Abstract
For tre årtier siden forpligtede Danmark sig sammen med en lang række andre nationer på at skabe rammerne for en skole, der er inkluderende i sit grundlæggende væsen og virker på en sådan måde, at marginalisering af elever, der møder skolen og skolens fagprofessionelle med særlige forudsætninger for at deltage i skolens almene fællesskaber, reduceres.
Denne artikel tager livtag med det noget ambitiøse ærinde at diskutere, hvor skolens inklusionsbestræbelser i grunden står disse 30 år efter Salamancaerklæringen. På baggrund af henholdsvis international inklusionsforskning og kvantitative analyser af data fra 156 nordjyske skoler og knap 5.200 respondenter peges der i artiklen på en række mulige forståelser på makro-, meso- og mikroniveau, der kan lede os i retningen af mulige svar på spørgsmålet om, hvor skolens inklusionsbestræbelser i grunden står.
Denne artikel tager livtag med det noget ambitiøse ærinde at diskutere, hvor skolens inklusionsbestræbelser i grunden står disse 30 år efter Salamancaerklæringen. På baggrund af henholdsvis international inklusionsforskning og kvantitative analyser af data fra 156 nordjyske skoler og knap 5.200 respondenter peges der i artiklen på en række mulige forståelser på makro-, meso- og mikroniveau, der kan lede os i retningen af mulige svar på spørgsmålet om, hvor skolens inklusionsbestræbelser i grunden står.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | UCN Perspektiv |
| Issue number | 16 |
| Pages (from-to) | 6-16 |
| Number of pages | 11 |
| ISSN | 2446-2977 |
| DOIs | |
| Publication status | Published - 7 Mar 2025 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver