At være ny lærer: Forundersøgelse

Research output: Book/Report/clinical guidelinesReportResearch

3 Downloads (Pure)

Abstract

Vilkårene for lærerarbejdet har ændret sig kolossalt de seneste årtier. Der er både sket en ændring af lærernes arbejdsopgaver, en forøgelse af arbejdsopgaverne og desuden en tilføjelse af nye arbejdsopgaver, som på den ene side ikke umiddelbart synes at have med kerneydelsen at
gøre, men på den anden side ofte synes at være en forudsætning for at kerneydelsen kan udføres. Derudover er det sværere at få øje på entydigheden mht. forståelse af faglighed og didaktik. Mange krav og forventninger til læreren i dag er komplekse og indbyrdes også modsætningsfyldte. Udfordringerne er derfor store. I nogle sammenhænge er der behov for, at lærerne forholder sig strategisk og etablerer anonyme og symbolske relationer i deres arbejde, i
andre sammenhænge er der derimod brug for, at lærerne er autentiske og i stand til at etablere nære og tillidsfulde relationer. Dette betyder, at nyuddannede lærere i højere grad end før har brug for hjælp og støtte.
Forundersøgelsen peger på 5 temaer, som er vigtige for nyuddannede lærere:
1) De har brug for hjælp til indføring i den nye kultur og hjælp til at få overblik.
Denne opgave varetages på mange forskellige måder af de allerede etablerede
mentor-relationer i mere eller mindre struktureret og formaliseret grad.
2) ”Klasseledelse og relationsarbejde” indeholder et ydre og et indre perspektiv, hvor det indre har fokus på at forstå, udvikle og håndtere egen læreridentitet. Lærerne har brug for at udvikle, men også i høj grad at få øje på egne personlige, faglige og relationelle kompetencer. De ønsker hjælp til at blive mere bevidste om deres personlige og værdimæssige grænser og til at blive mere klar på at håndtere dilemmaet om distance og nærhed i relationerne.
Det ydre drejer sig om konkret klasseledelse, hjælp til at udvikle og etablere
proaktive og reaktive strategier f.eks. i forhold til forstyrrelser.
3) ”Didaktiske refleksioner og brug af teori i praksis”. Lærerne ønsker støtte fra
erfarne lærere til at reflektere over praksis.
Lærerne ønsker således hjælp til f.eks. at vælge teoriramme mhp. at forstå og
tackle praktiske situationer.
4) ”Læreren som den ansvarlige voksne”. I denne overskrift ligger undertemaerne:
klasselærer og forældresamarbejde. Klasselæreren opleves af alle de nye lærere som ”sidste instans” i forhold til at forstå og nå det enkelte barn fagligt som socialt, derfor er de nye lærere meget tøvende og usikre i forhold til at varetage klasselærerrollen.
Forældrearbejdet opleves som en stor opgave og som en hurdle for de nyuddannede lærere, som føler sig usikre og udtaler behov for støtte og hjælp i stort set alt, hvad der har med forældresamarbejde at gøre.
5) Nuværende mentorordning i Herning Kommune. Karakteristisk synes det at være, at organiseringen har været meget forskellig, formaliseringen har været svag og indholdet har først og fremmest drejet sig om indføringen i kulturen. De nye lærere har stort set oplevet mentorerne som informationsgivere og der er blevet givet mange gode råd i konkrete situationer. Mentoren er blevet brugt som den, den nye lærer kunne ”få læsset af hos”, når læsset blev for stort. De nye lærere synes dog i mange tilfælde ikke at have fået mere dybdegående ”hjælp til selvhjælp”, hverken til udfordringerne mht. at forstå og udvikle egen læreridentitet eller inden for temaetdidaktiske refleksioner.
Mht. tiltag i forhold til ovenstående temaer foreslås en større formalisering af mentorskabetbåde med hensyn til rammer, formål og indhold og et langt mere formaliseret og præciseret karrierelærerprogram, hvori bl.a. formaliseret ”føl-ordninger”, mesterlæreforløb i forhold til forældresamarbejde og fokus på de nyuddannede lærere som ressourcepersoner indtænkes.I forhold til formalisering af mentorskabet påpeges vigtigheden i mentorernes lærerfaglige opgaver, og det pointeres ligeledes, at de nyuddannede lærere ikke kun bør ses som lærere, der skal tilpasses en given organisationskultur, men i høj grad også må ses som ressourcepersoner, der kan tilføre organisationen noget nyt. De nyuddannede lærere har ikke blot mulighed for med deres afselvfølgelighedsgørelses-perspektiv at sætte spot på organisationskulturens blinde pletter
eller hellige køer. De har også mulighed for med deres erfaringer fra en nyligt afsluttet uddannelse, hvor der er blevet arbejdet teoretisk og analytisk med pædagogiske og faglige problemstillinger, at bidrage med nye indsigter og ideer i forhold til konkret undervisnings- og organisationskultur.
Det foreslås at etablere et mentoruddannelsesprogram mhp. at skabe et mentorkorps, evt organiseret i forskellige mentornetværk.
Det foreslås at tænke læring gennem legitim, perifer deltagelse til fuldgyldig deltagelse i forhold til at kvalificere de nye lærere til klasselærerfunktionen og forældresamarbejde.
Undersøgelsen peger slutteligt på, at der synes at være perspektiv i, at generere mere viden og dybere indsigt inden for de 5 analysetemaer og i de muligheder og begrænsninger, som de nyansatte har ved møder med f.eks. ledelse, team og andre nyuddannede lærere.
Der er desuden behov for at få større viden og dybere indsigt inden for temaerne ”At være ny lærer og forældresamarbejde” og ”At være ny lærer og klasselærer”.
Original languageDanish
Number of pages25
Publication statusPublished - 2009

Keywords

  • teachers

Cite this