Anvendelse af biogene isoleringsmaterialer i ydervægskonstruktioner: Fugtteknisk robust ydervægskonstruktion - Z-værdibetragtninger mellem tæthedsplanet, på den varme side af ydervægskonstruktioner og vindspærren

Set i lyset af øget fokus på klimaforandringerne, ses der indenfor
byggeriet et stigende behov og interesse for anvendelse af biogene
isoleringsmaterialer. Der forventes at både udviklingen, samt
nødvendigheden for viden af biogene isoleringsmaterialer vil øges i
de kommende år. Der stilles i Bygningsreglementet krav til grænser
for udledning af CO2 i forbindelse med udførelse af nybyggeri, og i
fremtiden også for renovering. Flere og flere vælger at bygge med
biogene materialer, frem for konventionelle. Derfor er det relevant
med fokus på robuste fugttekniske ydervægskonstruktioner, som
denne rapport belyser.
I Danmark er der mange års erfaring med traditionel byggeskik, og
mange bygningsdele er udviklet gennem årene til at blive gode
robuste konstruktioner. Der er bygget med tunge såvel som lette
ydervægskonstruktioner gennem generationer, og de første
isoleringsmaterialer man anvendte var sågar udført af biogene
materialer som f.eks. tørv, ler, halm mv.
Formålet med denne rapport er, med udgangspunkt i en traditionel
let ydervægskonstruktion, at analysere konstruktioners Zværdiforhold,
så der ikke opstår risiko for skimmelvækst.
Med udgangspunkt i beregninger fra WUFI, defineres der, hvilke
krav der skal sættes til dampdiffusionsmodstanden i tæthedsplanet,
ved anvendelse af forskellige biogene isoleringsmaterialer.
Til denne rapport er der udført hygrotermiske simuleringer af lette
ydervægskonstruktioner, for at beregne mindstekrav for Zværdiforholdet
mellem tæthedsplanet på den varme side af
ydervægskonstruktioner, og vindspærren. Med baggrund i
fugttekniske sunde ydervægskonstruktioner, med U-værdi på 0,15
W/m²K og 0,10 W/m²K, vurderes ydervæggen i forhold til dens
anvendelse i fugtbelastningsklasse 2 og 3.
Rapporten konkluderer, at indvendige tæthedsplan for de biogene
isoleringsmaterialer varierer med Z-værdier på mellem 6 GPa s
m²/kg og 13 GPa s m²/kg, hvor vindspærren i konstruktion er udført
med en Z-værdi på 1 GPa s m²/kg. Resultaterne viser, at halm,
træfiber og cellulose har de laveste Z-værdiforhold, hvorimod
hamp, hør og græs har et højere Z-værdihold i forhold til
referencekonstruktionen med mineraluld. Ved beregninger med
veksling mellem fugtbelastningsklasserne 2 og 3 viser resultater, at
ved ændring fra fugtbelastningsklasse 3 til 2 kan Z-værdien for
tæthedsplanet reduceres betragteligt. Derimod stiger Z-værdien for
tæthedsplanet, når U-værdi ændres fra 0,15 W/m²K til 0,10 W/m²K.