Gll. parotideae efter strålebehandling i hoved-halsområdet

Projektets formål er tidligt i strålebehandlingsforløbet at kunne forudsige, hvilke patienter der får permanente bivirkninger i form af mundtørhed (xerostomia) grundet varige skader på ørespytkirtlerne (parotis). Patienter med varig mundtørhed oplever en række andre bivirkninger, som mundhule infektioner, huller i tænderne, og tale-, smage-, synke- og spisebesvær, der forringer patienternes livskvalitet.
Ved brug af nogle enkle metoder vil vi skabe viden om, hvordan strålebehandling for kræft i hoved-halsområdet påvirker ørespytkirtlernes fysiologi og mikrostruktur, samt hvordan dette hænger sammen med patienternes oplevelser af mundtørhed. I forhold til tidligere studier vil vi benytte en kombination af en særlig MR-skanningsteknik (diffusionsvægtet billeddannelse (DWI)) af ørespytkirtlerne, udregning af spytsekretionshastighed og omfattende analyse af spyttets sammensætningen, samt vurdering af mundtørhed. Ved at kombinere disse metoder forventer vi at kunne forudsige hvilke patienter, der har risiko for permanent mundtørhed.
Mulighed for korrekt diagnosticering af mundtørhed og forbedrede behandlingsmuligheder for denne hårdt ramte gruppe af kræft patienter er særdeles vigtigt for patienternes livskvalitet. Projektet vil give mulighed for et mere individuelt behandlingsvalg og rehabiliteringsringsforløb, samt mere nuanceret vejledning før, under, og efter behandlingsforløbet, hvilket bedre vil kunne forbygge mundhule infektioner, huller i tænderne, og tale-, smage-, synke- og spisebesvær hos patienterne. Patienter, der modsat identificeres som havende reversibel (midlertidig) mundtørhed kan spares for et opslidende irrelevant rehabiliteringsforløb.
Projektet udføres i samarbejde med Herlev Hospital, Radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling R, Stråleterapien, Odense Universitetshospital, samt Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, Københavns Universitet.