Uddannelseskvalitet i politik og praksis

I dette projekt undersøger jeg (1) hvilke politiske forståelser af uddannelseskvalitet, der præger uddannelsesreformer i perioden 2007-2013, hvor de videregående uddannelser undergår en række organisatoriske og styringsmæssige reformer og (2) hvordan disse kvalitetsforståelser omsættes til institutionel praksis i en professionshøjskolekontekst

Projektet forfølger to forbundne spørgsmål;
(1)hvad der politisk opfattes som ’kvalitet’, hvad det politiske og det styringsmæssige rationale bag den dominerende kvalitetspolicy er for noget (analyse af politiske debatter og policypapirer og hvordan de står i forhold til mere overordnede paradigmer om styring og regulering i det offentlige),
(2)hvordan policy omsættes på institutionelt niveau til kvalitetssystemer med formål, standarder, procedurer osv. og, ikke mindst, hvordan de policy-orienterede kvalitetssikringssystemer opfattes i den uddannelsesmæssige ’frontlinje’ (undervisere, skemalæggere, uddannelsesledere m.m.) og spiller sammen med de mere praksisnære forståelser af, hvad kvalitet i uddannelse er for noget.

I løbet af de sidste ca. 20 år er der kommet et søge politisk fokus på at fremme uddannelseskvalitet i de videregående uddannelser. I dette projekt undersøger jeg, hvad de centrale politiske aktører (ministre, ordførere m.m. fra de politiske partier) mener med uddannelseskvalitet, hvordan denne tænkes fremmet gennem reformer og beslutninger samt hvordan den politiske udlægning af uddannelseskvalitet omsættes til praksis i uddannelsesinstitutionerne.

I løbet af de sidste ca. 20 år er der kommet et søge politisk fokus på at fremme uddannelseskvalitet i de videregående uddannelser. I dette projekt undersøger jeg, hvad de centrale politiske aktører (ministre, ordførere m.m. fra de politiske partier) mener med uddannelseskvalitet, hvordan denne tænkes fremmet gennem reformer og beslutninger samt hvordan den politiske udlægning af uddannelseskvalitet omsættes til praksis i uddannelsesinstitutionerne.

Udpluk heraf:
- den politiske vilje til at fremme uddannelseskvalitet i 00'erne og de tidlige 10'ere er i høj grad båret af en vilje til at fremme økonomisk konkurrenceevne i en globaliseret økonomi.
- der lægges i den forbindelse politisk vægt på konformitet med de fælleseuropæiske kvalitetsstandarder, ESG'er, der udløber af Bologna-processen.
- når uddannelseskvalitet tematiseres politisk bliver begrebet sat på en specifik politisk formel, der i analysen karakterises ved begreberne nivellering, hierarkisk kausalitet og objektivering - en formel som teoretisk står i et spændingsforhold til andre (pædagogiske, økonomiske) udlægninger af begrebet.

Udpluk heraf:
- den politiske vilje til at fremme uddannelseskvalitet i 00'erne og de tidlige 10'ere er i høj grad båret af en vilje til at fremme økonomisk konkurrenceevne i en globaliseret økonomi.
- der lægges i den forbindelse politisk vægt på konformitet med de fælleseuropæiske kvalitetsstandarder, ESG'er, der udløber af Bologna-processen.
- når uddannelseskvalitet tematiseres politisk bliver begrebet sat på en specifik politisk formel, der i analysen karakterises ved begreberne nivellering, hierarkisk kausalitet og objektivering - en formel som teoretisk står i et spændingsforhold til andre (pædagogiske, økonomiske) udlægninger af begrebet.