Børns læsevaner 2017: Overblik - Indblik

Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med den nemme adgang til internettet, nye digitale devices, mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring og udvikling. Når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse ikke har funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring. Selv om de danske elever i 4. klasse læser bedre end gennemsnittet af elever inden for EU/OECD, viser de nyeste PIRLS-undersøgelser fra 2017, at danske elevers resultater er faldet, sådan at de nu er tilbage på niveauet fra 2006.Bibliotekerne har en lang tradition for at styrke børns fritidslæsning. For at de fortsat kan yde en effektiv og målrettet indsats på området og give børn muligheden for at opleve litteratur på lige fod med andre kulturformer, er der behov for ny viden om, hvordan bibliotekerne bedst styrker børns læselyst med afsæt i deres nye virkelighed.Tænketanken Fremtidens Biblioteker har derfor sammen med Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning udviklet partnerskabsprojektet ’En generation af stærke læsere: Greb til læselyst’, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens pulje ’Udviklingsmidler til nationale folkebiblioteksformål’, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond og Danmarks Biblioteksforenings Fond.Projektet har i 2016-2017 indsamlet ny viden om børns læse- og medievaner, herunder hvad der motiverer børn til at læse. Projektets kvantitative undersøgelse blev offentliggjort i september 2017. På baggrund af den blev der i slutningen af 2017 lavet en kvalitativ undersøgelse, der går i dybden med udvalgte temaer. Projektet er forankret i et samarbejde med de seks centralbiblioteker og involverer folkebiblioteker fra hele landet i en række læringsforløb, som løber af stablen i 2018.Denne publikation rummer udvalgte og centrale pointer fra den kvantitative undersøgelse og hele den kvalitative undersøgelse. Med den ønsker vi at bidrage med opdateret viden til den faglige og politiske debat om bibliotekernes rolle med hensyn til børns læsning og læsekultur. Undersøgelserne skal derfor både ses som et udviklingsredskab for bibliotekerne og som indspark til en lokal og national debat om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i fremtiden på læseområdet, og hvordan bibliotekerne kan deltage i et fælles samarbejde med skoler og forældre om at styrke børns læselyst.Vi håber, at undersøgelserne vil blive anvendt i bibliotekssektoren og af alle andre, der arbejder med børns læsning, så vi i fællesskab kan løfte den vigtige opgave, det er, at styrke de nye og kommende generationers læselyst og læsekompetencer – en af grundstenene i alle menneskers læring, dannelse og udvikling.