Adgang til børns perspektiver?

Denne præsentation baserer sig på en paradigmatisk case fra en dansk børnehave, hvor vi ser på hvordan de ’voksne’ på trods af gode intentioner om at lade børnene engagere sig med deres oplevelser på deres egne vilkår, alligevel bliver indviklet i en grundlæggende antagelse om, at børn ikke er (tilstrækkeligt) kompetente til at forstå deres egne oplevelser og derfor skal ledes på rette spor. Ved at zoome ind på et lille segment af oplevet barndom i en daginstitution demonstrerer vi, hvordan arbejdet med børnenes perspektiver må forstås som uadskilleligt forbundet med de underliggende samfundsmæssige antagelser og strukturer, der er til stede i pædagogens engagement med børnenes perspektiver. Vores præsentation baserer sig på to artikler, hvor vi argumenterer for vigtigheden af at anerkende, at børn har unikke måder at udtrykke sig på, og at deres perspektiver kan opstå gennem interaktion med omgivelserne, materialer og andre mennesker.

Introduktion
Siden vedtagelsen af FN’s Børnekonvention i 1989 har der været en stigende interesse for at inddrage børns perspektiver i politik, barndomsforskning og pædagogisk praksis (Kampmann et al., 2017; Warming, 2018; Koch, 2020; Gräfe & Englander, 2022). I Danmark er det indskrevet i dagtilbudsloven, at ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv” (Børne- og undervisningsministeriet,
2018). Herudover fastslås det i loven at ”Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed” (Børne- og undervisningsministeriet, 2018).
I de nordiske lande er der en stærk tradition for at etablere børnecentrerede policy-modeller inden for dagtilbudsområdet, hvor børns deltagelse, demokrati,
autonomi og frihed er grundlæggende værdier. På trods af dette har forskning identificeret det som et demokratisk problem, at børn fortsat indtager en ikke-privilegeret position, hvor deres stemmer ofte ikke høres, bringes til tavshed eller ignoreres i mange sammenhænge (MoosaMitha, 2005; Tisdall, 2015; Warming, 2018; Wall, 2022).
På konferencen vil vi præsentere indsigter fra to artikler: ”Når pædagoger giver stemme til børns stemmer” (Schmidt & Rasmussen, 2022) samt ”Access to Children’s Perspectives?” (Rasmussen & Schmidt, 2024). Gennem konkrete empiriske nedslag præsenteres et analytisk greb, der gør os I stand til at zoome ind og ud på den pædagogiske praksis, hvori børns perspektiver kan
opstå.

Teoretisk baggrund
I vores præsentation placerer vi os inden for den anden bølge af forskning i børns perspektiver (Schmidt & Rasmussen, 2022), hvor forskningsinteressen samles om
konteksten, dvs. de miljøer, hvor børns perspektiver kan opstå. Med afsæt i agential realisme (Barad, 2007, Juelskjær, 2019) ønsker vi at udfordre forståelsen af, at børneperspektiver er noget, der ’er’ eller som nogen ’har’ og vi dermed kan opnå adgang til. Vi argumenterer derimod for at forstå børns perspektiver som noget der kan ’opstå’ og er forbundet med specifikke sammenhænge. I analysen heraf benytter vi os af begrebet childism, der sigter mod at kritisere og rekonstruere grundlæggende normative antagelser og udfordre generationsordenen (Wall, 2022; Warming, 2022).

Metode
Det empiriske materiale, som vores oplæg baserer sig på, stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter under ”Faglige Udviklingsinstitutioner” hhv. ”Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv” (2021) samt ”Børns møde med børnekultur” (2022). Faglige udviklingsinstitutioner er et forsknings- og udviklingskoncept ved UCL hvis relevans er at forskningsbasere og udvikle praksisfeltet og pædagoguddannelsen i gensidige forpligtende samarbejder.
I de respektive projekter har der således deltaget både ledere, pædagoger, børnekulturinstitutioner samt studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen.
Empirien omfatter observationsnotater, fotos samt filmog lydklip. Fra dette materiale er udvalgt et empirisk eksempel, som vi vil præsentere på forskningsformidlingskonferencen.

