I spændingsfeltet mellem individ og fællesskab - at få elever med opmærksomhedsforstyrrelse med i fællesskab

I skolen er elever og lærere udspændt mellem et behov for at tilhøre fællesskabet og et behov for at kunne udfolde egen individualitet. Forudsætningen for at disse to behov kan imødekommes er, at både den enkelte og gruppen besidder en vis ”smidighed”, i forhold til at rumme og justere sig i forhold til enkeltindivider og fællesskab. I den moderne folkeskole, hvor idealet er ”Én skole for alle” og børn med endog store emotionelle og sociale udfordringer skal inkluderes i klassens fællesskab, kan det at skabe rammer for et tilstrækkeligt ”smidigt” fællesskab være en stor udfordring for lærerne.

i arbejdet med motion og bevægelse i undervisningen er lærerne ofte udfordret af enkelte elever, som har svært ved at ”geare ned” efter mere legende aktiviteter. Observationer af undervisning i folkeskolen tyder desuden på, at nogle elever synes at være i ”utakt” med den resterende klasse: Når de andre elever går i gang med selvstændigt arbejde, sidder disse elever med blikket vendt mod vinduet, når roen fra de andres fordybelse efter nogen tid finder vej til disse elever og de går i gang er den resterende klasse og lærerne parate til at gå i gang med en ny aktivitet. Denne ”utakt” er ikke kun til gene for de elever, der hele tiden synes at være ”bagefter” den resterende klasse, men kan virke stærkt forstyrrende på de øvrige klassekammerater. Der synes derfor at være et behov for at undersøge, hvorledes disse elever i højere grad kan bringes ”i takt” med den resterende klasse.

Forskningsspørgsmål

Hvordan kan kropslige øvelser - sociale såvel som individuelle - have en positiv indvirkning på elever med op-mærksomhedsforstyrrelser deltagelse i klassefællesska-bet?