Radiografers Oplevelse af interaktionen med AI i Stråleterapieen

Baggrund
Teknologiske fremskridt har altid påvirket radiograffaget og praksis har tilpasset sig innovationerne. Den seneste teknologiske udvikling fokuserer på integrationen af avancerede maskinlæringsalgoritmer og kunstig intelligens (AI). AI bliver i stigende grad anvendt i såvel billediagnostisk, som stråleterapeutisk praksis hvor den udfører, eller assisterer udførelsen af adskillige funktioner, som indblænding, positionering, billedbehandling og diagnosticering. I stråleterapeutisk praksis anvendes AI til de mange trin, der er involveret i kræftbehandling, herunder computertomografi (CT)-simulation og dosisplanlægning og behandling. [1-6]

En stigende integration og anvendelsen af AI gør noget ved radiografisk praksis og indebærer ændrede betingelser for radiografens arbejde og patientkontakt [6-10].
Som eksempel kan nævnes, at nogen af de beslutninger radiografen tidligere foretog autonomt, nu helt eller delvist, foretages af AI., som f. eks centrering af patienten i isocenter ved CT, indtegning af udvalgte risikoorganer og udformning af udvalgte stråleplaner[ibid].
Det er særligt vigtigt at bemærke, at mange AI systemer indenfor billeddiagnostik og behandling, er afhængige af en vis grad af menneskelig overvågning og tilpasning for at de opgaver AI udfører, kan godtages. Én af de udfordringer der er for radiografien, er således at radiografer skal tilegne sig færdigheder i at interagere med og føre tilsyn med AI-drevne semi-automatiserede processer.
Ifølge litteraturen, få kan den øgede integration af AI ud over at få betydning for radiografens daglige arbejde og patientkontakt, også få betydning for radiografers professionelle identitet, selvforståelse, rolle, karrieremuligheder, jobtilfredshed mm. [1-10]




Da integrationen og anvendelsesmulighederne for AI i radiografi forventes at vokse i fremtiden, er det afgørende at undersøge hvordan radiografer og stråleterapeuter oplever og interagerer med denne teknologi i deres daglige arbejde.
Det er en viden der har betydning for udviklingen af relevante uddannelsesaktiviteter og tilbud, som uddannelsesinstitutionerne og klinisk praksis skal stille til rådighed, så de studerende, der udgør fremtidens professionelle, kan varetage de opgaver der venter dem og kan fastholdes i praksis.
Litteraturen påpeger at der hviler en stor opgave på uddannelsesinstitutionerne i det, der stilles krav om at målrette og integrere relevant AI undervisningsinitiativer i curriculae til uddannelse af radiografer [5,8,10].

Forskningsspørgsmål
Hvordan påvirkes radiografers arbejdsliv og professionelle selvforståelse af en AI medieret stråleterapeutisk praksis og hvilken betydning har det for patientomsorgen?
Transformationer- Hvad er det for noget radiografer skal og hvad er det for noget de ikke skal i interaktionen med AI?
I en postfænomenologisk forståelse: hvordan oplever radiografen sit AI medierede arbejdsliv og hvordan kan AI medieret patientomsorg forstås og udføres?

Foreløbigt litteraturstudie
En foreløbig undersøgelse af litteraturen via pub med og ”snowball metoden”, viser overvejende kvantitative studier relateret til AI indenfor radiografien. Temaerne kredser omring AI´s indflydelse på billedkvalitet, effektivitet, attituder i forhold til implementering af AI systemer, diagnosticering samt manglende grunduddannelsestilbud indenfor AI.
Litteratursøgningen viste kun få kvalitative studier af radiografer og stråleterapeuters oplevelser af arbejdet med AI. Temaerne i disse studier kredsede ligeledes om radiografer og stråleterapeuters holdninger og attituder til implementering af AI systemer, samt radiografernes personlige AI kompetencer. Disse studier var overvejende fra ikke vestlige lande.
Søgningen gav ingen resultater af kvalitative studier omhandlende vestlige landes eller danske radiografers oplevelser af AI´s indflydelse på deres arbejdsliv.

