtte til børn og unge igennem pædagogernes relationsarbejde (ibid.).
Børn og unges egne perspektiver, selv-initierede aktiviteter og indre motivation vægtes således højt og i den forstand kan fritidspædagogikkens virkemåde og prioriteringer ses som en modsætning til den formelle skole, der i højere grad er baseret på ydre motivation, voksen-organiserede aktiviteter og et fokus på læring og kvalifikationer (ibid.).
Forskningsspørgsmål
På hvilken måde oplever og forstår børn og unge agens og medbestemmelse i danske fritidsinstitutioner, og hvilken betydning har disse aspekter for børn og unges oplevelse af trivsel?
På hvilken måde fokuserer pædagoger på børn og unges oplevelser og forståelser af agens og medbestemmelse i det daglige arbejde i fritidsinstitutioner?
Key findings
Forventede resultater
Projektet leverer analyser af børn og unges, samt professionelle pædagogers, forståelser af agens, medbestemmelse og trivsel i fritidsinstitutioner i Danmark
Projektet leverer analyser af børn og unges, samt professionelle pædagogers, forståelser af agens, medbestemmelse og trivsel i fritidsinstitutioner i Danmark
Short title | Frihed i Fritid |
---|---|
Acronym | FiF |
Status | Finished |
Effective start/end date | 01/01/22 → 31/12/23 |
Keywords
- learning, educational science and teaching
- children and youth
- education, professions and jobs