Skolen som uddannelsessted. Kvalitet i studie- og arbejdsformer i lærerstuderendes praktik

Projektet bidrager til at udvikle skolen som uddannelsessted og kvaliteten i de studerendes studie- og arbejdsformer og studieintensitet på praktikskolen. Samtidig vil vi give mere fylde til partnerskabet omkring praktikken – mellem skole og uddannelse.
Med LU13 er skolen ikke længere kun et praktiksted men et uddannelsessted med de muligheder og udfordringer, der ligger i det.
Vi oplever et behov for udvikling af studie- og arbejdsformer i praktikken, da ansvar og indhold er placeret hos mange aktører. (Studerende, praktikansvarlige i læreruddannelsen, praktikkontoret, praktiklærere og praktikansvarlige på skolerne).
Desuden ser vi muligheder i at udvikle tænkning og handleformer vedr. praktik i en modulopdelt læreruddannelse.
Deltagerne er: Centrale aktører, studerende, lærere, ledere praktikansvarlige vedr. praktik på 3 partnerskabsskoler og Læreruddannelsen i Aarhus.

Udfordring/ problem
Med LU13 er skolen ikke længere kun et praktiksted, men et uddannelsessted med de muligheder og udfordringer, der ligger i det. I den forbindelse har vi oplevet flere udfordringer: For det første er ansvar for og indhold i praktikken placeret hos mange forskellige aktører (studerende, praktikansvarlige i læreruddannelsen, praktikkontoret, praktiklærere og praktikkoordinatorer på skolerne). For det andet har vi oplevet et stort behov for udvikling af studie- og arbejdsformer i praktikken og endvidere praktiktænkning og -handleformer i en modulopdelt læreruddannelse.
Vi har derfor villet bidrage til at udvikle skolen som uddannelsessted og kvaliteten i de studerendes studie- og arbejdsformer, så vi kan udvikle og styrke de læringsformer, som praktikken på praktikskolen kan tilbyde. Og vi har til dette formål samarbejdet med tre partnerskabsskoler: Katrinebjergskolen, Haldum-Hinnerupskolen og Elise Smiths Skole.

Forståelse af problemet/ udfordringen
Med baggrund i Grimen (2008) er det en præmis i vores LULAB-projekt, at lærerens kundskabsbase er kompleks, hvilket bl.a. betyder, at der er meget viden, der ikke som sådan hænger sammen, og at vidensgrundlaget som helhed er heterogent. For den studerende (og for læreren efter endt uddannelse) er der dog mulighed for at danne syntese mellem den heterogene viden, når han/hun sættes i situationer, hvor muliggør en sådan sammenhæng. Vi vurderer, at praktikken som læringsrum rummer sådanne situationer, der kan understøtte, at studerende kan danne praksissynteser. Og sammen med vigtige aktører i praktikken vil vi gerne udvikle nye ideer til, hvordan arbejdet med at danne praksissynteser kan understøttes.

Vores projekt har indeholdt 3 faser:
1) Efterår 2019: Projektmodning
2) Forår 2020: Etablering af samarbejde med tre praktikskoler. Besøgsdage på skolerne og ideudvikling mhp. nye tiltag på de 3 skoler.
3) Efterår 2020: Idegenereringsdag med formulering af nye tiltag på de 3 skoler. Afprøvning af tiltag på skolerne og nye besøgsdage.

Hvilke læringspointer er der kommet ud af projektet?
Projektet hviler på en aktionslæringstænkning. Vi har undersøgt skolernes rammesætning af studerendes praktik og samtidig de studie- og arbejdsformer, som studerende anvender i praktikken – og samtidig har alle involverede medvirket i udvikling og gennemførelse af nye tiltag:
Følgende tiltag blev formuleret af:

