Graphic Design in a Computational Culture

Grafiske designere søger i stigende grad at udfordre opfattelsen af computeren som et værktøj. De betragter i stedet computeren som et selvstændigt, ekspressivt medie; en hyperpotentiel platform, der – for de personer, der evner at udvikle software – muliggør en hidtil uset grad af frihed i udviklingen af visuelle udtryk.

Fænomenet kaldes “kreativ kodning”, og er de senere år blevet en vogue blandt grafiske designere med flair for at programmere. De arbejder innovativt med grafisk design som resultatet af dynamiske processer frembragt via egenproduceret software, fremfor statiske artefakter frembragt manuelt i proprietær software udviklet af andre.
Blandt andet påpeger førende forskere hvordan computeren som medie har påvirket grafiske designeres håndværksmæssigt tæft til også at skulle omfatte en grundlæggende forståelse for det digitale mediets virkemåde og væsennatur.

Det ligger med andre ord i kortene, at grafisk design og kode ikke bare vil konvergere – de er
allerede smeltet sammen, og deres indbyrdes synergi vil kun forstærkes de kommende år.
Den afledte konsekvens er, at grafiske designere fremover vil være tvunget til at gentænke deres eksisterende faglighed ind i en programmatisk kontekst. Men hvordan kan de hjælpes til at gøre det? “Kreativ kodning” er et relativt nyt fænomen, og der er kun sporadisk forsket i, hvordan grafiske designere på effektiv vis kan overføre deres viden fra et visuospatialt domineret vidensfelt til et medie styret af logik og matematik. Det er på dette område, projektet ønsker at bidrage med ny, praksisnær viden.