At gøre det umulige muligt: en governmentality analyse af én socialsygeplejerskes arbejde

Socialsygeplejerskefunktionen er ved at vinde frem i sundhedsvæsenet. Formålet med funktionen er at mindske social ulighed i sundhed for socialt udsatte patienter, der har vanskeligt ved at tilpasse sig behandlingstilbuddene i det specialiserede og standardiserede sundhedsvæsen. Ud over sundhedsydelser har socialsygeplejersken fokus på det tværsektorielle samarbejde for at hjælpe socialt udsatte til bl.a. sociale ydelser og bolig. Denne artikel handler om, hvordan det er muligt for socialsygeplejersken at gøre sig gældende og lykkes med at udføre denne form for praksis i et sundhedsvæsen, hvor de professionelles arbejdsrutiner har en tendens til at blive medicinske. Artiklen udspringer af et projekt, hvor vi i vores forskningsprogram ”Ulighed i sundhed” undersøgte socialsygeplejerskers arbejde på baggrund af deltagerobservationer på 10 hospitaler. I artiklen fokuseres på én informant, der tilsyneladende har succes med arbejdet. Informantens praksis undersøges gennem governmentality-analyser og i diskussionen ekspliciteres informantens arbejdsliv ud fra kontrolbegrebet, der omhandler mulighederne for at kontrollere arbejdsaktiviteterne. Governmentality-analyserne viser, at informanten er subjektiveret af professionsetikken og økonomiske rationaler. Informantens succes synliggøres gennem forøgede handlemuligheder og egenskaber til at arbejde på tværs af regler og sektorer. Socialsygeplejerskens egenkontrol sætter hende i stand til at udforme nye alternativer for behandling til socialt udsatte og styrke tværfaglige samarbejdspartneres kompetencer.