Bæredygtighedsbegrebets betydning, etik og etikdidaktik

Bæredygtighed er et begreb, der besidder en enorm sproglig vidde og bruges i så mange kontekster, at det kan være svært at få greb om, hvad begrebet betyder. Begrebet kan opfattes som en allestedsnærværende flydende betegner, men er begrebet bare tomt eller er det muligt at indkredse noget, der går på tværs af begrebets brugsområder? Med baggrund i en sprogfilosofisk begrebsanalyse bidrager denne artikel først og fremmest med en udlægning af begrebets vidde samt en samlende grundforståelse af bæredygtighed, som i særdeleshed knytter sig til etik. I indkredsningen af bæredygtighedsbegrebets etik betones det, at det er særligt fremtrædende i den etiske argumentation og begrundelse for bæredygtighed, at vi bør tage et etisk hensyn til noget, vi i en eller anden forstand er på afstand af (fjernhedsetik).
Det tematiseres derefter, hvordan man kan arbejde med bæredygtighedsbegrebets (fjernheds)etik i skolen og i den forbindelse præsenteres et bud på bæredygtighedsbegrebets etikdidaktik. Dette eksemplificeres i forhold til undervisningsfaget engelsk. Det teoretiske grundlag for denne udlægning af, hvordan man kan facilitere (fjernhed)etiske bæredygtighedsrefleksioner, knytter primært an til kulturdidaktik, interkulturel læring samt forsknings- og praksisfeltet ’filosofi med børn’.