Project Details
Description
2.0 Projektets formål
Hensigten med læreruddannelsen er, at professionsbacheloren både skal kunne undervise, kunne videreuddanne sig, kvalitetssikre og udvikle sin praksis (Nielsen, 2010).
Det mener projektets deltagere gælder for alle lærere, også de erfarne.
Projektet ”Tværsektorielt samarbejde FOR inkluderende undervisning i Sønder Otting skole” har som overordnede formål
• At videreudvikle det tværsektorielle samarbejde mellem lærere på læreruddannelsen og i folkeskolen med henblik på at kvalificere inklusionsforståelser og praksisser i begge sektorer.
• At skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis i bestræbelserne på at udvikle et professionsrettet lærerarbejde, både i læreruddannelsen og i folkeskolen.
2.1. Projektets målsætning
Med en bred palet af aktører, læreruddannere, folkeskolelærere, skoleleder, studerende, elever og forældre, havde projektet flere mål, så alle deltagergrupperne fandt mening i projektet og de forandringer, som det skulle føre til.
De tre første mål er langsigtede og knytter sig til det første formål. Projektet er det frø, som med projektet blev plantet i begge læringsmiljøer, og hvor langtidseffekten skal følges og understøttes ledelsesmæssigt og strukturelt.
1. At kvalificere undervisningen i læreruddannelsen, så de studerende får mulighed for at møde, analysere og reflektere over undervisningsscenarier med fokus på målrettet at inkludere udsatte og sårbare elever. For de studerende i makkerskab 1 var målet desuden: selv at skulle deltage som ”lærer” i en inkluderende undervisning.
2. At kvalificere folkeskolelærernes viden og kompetencer i arbejdet med at inkludere de udsatte og sårbare elever i undervisningen, samt undersøge, hvilken virkning det har på lærernes arbejde, at klasseteamets lærere alle har klasselærer-funktioner
3. At kvalificere læreruddanneres viden om inklusionsarbejdet i folkeskolens praksis – for dermed gennem undervisning og vejledning at kunne bidrage til de studerendes viden og kompetence i forhold til inklusion.
Det fjerde mål knytter sig til formålet om at bruge og udvikle en bevidst teori-praksis-transfer, så de to sektorer oplever, at et samarbejde komplementerer ens eget arbejde omkring inklusion. De tre delprojekter bliver for læreruddannerne og de studerende eksempler på udvikling af praksis på godt og ondt, ligesom læreruddannerne og de studerende bidrager til denne udviklings robusthed med teoretiske input.
• 4. At skabe et projekt, hvor Sønder Ottings skole interessenter (skoleleder, deltagende lærere, elever og forældre, samt læreruddannere og studerende)målrettet arbejder sammen ud fra nyeste teoretiske inklusionsteorier og følgende erfaringsbaserede viden, som er det fundament de deltagende folkeskolelærere på Sønder Otting skole allerede står på.
Det femte og sjette mål rummer et kulturperspektiv, en erkendelse af at inklusionsforståelse er et pædagogisk mind set. Folkeskolelærerne og de lærerstuderende har brug for elevernes viden og oplevelse af skolehverdagen, for at kunne gå fra værdien ”inklusion” til de rette handlinger, som virker inkluderende. Det er vigtigt at påpege, at projektet lægger sig understøttende til de tiltag som underviserne allerede har besluttet.
• 5. At sætte handlinger bag Sønder Otting skole værdimæssig tilgang til eleverne: ”Det er vigtigt at du er her… mere end: Du dur ikke til det her faglige”.
• 6. At bygge videre på de pædagogisk/ didaktiske fundamenter lærerne på skolen allerede har vedtaget i inklusionsperspektiv: Børneuniverset:
Anvendelse af et tværfagligt professionelt samarbejdsværktøj
Intergrated Children’s System for elever med særlige behov
Junioruniverset:
Fokus på inklusion gennem faglige elevfællesskaber ”Trivsel i klassen”.
Ungeunivers:
Mentoropgaver for elever med særlige behov, separat fra faglige opgaver.
Elevkultur opbygges gennem de tre år mentoren har sin gruppe: Læring gennem hinanden - elevopdragende effekt.
