Akkreditering i sundhedsorganisationer - effekter på struktur, proces og outcome

Studiet bidrager til forståelsen af akkrediteringsprocessens programteori. Den enkle programteori om sammenhæng mellem struktur, proces og outcome kvalificeres med de organisatoriske mekanismer, som i følge den empiriske organisationslitteratur aktiveres, når akkreditering møder den komplekse sygehusorganisering. Artiklen tager udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), men trækker hovedsageligt på internationale studier om effekter af akkreditering. Artiklen har en induktiv tilgang, som tager udgangspunkt i en gennemgang af 32 artikler fra 2000-2013 om akkrediteringens effekter på sundhedsorganisationer. Analysen viser, at akkreditering har effekt på struktur og proces, men en meget blandet effekt på outcome. Dermed er der ingen dokumentation for en programteori om, at bedre outcome følger af dokumenterede, bedre strukturer og processer. Grundlæggende er akkreditering tænkt med udgangspunkt i et lukket og rationelt organisationsperspektiv. Noget der giver problemer, når akkreditering møder et åbent ikke-rationelt organisationsmiljø med mulighed for emergent outcome. At akkreditering alligevel stadig vinder udbredelse, synes bedst at kunne forstås i en institutionel organisationsteoretisk forståelsesramme, hvor legitimitet er blevet det dominerende mål. Skal det være anderledes, må akkrediteringsinstitutionen bringes i bedre overensstemmelse med de sundhedsprofessionelles og patienternes opfattelse af, hvad der kan betegnes som nyttig akkreditering.