Nye roller og opgaver i forældrekontakten - udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen

Målgruppen for denne rapport er primært Københavns Amt, CVU Storkøbenhavn,
Amtssygehuset i Glostrup, herunder afd. L.
1. Projektbeskrivelse
Baggrund for projektet
Projektet bygger på undersøgelsesresultater og konklusioner fra projektlederens Masterafhandlingen "Barrierer og potentialer for læring i hospitalsmiljø”(1), hvis empiriske materiale stammer fra Amtssygehuset i Glostrup børneafdelingens modtagelses- og observationsafsnit. I afhandlingen konkluderes det blandt andet, at der findes et uudnyttet potentiale for at udvikle et lærerende miljø,
og at personalet oplever et voksende behov for at udvikle deres kommunikative og pædagogiske kompetencer, således de i højere grad kan støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence.
Disse resultater og konklusioner understøttes af Birgitte Delholm Lambersen`s Ph.d. afhandling ”Oppe på bjerget, ude på landet” fra 1999, der bl.a. konkluderer, at der er behov for mere fokus på
kommunikationen, da der i personalets møde med forældrene ikke tages nok højde for deres forventninger, forestillinger og frygt, hvilket gav anledning til medicinsk behandling af psykosociale gener og i manglende sammenhæng i patientforløbene (2). Helt ny forskning konkluderer også, at der er behov for en forbedret og klarere kommunikation i pædiatrien (3). Ideologien bag opbygningen af et lærerende miljø blev, at læring bedst sker gennem medinddragelse og deltagelse. Derfor blev projektets aktiviteter en kombination af formidling af viden, træning og supervision. Behovet for en kombination af forskellige lærings former, når ny viden skal integreres i praksis, understøttes også af resultaterne af evalueringen af kommunikationstræning udført af kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter i København på Bispebjerg Hospital i 1995 (4).
Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre?
Det er primært spædbørn på 0-1 år med infektionssygdomme og trivselsproblemer, der indlægges på børneafsnittet, som det også ses på landsplan (5). Børnenes alder har forståeligt indflydelse på
forældrenes usikkerhed, da de endnu ikke er så sikre i at tolke deres barns signaler. 70 –80% af familierne går hjem igen efter kortvarig behandling, pleje og vejledning. Dette tyder på, at der kommer mange børn med forholdsvis banale lidelser. Dette understøttes at modtagelsens personale. Forældrene er åbenbart meget usikre, når deres barn viser tegn på trivsels- og sundhedssvigt. Forældre usikkerheden skal ses i sammenhæng med familie- og samfundsudviklingen. Viden i dag er mindre erfarings baseret og i højere grad abstrakt og foranderlig ( 6, 7). Det kræver refleksive og sikre forældre, hvilket imidlertid kan være svært, når forældreidentiteten i dagens samfund er under konstant forandring og netværket ofte er travlt optaget af andre ting (8). Sundhedsvæsenets tilbud påvirker også usikkerheden, eksempelvis den politisk bestemte meget korte tid til omsorg og støtte på barselsgangen. Sundhedsplejerskernes begrænsede tilbud og manglende mulighed for vejledning i weekenderne og om aftenen. Disse problemstillinger er meget sammenfaldende med nogle af de problemer, børnene kommer med på børneafdelingen. Derfor er en opkvalificering af personalets evne til at støtte forældrene i at tro mere på sig selv i relation til barnets behandling, pleje og omsorg relevant, således genindlæggelse undgås. Forældrene har selvfølgelig brug for professionel og medmenneskelig støtte, når deres barn bliver sygt. En rapport fra Amtsrådsforeningen: "Patientens møde med sundhedsvæsenet" støtter, at dette behov har alle der møder sundhedsvæsenet, derfor anbefaler de en større fokusering på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale (10).
4
To delt projekt
På Amtssygehuset var der i forvejen et tilbud om kommunikationskurser ud fra lægeforeningens koncept (11), derfor blev disse kurser en del af projektet. Det vil sige projektet er to delt. En kommunikativ og en sundhedspædagogisk del. For at forankre den nye viden fra såvel kommunikations- delen og sundhedspædagogik- delen af projektet er der i sidstnævnte del indlagt kollegial supervision og ekstern gruppe supervision. Såvel kommunikations kurserne som sundhedspædagogik kurserne og supervision har derfor haft indflydelse på læringen og dermed resultaterne i Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet.
