Udvikling af en eksemplarisk participatorisk model for implementering af redskaber til opsporing og tidlig indsats i relation til potentielt udsatte børn i alderen 0-6 år i den kommunale praksis

Det overordnede mål med projektet er at udvikle en eksemplarisk participatorisk model for implementering af konkrete redskaber til styrkelse af den tidlige opsporing og indsats overfor potentielt udsatte børn i kommunal praksis. Projektet vil have sin baggrund og udgangspunkt i en teoretisk og empirisk erfaringsopsamling i forhold til implementering af projekter i dansk kommunal praksis vedrørende opsporing af og tidlig indsats overfor udsatte børn. Målet er at skabe en manual for participatorisk implementering af konkrete redskaber i kommunal praksis.

Grundideen i dette forsknings- og udviklingsprojekt er i samarbejde med en modelkommune at udvikle en eksemplarisk participatorisk model for, hvordan man helt konkret i kommunal praksis kan gennemføre en implementering af en tidlig opsporing og indsats overfor potentielt udsatte børn i alderen 0-6 år. Med model forstås en manual for og guide til, hvordan man kan lave implementering af opsporing og tidlig indsats overfor potentielt udsatte børn, så indsatsen kommer til af fungere i den kommunale praksis. Det er et formål med projektet, at den model der udvikles, bliver eksemplarisk i den forstand, at den kan overføres til andre kommuner. Modellen skal udvikles i samarbejde med den kommunale praksis – deraf det participatoriske element - og samtidig skal den afprøves i selv samme praksis. Denne proces er i høj grad med til at validere projektets indhold og generaliserbarhed til andre kommuner. Samarbejdet mellem forskellige professioner og på tværs af afdelinger i forvaltningen vil ligeledes være et centralt fokus i projektet.

Ideen er, at den viden, der fremkommer af projektet, ikke kun skal være anvendeligt for praksis, men også må føres tilbage til uddannelserne. Her er målgruppen både efter- og videreuddannelse, men også grunduddannelserne på både det pædagogiske og socialfaglige område. Tankegangen er, at hvis vores studerende kan lære at opdage potentielt udsatte børn og samarbejde tværprofessionelt omkring dem, vil det styrke det forebyggelsesmæssige aspekt i både det pædagogiske og socialfaglige arbejde med potentielt udsatte børn.