Variation og alsidighed i idrætsundervisningen i folkeskolen

Variation og alsidighed er i dag et udbredt ideal for meget idrætsundervisningen i folkeskolen (Hammershøj, 2013; Klafki, 2001; Undervisningsministeriet, 2016b). Fagets brede formålsparagraf og mange mål fordrer, at eleverne både skal vide og kunne meget (Undervisningsministeriet, 2016a).
Alsidighed og variation som dannelsesideal indeholder imidlertid potentielt et dilemma i forhold til et andet dannelsesideal om, at fordybe og øve sig i de relativt få timer eleverne har idræt om ugen (Klafki, 2001; Undervisningsministeriet, 2014). Den skotske professor i uddannelse David Kirk har endvidere peget på, at der er en risiko for, at alsidighed kan reducere forståelsen af idrætsfaget i folkeskolen til sportsteknikker med manglende mulighed for en vertikal progression i elevernes udvikling (2010). Et nyere dansk ph.d.-projekt har peget på, at længere undervisningsforløb i skolernes idrætsundervisning kan bidrage til elevernes fordybelse og oplevelsen af mening i idræt (Hansen, 2017).
Som følge af alsidighedsidealet knyttet til idrætsfaget i skolen har tilgangen til undervisningen både i Danmark og Skandinavien været domineret af mange introducerende aktiviteter (Annerstedt, 2008) med fokus på det fysiske aktivitetsniveau, dekontekstualiseret fra den idrætskultur som aktiviteterne har deres oprindelse i (Kirk, 2011). Dette kommer også til udtryk i de seneste evalueringsrapporter for idrætsfaget i skolen i Danmark (Evalueringsinstitut, 2004) (Seelen, 2012). Evalueringsrapporterne har imidlertid overvejende forholdt sig til alsidighed og variation som et spørgsmål om forskellige indholdsområder (boldspil, gymnastik, atletik, friluftsliv, etc.). Variation og alsidighed kan imidlertid også forstås på andre måder, der kan bidrage til idrætslig dannelse og opfyldelse af fagets mål. Fx tematisering (leg, sundhed, fællesskab, fair play, inklusion), fysiologisk alsidighed (aerob, anaerob, motorik) eller idrætspædagogiske modeller (tactical game approach, sundhed, øvelse og movement literacy).
Eksemplarisk undervisning med afsæt i idrætspædagogiske modeller kan ifølge Kirk været et bud på, hvorledes forholdet mellem alsidighed og fordybelse kan overvindes (Standal, 2018). Ved at fokusere på alsidighed og variation i relation til, hvorledes idrætsundervisningen didaktisk og pædagogisk gennemføres, er det muligt at åbne for en bredere forståelse af idrætsundervisningen i folkeskolen.
Med nærværende projekt ønsker vi at kritisere, at alsidighedsidealet tænkes snævert. Det er vores hypotese, at variation og alsidighed oftest tænkes som indholdsområder. Målet med projektet er kort at præsentere en række (dominerende) idrætspædagogiske modeller (sport, sundhed, movement literacy, øvelse etc.) og dernæst at kategorisere dem efter endnu ikke kendte parametre (fx åben-lukket). Endelig kan forskellige idrætspædagogiske teorier tænkes at indgå i diskussionen heraf - fx Arnold (i, om og gennem), Eichberg (trialektik), Sloterdjik (øvelse), ligesom det er relevant at diskutere hvilke idrætspædagogiske modeller, der svarer bedst på de udfordringer eleverne, skoleidrætten og skolen som helhed står overfor.

Litteratur
Annerstedt, C. (2008). Physical education in Scandinavia with a focus on Sweden: a comparative perspective. Physical Education & Sport Pedagogy, 13(4), 303–318. https://doi.org/10.1080/17408980802353347
Evalueringsinstitut, D. (2004). Idræt i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut.
Hammershøj, L. G. (2013). Dannelsen i uddannelse. København: Danske Underviserorganisationers Samråd.
Hansen, T. (2017). Udskolingen i bevægelse. Et aktionsforskningsprojekt med henblik på udvikling af next practice idrætsundervisning. Syddansk Universitet.
Kirk, D. (2011). Physical education futures. Routledge.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og Didaktik – Nye Studier (1st ed.). Aarhus: KLIM.
Seelen, J. von og M. M. (2012). Status på Idrætsfaget, 202.
Standal, Ø. F. (2018). Kropslig dannelse - “Bevægelsesliteracy” som pædagogisk model. In J.-O. Jensen, H. T. Jørgensen, & E. S. Volshøj (Eds.), Motion og bevægelse i skolen (1st ed., pp. 55–69). København: Hans Reitzels Forlag.
Undervisningsministeriet. (2014). Folkeskolens formålsparagraf | EMU Danmarks læringsportal. Retrieved March 16, 2018, from https://www.emu.dk/modul/folkeskolens-formålsparagraf
Undervisningsministeriet. (2016a). Fællesmål for faget idræt. Ministeriet for børn, unge og ligestilling. Retrieved from http://www.emu.dk/sites/default/files/Fælles Mål for faget idræt.pdf
Undervisningsministeriet. (2016b). Vejledning for faget idræt | EMU Danmarks læringsportal. Retrieved December 20, 2016, from http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-idræt
Undervisningsministeriet. (2016c). Vejledning for faget idræt | EMU Danmarks læringsportal.