Ungeperspektiver på fritids- og ungdomsklubbens fællesskaber – et afsæt til udvikling af den klubpædagogiske faglighed

Baggrund
Fællesskaber fremhæves ofte som centralt aspekt i unges liv (CEFU 2017 og 2021; Petersen & Sørensen, 2021; Schultz, Lindeskov og Larsen, 2021).Vores antagelse er, at fællesskabsbegrebet om end det hyppigt bliver anvendt i ungdomsklubsammenhæng kan betegnes som et relativt ustabilt begreb, en slags ”filler, extender or catch-all” kategori (Eraut & Whiting, 2008). Hvad kan der ligge i og
hvad menes med der med fællesskaber i fritids- og ungdomsklubben? Er klubbernes
fællesskaber, sådan som det pædagogisk til tider fremføres, for alle og et
ubetinget gode? Hvilke udfordringer kan fællesskaberne indeholde? Hvordan
adskiller fællesskaberne i fritids- og ungdomsklubben sig fra øvrige
fællesskaber, børn og unge mellem 10 -18+ år færdes i (eksempelvis i skolen, i
foreninger, i ”voksenfrie” rum med videre)? Hvordan kan det pædagogiske
personale i klubberne, blandt andet gennem viden om børnenes og de unges egne
perspektiver på fællesskaberne i klubben, eksplicitere, udvikle og arbejde med
at styrke disse fællesskaber? Med blik for den eksisterende forskning omkring
dels fællesskaber, dels fritids- og ungdomsklub, identificerer vi et behov for
forskning, hvor de unges egne perspektiver på netop klubbens fællesskaber
udforskes og bruges som afsæt til at eksplicitere og udvikle den pædagogiske
faglighed omkring fællesskaber. En viden, der bidrager til at kaste lys over
denne form for fællesskaber og styrke det pædagogiske personales arbejde med
fællesskaberne i klubberne.