Resultater
I den første artikel stiller vi skarpt på hvordan børneperspektiver bliver til i samspil med pædagogens forståelser og forholdemåder. Vi viser, hvordan pædagoger kan gøre sig lydhøre og åbne for det som børn fortæller på mangfoldige måder. Og hvordan dette kræver, at de tør sætte parentes om det, de allerede ved og formår at gøre sig åbne for det-endnu-ikke-kendte. Begreber som emergent lytning (Davies, 2014), situeret etik (Alminde, 2020), og børn som medundersøgere, kan støtte pædagogerne i at omsætte fordringen fra dagtilbudsloven om at tage ”udgangspunkt i et børneperspektiv” til en
produktiv og handlende etik.
I forlængelse heraf fokuserer vi i den anden artikel på spørgsmålet om adgang til børns perspektiver. Her veksler vi mellem at zoome ind på pædagoger, der er
optaget af at arbejde med børnenes oplevelser på deres præmisser, samtidigt zoomer vi ud og fokuserer på de grundlæggende normer og antagelser, der vikler sig ind i pædagogernes arbejde med børneperspektiv. Vi stiller således spørgsmålstegn ved de sædvanlige, ofte dikotomiske, måder, hvorpå vi forstår barn-voksen-relationen i daginstitutioner – og i samfundet som helhed.

Diskussion og konklusion
Vi finder, at spørgsmålet om børneperspektiv ikke handler om at få adgang til børns perspektiver, men snarere at være optaget af de interaktioner, hvori børns
perspektiver kan opstå. Det indebærer et kritisk syn på de strukturer og grundlæggende antagelser, der manifesterer sig i dagtilbuddenes dagligdag, og som ligger til grund for, og kan resultere i, en underordning af børn og
deres perspektiver.

Referencer
Alminde, Sarah. 2020. At passe på børnene imellem alle de voksne. I: Petersen & Ladefoged (2020).Forskning med børn og unge: etik og etiske ilemmaer. Hans Reitzels Forlag

Barad, K. (2007). Meeting the universe halfway: quantum physics and the entanglement of matter and meaning. Duke University Press.

Davies, B. (2014). Listening to children: being and becoming. Routledge.

Juelskjær, M. (2019). At tænke med agential realisme. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Kampmann, J., Rasmussen, K. & Warming, H. (Red). (2017). Interview med børn. Hans Reitzel.

Khawaja, I., (2018) Rhizomatisk analyse: belonging, muslimskhed og fællesskab som eksempel. I: Bøttcher, L., Kousholt, D. & Winther

Lindqvist, D. (Red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det
pædagogisk psykologiske felt, (s. 163-185). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Koch, A. B. (2020). Hvad synes børnene?: børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis. Akademisk forlag

Moosa-Mitha, M. (2005). A Difference-Centred Alternative to Theorization of Children’s Citizenship.Citizenship Studies, 9(4), s. 369-388.

Rasmussen, A.B. & Schmidt, C.H. (2024). Access to Children’s Perspectives? Social Sciences 13: 163. https:// doi.org/10.3390/socsci13030163

Schmidt, C. H., & Rasmussen, A. B. (2022). Når pædagoger giver stemme til børns stemmer. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 6(1), s. 78-91.

Søndergaard, D. M. (2018). Analytiske læsestrategier – analoge og digitale tilblivelsesprocesser som eksempel. I: L. Bøttcher, D. Kousholt &

D. Winther-Lindqvist (Red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt, (s. 163-187). Samfundslitteratur.

Tisdall, E. K. M. (2015). Children and young people’s participation. A critical consideration of Article 12, I: Vandenhole, W. et al. (Red.), Routledge international handbook of children’s rights studies. New York: Routledge.

Wall, J. (2022). From childhood Studies to childism: reconstructing the schorlarly and social imaginations. Children’s Geographies, 20(3), s. 257-270.

Warming, H. (2018). Children’s Citizenship in Globalised Societies. I: C. Baraldi, & T. Cockburn (Red.), Theorising Childhood: Citizenship, Rights and Participation, (s. 29-52). Palgrave Macmillan. Studies in Childhood and Youth.

Warming, H. (2020). Childism. I: Cook, T. (Red.), The SAGE Encyclopedia of Children and Childhood Studies, (s. 355-357). SAGE Publications

Warming, H. (2022). Childhood prism research: an approach for enabling unique childhood studies contributions within the wider scholarly field. Children’s Geographies, 20(3), s. 284-296.