Vejledning til fremtiden

Konklusionen er som at se gennem et prisme, der samler alle de forskellige lysstråler. Jeg vil i dette kapitel søge at samle resultaterne af analyserne i forhold til, at jeg har arbejdet ud fra spørgsmålene: Hvordan inddrages webbaseret it i vejledningen i Studievalgscentre? Hvilken betydning tillægges brugen af e-mail i uddannelses- og erhvervsvejledningen, når de vejledningssøgende er gymnasieelever og vejledningen ydes i regi af Stu-dievalgscentre? Jeg har endvidere valgt at arbejde ud fra to perspektiver et mikro og et makro perspektiv. Det betyder, at jeg har søgt at anskue vejledning på både et samfunds- og et individ niveau.
Webbaseret it indgår i studievalgsvejledning ved forskningsprojektets afslutning på flere måder. Først og fremmest anvendes internettet. Det anvendes dels som kilde og dels som medie. Internettet bliver som kilde brugt i forhold til portalen www.ug.dk og forskel-lige videregående uddannelsesinstitutioners hjemmesider. Internettet anvendes som medie i forhold til e-mailvejledning. E-mailvejledning rummer dialogiske og monologiske aspek-ter, og handler i stor grad om at informere gymnasieelever. Desuden anvendes Messenger i et mindre omfang i det ene Studievalgscenter. Det andet Studievalgscenter har udviklet en interaktiv side www.Ubase.dk, som er under fortsat udvikling. Desuden har begge Stu-dievalgscentre en egen hjemmeside, hvor det ene center blandt andet har en weblog. Cent-rene bruger endvidere internettet til at foretage brugerevalueringer blandt gymnasielever. Endelig bruges det beslutningsstøttende system SPOR fra ”Studie og Erhverv” i studie-valgsvejledningen.
Det er min tolkning, at it inddrages i studievalgsvejledning i takt med den teknolo-giske udvikling i samfundet i øvrigt. Det betyder, at studievalgsvejlederne primært benyt-ter teknologi udviklet af andre. Der er dog et enkelt eksempel på, at studievalgsvejledere selv udvikler teknologi – den interaktive side Ubase.
Denne afhandling viser, at teknologien, som anvendes i forhold til it i vejledning, ikke nødvendigvis er systematisk gennemprøvet inden den implementeres i studievalgs-vejledningen. Således er e-mail et eksempel på en vejledningsform, som er blevet en inte-greret måde at kommunikere på uden, at der forud har været systematiske undersøgelser af, hvad det betyder, når vejledningskommunikationen kommer til at foregå via e-mail. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt integration af it i vejledning altid udgør en intenderet udvikling eller mere opstår som et resultat af den generelle samfundsmæssige udvikling. Studievalgsvejlederne har dermed ikke altid det fornødne rum og den fornødne tid til at udvikle vejledning med it, før it er en integreret del af vejledningen. Konsekvensen heraf er, at it kommer ind i studievalgsvejledningen og kan medvirke til at ændre praksis uden, at det altid udgør en intenderet ændring fra studievalgsvejledernes side.
Ved starten af deres ungdomsuddannelse er gymnasieeleverne som gruppe ikke ru-stede til at søge information i forhold til eget uddannelses- og erhvervsvalg. Det er nød-vendigt, at studievalgsvejledere lærer gymnasieeleverne at blive mere selvhjulpne i forhold til relevant informationssøgning på internettet. Eksempelvis kan nævnes, at det fordrer en vejledning, at kunne finde rundt på siden www.ug.dk. En vejledning, som studie-valgsvejledere tilbyder kollektivt til gymnasieleverne.
Vejledningen ændres af it
E-mailvejledning ændrer vejledningens karakter i forhold til f2f vejledning. Mødet mellem gymnasieelev og studievalgsvejleder bliver på andre vilkår end, når de mødes f2f. Vejled-ningens karakter bliver mere informerende og mindre refleksionsinitierende. Det betyder blandt andet, at spørgsmålstyperne i e-mailvejledning er mere lineære og mindre cirkulære. I forhold til den informative vejledning har e-mail tydelige fortrin, fordi informationen kan gemmes, og det skrevne ord er mere sikkert, når det skal huskes bagefter, end det talte ord.