Det syvende og ottende mål knytter sig til formidling af projektets resultater som idégenerator for omverden. Her er der dels tænkt på den pædagogiske inklusionsdiskurs, dels på Haderslev kommunes inklusionstiltag, med hensyn til både form og indhold.
• 7. At genere empiri om, producere og formidle viden om, hvordan inklusionsarbejde styrkes gennem tværkontekstuelle samarbejdsrelationer, fordi flere perspektiver er i spil omkring løsningen af en fælles opgave.
• 8. At implementere en central del af Haderslev kommunes vision omkring indsats for udsatte børn og unge, i Haderslevreformen kaldet ”Den fremskudte indsats”, hvis formål er at skabe sammenhæng, tværfaglighed og helhed på området, således at børn og familier med forskellige problemstillinger opspores så tidligt som muligt, og der kan iværksættes det nødvendige.
2.2 Projektets hovedspørgsmål og hypoteser
Projektet ”Tværsektorielt samarbejde FOR inkluderende undervisning i Sønder Otting skole” har lærersamarbejdet i centrum. Med udgangspunkt i det overordnede formål lyder projektets to hovedspørgsmål, som matcher dets formål:
• Hvordan kan forskellige perspektiver på inklusion bidrage til at kvalificere undervisningen?
• Hvordan kan transfer mellem teori-praksis styrke inklusionsperspektivet?
Disse hovedspørgsmål omformuleres til fire hypoteser med forskelligt perspektiv:
• En kompleks pædagogisk sammenhæng som inkluderende undervisning kan kvalificeres gennem et tværsektorielt professionssamarbejde, hvor transfer mellem teori og praksis udgør fundamentet.
• Studerendes (og læreruddanneres) handlekompetencer kan udvikles på baggrund af viden om, hvordan inkluderende undervisning sker i folkeskolen.
• Når klasseteams i folkeskolen samarbejder med læreruddannere og studerende, får de mulighed for at se sig selv og kvalificere egne valg i forhold til inkluderende undervisning.
• Når klasseteams i folkeskolen systematisk anvender, udvikler og analyserer på metoder og værktøjer i forhold til inkluderende undervisning kan de optimere deres pædagogiske og fagfaglige arbejde.
Hensigten med læreruddannelsen er, at professionsbacheloren både skal kunne undervise, kunne videreuddanne sig, kvalitetssikre og udvikle sin praksis (Nielsen, 2010).
Det mener projektets deltagere gælder for alle lærere, også de erfarne.
Projektet ”Tværsektorielt samarbejde FOR inkluderende undervisning i Sønder Otting skole” har som overordnede formål
• At videreudvikle det tværsektorielle samarbejde mellem lærere på læreruddannelsen og i folkeskolen med henblik på at kvalificere inklusionsforståelser og praksisser i begge sektorer.
• At skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis i bestræbelserne på at udvikle et professionsrettet lærerarbejde, både i læreruddannelsen og i folkeskolen.
2.1. Projektets målsætning
Med en bred palet af aktører, læreruddannere, folkeskolelærere, skoleleder, studerende, elever og forældre, havde projektet flere mål, så alle deltagergrupperne fandt mening i projektet og de forandringer, som det skulle føre til.
De tre første mål er langsigtede og knytter sig til det første formål. Projektet er det frø, som med projektet blev plantet i begge læringsmiljøer, og hvor langtidseffekten skal følges og understøttes ledelsesmæssigt og strukturelt.
1. At kvalificere undervisningen i læreruddannelsen, så de studerende får mulighed for at møde, analysere og reflektere over undervisningsscenarier med fokus på målrettet at inkludere udsatte og sårbare elever. For de studerende i makkerskab 1 var målet desuden: selv at skulle deltage som ”lærer” i en inkluderende undervisning.
2. At kvalificere folkeskolelærernes viden og kompetencer i arbejdet med at inkludere de udsatte og sårbare elever i undervisningen, samt undersøge, hvilken virkning det har på lærernes arbejde, at klasseteamets lærere alle har klasselærer-funktioner
3. At kvalificere læreruddanneres viden om inklusionsarbejdet i folkeskolens praksis – for dermed gennem undervisning og vejledning at kunne bidrage til de studerendes viden og kompetence i forhold til inklusion.
