Omsorg som begreb og pårørende som aktør i det socialpsykiatriske felt

Pårørende har længe spillet en central rolle i det behandlingspsykiatriske arbejde. Dette gør sig også gældende i den vedtagne politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien (2025), hvori pårørendes rolle og omsorgsopgave fremhæves. Dette gøres med udgangspunkt i, at pårørendes støtte og omsorg anerkendes som væsentligt for, at det enkelte menneske opnår den ønskede effekt af den psykiatriske behandling. Med 10-årsplanen er der en eksplicit ambition om at klæde pårørende bedre på til denne opgave.

Det forholder sig dog anderledes, når vi fokuserer på de mest udsatte borgere, dvs. borgere med komplekse sociale problemer og samtidig svære psykiske lidelser. I forhold til denne gruppe fremhæves pårørende (stort set) ikke i 10-årsplanen. Derimod beskrives gruppen som havende ringe eller slet ingen kontakt med familie og venner. For denne målgruppe bliver omsorg med andre ord en opgave, der primært tilfalder professionelle. 10-årsplanen omtaler ikke, hvordan pårørende her eventuelt kan forstås anderledes og/eller understøttes på andre relevante måder end de nævnte tiltag i planen. Den omtaler heller ikke målgruppen som en gruppe af mennesker, der også kan indgå i rollen som pårørende for andre.

Dette forskningsprojekt tager afsæt i 10-års planens præmis om, at relationen til pårørende, og pårørendes omsorgsarbejde, er centralt for, at det enkelte menneske opnår den ønskede effekt af den psykiatriske støtte og behandling, som de tilbydes. Projektet har derfor til formål at undersøge, hvordan ”omsorg,” og ”pårørende” som aktører, fremtræder i forskellige kontekster og relationelle sammenhænge i relation til den socialpsykiatriske målgruppe, som 10-årsplanen beskriver.