Studievalgsvejledningen må undergå et re-design ved inddragelse af it. Den vejled-ning, der anvendes ved f2f, kan ikke anvendes på samme måde ved e-mailvejledning, da kommunikationen i stor grad er reduceret til ord. Derfor må e-mailvejledning re-designes i forhold til f2f vejledning.
Det kan endvidere konkluderes, at der generelt i e-mail informeres på en måde, som må vurderes at være meningsskabende, idet der altid svares på de spørgsmål, som gymna-sieeleverne stiller.
Selvhjulpne med e-vejledning
Med inddragelse af it i studievalgsvejledning er en af hensigterne, at gymnasieeleverne bliver selvhjulpne. Det interessante i den sammenhæng er, om det er muligt at differentiere mellem gruppen af gymnasieelever, der kan blive selvhjulpne og gruppen med særlige behov for vejledning. Noget i min undersøgelse kan pege på at den, der har størst behov, ikke nødvendigvis er den, der gør brug af vejledning. Dette er en stor udfordring for frem-tidens studievalgsvejledning at få fat i de uafklarede, som ikke mener, at Studievalgscenteret er stedet, hvor man kan få hjælp.
E-mailvejledningens relevans for gymnasieelever
Ved dette forskningsprojekts start opfattedes e-mailvejledning af studievalgsvejlederne, som noget meget centralt i relation til studievalgsvejledning med it. Derimod peger de in-volverede gymnasielever på, at det ikke er en form for vejledning, som de anvender ret
meget. Det er en form som primært egner sig til at videregive informationer, hvorimod den mere afklarende vejledningssamtale foretrækkes som en f2f vejledning. Som en form for blended vejledning er e-mailvejledning brugbar. E-mail til informationerne og f2f samtalen til den mere personlige afklaring.
Vejledningsmetodiske færdigheder
I mailvejledning af gymnasieelever, er kommunikationen mere understøttende end, den er udfordrende. Det betyder, at metakommunikation og udfordrende færdigheder generelt bruges i et mindre omfang, når det drejer sig om e-mailvejledning. I det hele taget bliver vejledning med e-mail i stor grad reduceret til en kommunikationsform, hvor det handler om spørgsmål-svar. En af forklaringerne på dette er, at konteksten i stor udstrækning er ekskluderet, når der e-mailvejledes. Det er en alt for krævende, omstændelig og måske og-så lidt mærkelig proces, hvis der i en e-mail skal kontekstbeskrives i et omfang, så det kan give mening. Endvidere er stort set al anden kommunikation end ordene ekskluderede i e-mailvejledning. Manglen på øjenkontakt, tone, kropssprog gør det ifølge studievalgsvejle-derne vanskeligt at tolke gymnasieelevens e-mail. Nogle gange er der brug for at kunne læse mellem linjerne, men det er rigtig svært i en e-mail fra en, man ikke kender. Studie-valgsvejledere deler ønsket med gymnasieeleverne om at kunne matche den anden i en e-mail, som en forudsætning for dialogen, men det er rigtig svært på baggrund af, at alt det nonverbale og vokale ikke er der.
At være professionel e-mailvejleder fordrer, at der kan balanceres mellem nærhed og distance, hvor man som vejleder ikke må blive for personlig, for ungdommelig eller for terapeutisk.
Der bliver i afhandlingen peget på det vigtige i, at en vejleder, som bruger e-mailvejledning må mestre tekstanalyse. Det er nødvendigt for at kunne skrive et godt e-mailsvar, hvor overblikket er bevaret, og budskabet går tydeligt igennem.
