Skole - Elev - Museum - Undersøgelser af historieundervisning i skiftende læringsrum

Ph.d.projekt (januar 2016 - januar 2019).
Ph.d.-projektet undersøger to elementer af 2013 skolereformen: dels Åben Skole og lærerens anvendelse af eksterne læringsrum – i mit tilfælde kulturhistoriske museer – og dels kompetenceområdet historiebrug, som blev tilføjet som en ny kompetence i undervisningsfaget historie fra 3.-9- klasse.
Jeg undersøger følgende todelte forskningsspørgsmål:
1. Hvordan kan læreren bruge kulturhistoriske museer som læremiddel til at fremme elevers historiebrugskompetencer i kraft af skiftet mellem skole – museum – skole?
2. Hvordan ses tegn på elevers historiebrugskompetencer i en historieundervisning med skiftende læringsrum?
Det empiriske grundlag for undersøgelsen er et strategisk case-studie af en 6 klasse og et etnografisk feltarbejde, hvor jeg fulgte klassens historieundervisning i skoleåret 2016/2017. I løbet af året skiftede min rolle fra deltagende observatør til hjælpelærer til i samarbejde med to historielærere at designe et undervisningsforløb på Arbejdermuseet i København m.h.p. at fremme elevernes historiebrugskompetencer. I undervisningsforløbet deltog en anden 6 klasse som partnerklasse.
Projektets analysearbejde har fokus på de tre museumsbesøg, der er videofilmet, og hvor der er elevprodukter fra hvert besøg. Jeg undersøger betydningen af lærerens og museumsguidens fagdidaktiske rammesætning af klassens fælles udforskning af historiebrug både i klassen og på museet. Og på hvordan museumsbesøgene kan bidrage til elevers forståelser af historiebrug. Fra det første besøg har det været tydeligt, at museumsbesøg kan have betydning for elevers forståelse af historiebrug, og jeg undersøger dette læringspotentiale.
Det teoretiske afsæt er et sociokulturelt perspektiv på læring (Lev Vygotsky) ,og jeg anvender begreberne ’pedagogical link-making’ (Scott et al, 2011) og pedagogical authenticity (Shaffer & Resnick, 2000) til at undersøge elevadfærd og lærerens strategier. Indenfor historiedidaktikken er jeg inspireret af nederlandsk forskning i elevers historie ræsonnement (Van Drie & Van Boxtel, 2008) samt af Kenneth Nordgrens (2016) forståelse af historiebrug som kommunikation og som ordhandlinger, der finder sted i sociale sammenhænge, og som kan undersøges og tids- og stedfæstes.