Projektet er støttet af Amtets kompetence udviklings pulje og CVU Storkøbenhavn.
Styregruppen for projektet
Ledende overlæge Karsten Hjelt, ledende oversygeplejerske Merete Thomsen, speciallæge Helle Hjalgrim, souschef Hanne Selberg (alle fra Børneafdelingen) og udviklingschef Dorte Jeppesen
samt de to projektledere.
Projektledere
Klinisk oversygeplejerske Conni L. Andersen er projektleder på kommunikationsdelen og koordinator på hele projektet.
Sygeplejelærer, sundhedsplejerske, Master i sundhedspædagogik Ulla Houborg er projektleder på sundhedspædagogik og supervisionsdelen.
Ulla Houborg er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, derfor ligger der i dette projekt en kobling mellem teori og praksis.
Projektplan
Projektet gennemføres i perioden april 2004 til juni 2006 og indeholder seks faser med følgende hovedaktiviteter:
Fase 1/april-maj 2004: Udarbejde informationsplan; introducere projektet i Børneafdelingen; gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe
fra øvrige afsnit) Undervise personale fra modtagelsesafsnittet i kommunikation ca. 20 plejepersonaler, læger, sekretærer.
Fase 2/juni-august 2004: Undervise modtagelsens personale og nøglepersonerne i sundhedspædagogik og kollegial supervision. Nøglepersoner er 12 udpegede personaler: 1-2 plejepersonaler fra hver afdeling og 1-2 fra lægegruppen og sekretærgruppen. Påbegynde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, ca. 130 personaler.
Fase 3/september-december 2004: Igangsætte kollegial supervision i modtagel sen. Afholde supervisionsmøder med projektleder for modtagelsen og nøglepersonerne. 2 timer hver 14 dag i
modtagelsen. 2 timer hver 2. måned for nøglepersoner (ændres efter 1. gang til 1 gang om måneden). Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale.
Udarbejde plan for, hvordan projektet forankres i drift. Fælles Agenda møde 9. sep. i modtagelsen.
5
Fase 4/ januar-marts 2005: Gennemføre opfølgning på kollegial supervision som læringsmetode i modtagelsen og øvrige afsnit gennem ekstern supervision v. projektleder. Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale.
Fase 5/april-juni 2005: Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, begynde evalueringen af projekt i juni, herunder gennemføre to fokusgruppeinterviews
(1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit). Afholde oplæg på sygeplejesymposium forår 05. Evt. præsentere poster på ICN sygepleje kongres i maj 2005 i Taiwan. Idékatalog og artikel udarbejdes. Udarbejde 1. Del-rapport (sundhedspædagogik og supervision).
Fase 6/juli-juni 2005-2006: Afholde kurser i kommunikation for det øvrige personale. 2. Delrapport udarbejdes (kommunikation).
2. Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning og supervision og ekstern supervision.
Projektets mål: Støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative
kompetencer
Projektets formål er:
At udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer samt afprøve kollegial supervision og ekstern supervision som læringsmetode med henblik på at forbedre kvaliteten i forældrekontakten, så de:
• Føler sig velinformerede og forstået i kommunikationen med Børneafdelingens personale.
• Udvikler større handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel.
Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup
• Undervisning: Alle 160 medarbejdere tilbydes kursus i sundhedspædagogik.
• Undervisning: Børnemodtagelsens ansatte og nøglepersoner tilbydes kursus i kollegial skygning/supervision som læringsmetode
• Standard udarbejdes: I samarbejde med personalet i modtagelsen og nøglepersonerne udarbejdes en anvendelig standard til brug i kollegial skygning/supervision
• Implementering af sundhedspædagogisk viden: Personalet (modtagelsen og nøglepersonerne) kollegial skygger/superviserer hinanden ud fra standarden.
• Støtte til gennemførelse af kollegial skygning/supervision: Ekstern gruppe supervision hver 14 dag i ½ år i børnemodtagelsen. Nøglepersonerne tilbydes det samme 1 gang om måneden i ½ år.
Hvis du ønsker at læse hele projektrapporten www.boernehospitalet.dk. Under forskning og udvikling. Afsluttede projekter - sundhedspædagogik