Anvendelse af screencasting i et didaktisk perspektiv: Afsluttende rapport på et udviklingsprojekt med fokus på lærerstuderendes og skoleelevers oplevelser, tanker og refleksioner vedrørende anvendelse af screencasting i relation til undervisning i fagene idræt, dansk og matematik

I dette udviklingsprojekt har vi arbejdet med udvikling og anvendelse af screencasting i læreruddannelsen og i folkeskolen. Dette er dels sket gennem vores egen undervisning på læreruddannelsen samt gennem et samarbejde med frivillige lærerstuderende, der selvstændigt har arbejdet med udvikling og anvendelse af screencasting i forbindelse med deres praktikperioder i folkeskolen. I projektet defineres en screencast som ”en digital skærmoptagelse på en computer eller et lignende medie, eksempelvis en tablet”. Det betyder i praksis at man laver en digital optagelse af indholdet på en computerskærm. I screencasten kan eksempelvis inddrages videofiler fra YouTube, egenproducerede videooptagelser, lydfiler, musens bevægelse på skærmen, dit eget ansigt gennem dit webcam, tekst, figurer og meget andet. Der produceres således en selvkomponeret optagelse af alt det der er sket på din computerskærm mens du har arbejdet. Optagelsen kan efterfølgende eksempelvis sendes til andre over intra- eller internet, inddrages i undervisning mv. I korte træk er formålet med dette udviklingsprojekt at bidrage til udviklingen af undervisningsformer på læreruddannelsen og i folkeskolen, at styrke de studerendes IT-kompetencer, samt at bidrage til at udvikle gode læringssituationer.
De videnskabsteoretiske paradigmer omkring udviklingsprojektet er, henholdsvis fænomenologien og socialkonstruktionismen. Tilgange som er rammesættende for dette projekts valg af undersøgelsesmetode og analysearbejde i forhold til de producerede data. Vi har valgt at inddrage kvalitative interview som forskningsmetode samt et kvalitativt spørgeskema, hvor der for begge metoders vedkommende særligt er blevet fokuseret på de studerendes oplevelser af og refleksioner over det at have arbejdet med screencasting. Resultater fra interview og spørgeskema inddrages i vores enkelt-case analyser samt tværgående analyser af vores empiri.
I vores enkelt-case analyser er det ikke en genfortælling af interviewpersonernes viden, vi fremlægger. Det er en analyse af interviewpersonernes fortællinger, der i højest mulig grad er beskrevet med deres egne ord.
Gennem vores tværgående analyse træder det frem at arbejdet med screencasting kan have en positiv betydning for studerendes og elevers læreprocesser og motivation, men også at der eksempelvis kan være logistiske udfordringer forbundet med at arbejde med screencasts i undervisningen. Vedrørende læreprocesser ser vi at blandt andet kravet om mundtlig kommunikation i en screencast i kombination med andre modaliteter kan have en positiv betydning for de studerendes tilegnelse af den viden der skal kommunikeres. Vi mener, at det er sandsynligt, at netop kravet om at skulle formidle en viden på kort tid med forskellige modaliteter, fordrer at det bliver nødvendigt for de studerende at tilegne sig en dybdegående viden og blive præcise i deres anvendelse af teorier og begreber. Dette synspunkt understøttes af forskellige udsagn fra studerende, eksempelvis Mathilde, der udtaler:
”Jeg tænker bare at generelt kunne mange afleveringer i matematik jo afleveres som SC på læreruddannelsen... en ting er jo at skrive det ned, en anden er at forklare det mundtligt”
I et læringsteoretisk perspektiv, så ser vi at produktionen af screencasts kan øge muligheden for at skabe koblinger mellem erfaringsbaseret viden og teoretisk viden, også kaldet henholdsvis episodisk og semantisk viden. En forståelse der grundlæggende knytter sig til et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor studerende og elever i denne sammenhæng gennem arbejdet med et fælles produkt udnytter hinanden til at tilegne sig og udvikle ny viden og nye færdigheder. Denne proces kan måske også med fordel ses i lyset af Kolbs læringscyklus (Kolb, 1984), hvor den lærende først skal gøre sig konkrete erfaringer der efterfølgende kan føre til refleksioner, begrebsdannelse og sidenhen nye eksperimenter. Grundlæggende er det dog vigtigt at fokusere på, at der ifølge Dam et al. (2010, p.5) ikke er noget klart svar på om webtutorials (på mange måder det samme som screencasts) er mere effektive end traditionel undervisning, men også at:
”…der er dog masser af evidens for, at de to typer tiltag sammen giver øget og bedre læring”