Hvem drømmer om at passe syge gamle mennesker?

Studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser: Fremtidsdrømme i forbindelse med valg af uddannelse
Baggrund
I løbet af de kommende 30 år forventes ældre over 65 år at udgøre 25% af befolkningen mod 16% i dag. Denne udvikling i befolkningssammensætningen udfordrer de sundhedsfaglige indsatser. Særligt vil der være et øget behov for uddannede og kompetente sundhedsprofessionelle medarbejdere. International litteratur viser en tendens til, at studerende på de sundhedsfaglige professionsuddannelser har svært ved at se sig selv arbejde med ældre mennesker og kronisk syge. De ønsker i stedet at arbejde med børn og yngre voksne mennesker. De internationale studier er dog fortrinsvis udført i relation til sygeplejestuderende. Studerendes holdninger ved øvrige sundhedsfaglige uddannelser er ikke afdækkede. Den overvejende negative tilgang til arbejdet med ældre ses også hos uddannede sundhedsprofessionelle, hvor ældrepleje anses som et lavstatus-område. Samme tendens ses inden for lægevidenskaben, hvor geriatrien får bundplacering i specialernes hierarki.
Med et teoretisk afsæt i Axel Honneths teori om anerkendelse antages det i undersøgelsen, at de studerendes valg af uddannelse og drømme om karriere blandt andet tages på baggrund af en søgning efter anerkendelse gennem social værdsættelse.
Karrierevalg set i samfundsperspektiv synes vigtig for at opnå og fastholde et passende udbud af arbejdskraft og dermed sikre det fremtidige udbud af sundhedsydelser til befolkningen
Problemformulering
Det betyder således, at det er interessant at afdække de studerende ved de sundhedsfaglige uddannelsers holdninger til, hvordan de ser sig selv i fremtidens sundhedsvæsen? Hvad oplever de, der giver dem anerkendelse som sundhedsprofessionelle? Og hvilke drømme om karriere har de?
Formål
Undersøgelsens formål er at afdække de fremtidsdrømme, de studerende på sundhedsfaglige professionsuddannelser har i relation til valg af uddannelse. Trin to i undersøgelsen er at afdække, om der sker en holdningsændring under studiet for derved at undersøge, om der er et behov for indførelse af særlige indsatsområder under uddannelsen for at styrke lysten, engagementet og kompetencerne i relation til at arbejde med ældre.