E-mailvejledning beskrives af studievalgsvejlederen på trods af den delvist mang-lende kontekst som situationsbestemt. Det betyder, at den konkrete gymnasieelev og den konkrete e-mail fra gymnasieeleven bliver afgørende for den vejlederrolle og den vejled-ning, som studievalgsvejlederen udfører. Det betyder, at hver eneste e-mailvejledning på en måde er en unik vejledning. Samtidig med, at der for mig at se er et gennemgående me-todisk valg i det empiriske materiale, hvor der vælges at svare på spørgsmål. I stedet kunne der stilles refleksive spørgsmål til gymnasieeleven.
Polyfoni i e-mailvejledning
I e-mailvejledning er det muligt at se polyfonien, der kan være flere stemmer, der taler. Det er således ikke nødvendigvis kun gymnasieeleven, der taler i de e-mail, som sendes af gymnasieeleven. Det er interessant, fordi der i det polyfoniske kan være utrykt magtrelati-oner af betydning for et fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. Således er der et eksem-pel på, hvorledes en revalideringsinstitution har betydning for en gymnasieelevs fremtidige studievalg.
Selvindsigt og netværk
Der er i e-mailvejledning gode muligheder for at bibringe gymnasieeleven nye perspekti-ver, som kan betyde at gymnasieeleven får større selvindsigt. Teoretisk kan der tales både for og imod muligheder for Self-disclosure i en e-mailvejledning, men i nærværende un-dersøgelse er der ikke noget, der peger i retning mod, at gymnasielever bruger denne form for vejledning til at vise mere skjulte sider af sig selv, som reflekteret kan give større selv-erkendelse. Det, der muligvis kan være en medvirkende faktor, er e-mails detaljefattig-dom.
Gymnasieeleverne i dette projekt peger på, at det i relation til vejledningsaktiviteter er vigtigt at være i netværk og at møde studerende frem for undervisere fra det videregå-ende uddannelsessystem. Det betyder, at kollektiv vejledning med inddragelse af stude-rende fra de videregående uddannelser kan udgøre gode elementer i vejledning i regi af Studievalgscentre.
Den gode e-mailvejledning
E-mail vurderes i denne afhandling som en talegenre. På et makroniveau er e-mail studie-valgsvejledning kendetegnet ved at være institutionaliseret i Studievalgscentre. På mikro-niveau er det kendetegnet ved, at kundskaben er fokuseret på viden om det videregående uddannelsessystem i Danmark. Hensigten er at give den information, der bliver efter-spurgt. Et andet træk er e-mailenes struktur og stil, hvor e-mailene i stor udstrækning er konstrueret omkring spørgsmål – svar. Svarene er ikke i form af gode råd, men mere i en informativ form. E-mailen er oftest fra vejleders side formelle og venlige i tonen. E-mail relationen er noget andet end f2f relationen, men det er også noget andet end i et traditio-nelt brev. Den gode e-mail i en vejledning af gymnasielever i regi af Studievalgscentre er først og fremmest tydeligt adresseret. Det er en form for vejledning, hvor det er muligt at etablere en relation, som ofte vil have karakter af asymmetri. Dernæst er ytringer, som gi-ver anledning til en fortsættelse af dialogen vigtig. Dialogens uafsluttethed har en stor be-tydning for relationen i e-mailvejledning, og det både i form af at åbne for nye spørgsmål og åbne for kommentarer i øvrigt. Endvidere er det væsentlig at e-mailens indhold fremgår præcist af emne.
E-mail kan i relation til studievalgsvejledning med fordel være sat op i forhold til standardopbygning, som udtrykker professionalitet og med et æstetisk udtryk for det visu-elle blik.
En af studievalgsvejleder bearbejdet information er ikke nødvendigvis nemmere at forstå for gymnasieeleven, måske er bearbejdningen mest meningsfuld for den der foreta-ger bearbejdningen. En informationstung e-mail bliver primært skrevet for at dokumentere, at de krav, som systemet rejser til studievalgsvejledning, er honoreret. De informati-onstunge e-mail skrives ikke så meget på baggrund af et vejledningsbehov udtrykt af gymnasieelever.