Det fjerde mål knytter sig til formålet om at bruge og udvikle en bevidst teori-praksis-transfer, så de to sektorer oplever, at et samarbejde komplementerer ens eget arbejde omkring inklusion. De tre delprojekter bliver for læreruddannerne og de studerende eksempler på udvikling af praksis på godt og ondt, ligesom læreruddannerne og de studerende bidrager til denne udviklings robusthed med teoretiske input.
• 4. At skabe et projekt, hvor Sønder Ottings skole interessenter (skoleleder, deltagende lærere, elever og forældre, samt læreruddannere og studerende)målrettet arbejder sammen ud fra nyeste teoretiske inklusionsteorier og følgende erfaringsbaserede viden, som er det fundament de deltagende folkeskolelærere på Sønder Otting skole allerede står på.
Det femte og sjette mål rummer et kulturperspektiv, en erkendelse af at inklusionsforståelse er et pædagogisk mind set. Folkeskolelærerne og de lærerstuderende har brug for elevernes viden og oplevelse af skolehverdagen, for at kunne gå fra værdien ”inklusion” til de rette handlinger, som virker inkluderende. Det er vigtigt at påpege, at projektet lægger sig understøttende til de tiltag som underviserne allerede har besluttet.
• 5. At sætte handlinger bag Sønder Otting skole værdimæssig tilgang til eleverne: ”Det er vigtigt at du er her… mere end: Du dur ikke til det her faglige”.
• 6. At bygge videre på de pædagogisk/ didaktiske fundamenter lærerne på skolen allerede har vedtaget i inklusionsperspektiv: Børneuniverset:
Anvendelse af et tværfagligt professionelt samarbejdsværktøj
Intergrated Children’s System for elever med særlige behov
Junioruniverset:
Fokus på inklusion gennem faglige elevfællesskaber ”Trivsel i klassen”.
Ungeunivers:
Mentoropgaver for elever med særlige behov, separat fra faglige opgaver.
Elevkultur opbygges gennem de tre år mentoren har sin gruppe: Læring gennem hinanden - elevopdragende effekt.
Det syvende og ottende mål knytter sig til formidling af projektets resultater som idégenerator for omverden. Her er der dels tænkt på den pædagogiske inklusionsdiskurs, dels på Haderslev kommunes inklusionstiltag, med hensyn til både form og indhold.
• 7. At genere empiri om, producere og formidle viden om, hvordan inklusionsarbejde styrkes gennem tværkontekstuelle samarbejdsrelationer, fordi flere perspektiver er i spil omkring løsningen af en fælles opgave.
• 8. At implementere en central del af Haderslev kommunes vision omkring indsats for udsatte børn og unge, i Haderslevreformen kaldet ”Den fremskudte indsats”, hvis formål er at skabe sammenhæng, tværfaglighed og helhed på området, således at børn og familier med forskellige problemstillinger opspores så tidligt som muligt, og der kan iværksættes det nødvendige.
2.2 Projektets hovedspørgsmål og hypoteser
Projektet ”Tværsektorielt samarbejde FOR inkluderende undervisning i Sønder Otting skole” har lærersamarbejdet i centrum. Med udgangspunkt i det overordnede formål lyder projektets to hovedspørgsmål, som matcher dets formål:
• Hvordan kan forskellige perspektiver på inklusion bidrage til at kvalificere undervisningen?
• Hvordan kan transfer mellem teori-praksis styrke inklusionsperspektivet?
Disse hovedspørgsmål omformuleres til fire hypoteser med forskelligt perspektiv:
• En kompleks pædagogisk sammenhæng som inkluderende undervisning kan kvalificeres gennem et tværsektorielt professionssamarbejde, hvor transfer mellem teori og praksis udgør fundamentet.
• Studerendes (og læreruddanneres) handlekompetencer kan udvikles på baggrund af viden om, hvordan inkluderende undervisning sker i folkeskolen.
• Når klasseteams i folkeskolen samarbejder med læreruddannere og studerende, får de mulighed for at se sig selv og kvalificere egne valg i forhold til inkluderende undervisning.
• Når klasseteams i folkeskolen systematisk anvender, udvikler og analyserer på metoder og værktøjer i forhold til inkluderende undervisning kan de optimere deres pædagogiske og fagfaglige arbejde.
| Status | Finished |
|---|---|
| Effective start/end date | 01/06/12 → 01/08/13 |