1) Ledelse, praktikkoordinatorer og praktiklærere:
Eksempler fra idegenereringsdagen:
• Vejledningsindhold og roller tydeliggøres, og spørgsmålstyper vurderes. Studerende og praktiklærere indgår i samspil om vejledning og spørgsmål om undervisningen eller generel undren skal skrives af den studerende inden vejledning.
• Åbne verden ift. alle de andre ting, der sker på skolen end ‘bare’ undervisning. Invitere de studerende med til andre arrangementer – eventuelt invitere de studerende på andre tidspunkter af året for at ‘bevare’ forholdet til skolen

Ved efterfølgende besøg på skolerne og samtaler/interviews med projektdeltagere har vi bl.a. set tegn på følgende pointer, som skolerne ser ud til at tage med i deres videre udviklingsarbejde:
• Vejledning: En af skolerne har i lærergruppen italesat tiltaget om dels fleksibel vejledning og dels, at vejledningsindhold og roller tydeliggøres. Og både fungerende praktiklærere og studerende har vurderet, at det har spillet en betydelig rolle i de studerendes praktik i efterårssemestret, og at det også har bidraget til større kvalitet i de studerendes praktik.
• Undersøgende praktik og varieret arbejdsplan: En af skolerne har ønske om at skabe en undersøgelsesopgave, så den studerendes arbejdsplan varieres i større udstrækning. Undersøgelsesopgaven har ikke stået så centralt endnu, men skolen har – på baggrund af projektet – nået til den opfattelse, at ’undersøgelsesdimensionen’ skal udvikles endnu mere.

Studerende:
Eksempler fra idegenereringsdagen:
• Udnyt chancen for at komme til at kende klassen i observationstimerne – det styrker relationen til dem og klasseledelsen
• Fokus på de andre ting, der sker i praktikken foruden forberedelse og undervisning (elevinterview, SFO, forældreinterview/forældrehenvendelse).

Ved efterfølgende besøg på skolerne og samtaler/interviews med projektdeltagere har vi bl.a. set tegn på følgende pointer, som skolerne ser ud til at tage med i deres videre udviklingsarbejde:
• Studerende har vurderet, at skolens tiltag vedr. praktikvejledningen har spillet en betydelig rolle i deres praktik i efterårssemestret, og at det også har bidraget til større kvalitet.
• Nogle studerende vurderer også, at øgede muligheder for deltagelse i skole-hjem-samarbejde har haft stor betydning.

Praktikkontoret:
Eksempler fra idegenereringsdagen:
Til praktikhåndbogen: Inspiration til en differentieret arbejdsplan med forskel mellem 1 til 3. niveau. Skal skoler have mere og andet information end skoler.
• Arbejdsplaner indoptages i kurser for nye praktiklærere
• Indføje arbejdsplaner, som inspiration med til UC-kollegaer
• Stilladser praktikforberedende undervisning yderlig
• Kan vi vise at undervisning, vejledning og observation kan tænkes bredt- herunder
bevægelsen hen imod at det er elevernes læring, der er genstandsfeltet--> studerende bliver nu en resurse --> feedback- nye forståelser af eleverne

Vores eksempler på opmærksomheder, vi har fået med os fra projektet:
• I kraft af besøgsdagene og interviewene har vi på praktikkontoret fået et mere indgående kendskab til studerendes arbejdsplan og forløbet af en praktikdag og -uge. Et kendskab, der konkret vil styrke os i de vejledningsfunktioner, vi har som koordinatorer.
• I kraft af besøgsdagene og idegenereringsdagen har vi kunnet bidrage konkret til udvikling af skolernes arbejdsplaner for studerende og for hele vejledningsarbejdet.
• Vi har blevet opmærksom på, at studerendes læring i praktikken langt fra er udtømt med dette projekt, og at de studerende langt fra tilegner sig denne læring af sig selv. Hvorfor det til stadighed er vigtigt at være opmærksom på, hvad god praktikdidaktik består af.
• Projektets fælles idegenerering – og aktionslæringsprojektet som helhed – har skabt en arbejdsform og -proces, som vi kan anvende generelt i udvikling af praktik på partnerskabsskoler, og som kan bidrage til samarbejdet mellem uddannelse og skole.