Beskæftigelsesindsatsen for ledige med handicap i Danmark og Sverige: - en komparativ analyse af nationale policy designs og deres implikationer for lokal praksis

Arbejdsmarkedsdeltagelse anskues ofte som havende en vigtig rolle for muligheden for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Der eksisterer dog en markant forskel i arbejdsmarkeds-tilknytningen imellem personer med og uden handicap i alle de skandinaviske lande - såvel som i et væld af andre lande. Årsagerne til denne forskel kan findes hos både arbejdsgiverne, borgere med handicap og i det offentlige beskæftigelsessystem. I nærværende rettes fokus mod det offentlige beskæftigelsessystem, og formålet med artiklen er at undersøge policy-designet for beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap i Danmark og Sverige. Der rettes et særligt fokus på, hvordan man identificerer, hvorvidt en ledig har et handicap, da denne identifikation er udgangspunktet for at give en relevant indsats til den ledige i de kommunale jobcentre (i Danmark) og i de lokale afdelinger af den statslige Arbetsförmedlingen (i Sverige).
Metodisk baserer analysen sig på dokumentanalyse af sekundære data. Handicap som begreb og politisk kategori er gennemgående i artiklen, og ud over det er ambitionen, at analysen også vil komme til at trække på nyinsitutionel teori til at begribe udviklingen i de politiske reformer. Denne del er dog ikke inkluderet i artiklen på nuværende tidspunkt.
Analysen viser, at policy-designet for de to - på overfladen ens velfærdsstater – er meget forskelligt i forhold til at identificere handicap hos den ledige og den lediges efterfølgende rettigheder. I praksis viser empiriske undersøgelser dog, at udfordringen med at identificere handicap blandt ledige består i begge lande uagtet policy. Årsagen hertil diskuteres. I diskussionsafsnittet inddrages empiriske fund fra andre studier til at illustrere, hvordan forskellene i policy design kommer til udtryk i praksis.