Evaluering af vejledning
Studievalgsvejledning er udsat for mange evalueringer, hvoraf nogle er ud fra en målratio-nel tankegang med fokus på effektivitet. Evalueringer får ud fra mine tolkninger betydning for vejledningsprioriteringer i forhold til, hvorledes ressourcerne skal anvendes i et Studievalgscenter. Et eksempel er, da en vejledningsweblog ønskes etableret. Der var ønsker om weblogs til både vejledning af gymnasieelever og i forhold til en evaluering af kollektiv vejledning I den konkrete situation var der ikke ressourcer til begge dele. Weblog til evalueringen blev valgt frem for weblog til vejledning.
Studievalgsvejledere er ikke så tilbøjelige til at foreslå at skifte medie fra e-mail til andre former for vejledning. Denne tilbageholdenhed kan forklares ud fra flere perspekti-ver. Det handler blandt andet om ikke at foreslå en kommunikationsform, som kan være mere ressourcekrævende, men der kan også være mere relationelle begrundelser, som når gymnasieeleven har valgt en kommunikationsform, så skal der vægtige grunde til at stu-dievalgsvejlederen skal omgøre dette valg.
E-mailvejledning og anerkendelse
Endelig kan der om e-mailvejledning konkluderes, at anerkendelse i en Honneth forståelse forbliver relativt utydelig. Den retlige og den solidariske anerkendelse vurderer jeg er til-stedeværende på den måde, at gymnasieeleven tages alvorligt og deres spørgsmål besvares af studievalgsvejlederen. Der er ingen tegn på nogen form for krænkelser fra studievalgs-vejlederens side heller ikke i de situationer, hvor studievalgsvejlederen har utrykt lyst til at opdrage flabede gymnasieelever. Forklaringen på anerkendelsens vage fremtoning skal for mig at se findes i relationens karakter. Honnet taler om anerkendelse i forhold til relationer, men ikke i virtuelle relationer. Jeg kan konkludere, at e-mailvejledning i denne afhandling er relativ neutral og rummer dermed ikke værdier af betydning for udviklingsoptioner.
Aktionsforskning
I et kritisk hermeneutisk perspektiv tolker jeg, dialogforskningens ærinde er at skabe net-værk og læring. Habermas har angivet, at det er vigtigt, at forskeren holder fokus på reg-lerne for samtale og kommunikation om handlinger, og forskeren skal ikke engagere sig i selve handlingen. Forskeren bør ifølge Habermas i den specifikke situation trække sig til-bage og koncentrere sig om ytringer og dialogens procedurale aspekter. Min opgave som forsker var på denne baggrund at fokusere på det procedurale i dialogen. Det var derimod ikke mit ærinde at fungere som studievalgsvejleder og på den måde engagere mig i selve vejledningshandlingen. Det var derimod min intention at involvere mig og deltage i dialo-ger om, hvordan vejledning med it kan praktiseres. Rollen som forsker handlede om at udvikle arenaer for diskursive dialoger. Aktionsforskning har i denne sammenhæng vist sig egnet til gennem dialoger at initiere en fælles læreproces. Eksempelvis har interview af studievalgsvejledere, som også kan benævnes eliteinterview, vist sig som et udmærket af-sæt for fælles læring og udvikling gennem dialog med den kommunikative handlen som ideal. Det har endvidere været en styrke at bringe gymnasielevernes feedback på gruppe e-mail i spil i interviewet.
Det var min hensigt, at studievalgvejlederne ikke blot skulle være informanter i for-hold til min forskning, men de skulle også være deltagende i en kommunikativ handlen om it i studievalgsvejledning, hvilket jeg vurderer i stor udstrækning er lykkedes. Der kan her efter samarbejdets afslutning peges på områder, som det kunne have været særdeles relevant, at vi havde arbejdet mere med. Et sådant område er etik i e-mailvejledning. Et område, som i denne afhandling kunne være udfoldet mere. Det ville have åbnet for nye dialoger, hvor eksempelvis en drøftelse af diskursetikken i e-mail kunne give ny læring til deltagerne.