Formål
Projektet ønsker at udfylde et videns hul ved at undersøge den rolle, AI spiller i radiografers oplevelse af deres arbejdsliv, specifikt i stråleterapeutisk praksis, da der anvendes AI i flere trin af kræftbehandlingen.
Denne viden anser projektgruppen, som værende vigtig i forhold til at skabe relevante undervisningstiltag der kan forberede og fastholde kommende radiografer i deres kliniske virke med AI, til gavn for patienterne og et godt arbejdsmiljø.

Studiet vil via en postfænomenologisk- hermeneutisk tilgang, undersøge menneske-teknologirelationen i forhold til radiografers oplevelse af hvordan AI påvirker deres arbejdsliv og professionelle selvforståelse. Da radiografi er en sammensat praksis der altid indebærer en patient, en professionel og noget teknologi, og arbejdet altid er orienteret mod mennesket såvel som teknologien, vil en undersøgelse af radiografens oplevelse af sit arbejdsliv også omfatte den AI-teknologimedieret patientkontakt [11,12].

Målet
Studiet skal bringe ny konkret viden om radiografers oplevelser af AI´s indflydelse på deres arbejdsliv i stråleterapeutisk praksis og udvikle et relevant begrebsapparat indenfor feltet. Endvidere er målet at udvikle konkrete forskningsbaseret undervisningstilbud, som kan bidrage til relevant uddannelse af radiografstuderende og fastholde radiografer i praksis, nu- og i fremtiden, i en tid med mangel på disse professionelle.

Metode
Projektet vil udføre et casestudie med en kvalitativ tilgang, der giver dyb indsigt i individuelle menneskelige livsbetingelser og forståelse af fænomener ved at undersøge og fortolke nuancerede detaljer.
Undersøgelsen vil foregå på Afdeling R - Radiofysisk laboratorium, Odense Universitetshospital (OUH) og anvende ustruktureret deltagerobservation og semi-struktureret enkeltmands interview som dataindsamlings metoder.

Observationsstudiet:
Indledningsvis udføres ustruktureret deltagerobservationsstudie af radiografernes arbejdsprocesser i CT-simulation, dosisplanlægning og strålebehandlingen, af 3-5 dages varighed. Observationsstudiet udføres af undertegnet og medforsker Finn Olesen.
Formålet med deltagerobservationen er at afdække autentisk adfærd og detaljeret viden og om radiografernes arbejdes-praksis med AI. Observationerne skal bidrage til at kvalificere interviewguiden.
Observationerne vil blive dokumenteret og analyseret gennem transskriberede feltnoter. Ud over identificering af arbejdsprocesser der involverer AI, vil transskriptionerne vil blive kodet for temaer i med udgangspunkt i en generel begrebsramme inspireret af Science, Technology and Society Studies (STS) litteraturen, særligt postfænomenologiens menneske-teknologi-relationer [13]
Der vil blive indhentet kollektivt informeret samtykke fra de involverede radiografer.

Interview:
Der inkluderes 7-10 radiografer der arbejder i simulationen, dosisplanlægningen og behandlingen.
Radiograferne rekrutteres efter formålssampling i samarbejde med Teamleder Lars Johnsen.
Formålet med enkeltmandsinterviewene er at opnå detaljerede dybdegående beskrivelser af individuelle fortællinger om radiografernes egene oplevelser af AI´s indflydelse på deres arbejdsliv.
Interviewene udføres face to face af undertegnede. De vil blive optaget og transskriberet ordret.
Alle interview vil følge en semistruktureret interviewguide. Interviewspørgsmålene vil være informeret af observationsstudiet og litteraturen.
Der vil blive indhentet informeret samtykke fra alle deltagere.
Analysen vil følge Kvale og Brinkmanns pragmatiske tilgang vejledt af forskningsmålene. Der vil blive foretaget en trinvis analyse og fortolkning på baggrund af systematisk temaidentifikation og meningskondensation [14-19]