Case fra socialrådgiveruddannelsen: ”De studerende tænker hverken i uddannelse eller profession – de tænker bare i Nøglen”

I denne case præsenteres erfaringerne fra et samarbejdsprojekt mellem en gruppe bachelorstuderende ved socialrådgiveruddannelsen og det boligsociale projekt Nøglen i Elstedhøj i Lystrup. Bachelorforløbet i socialrådgiveruddannelsen er oftest præget af, at de studerende først får kontakt til en praksiskontekst, når de er godt i gang med det teoretiske arbejde med projektet (uddybes nedenfor). I samarbejdsprojektet, som er omdrejningspunkt for casen, startede vi i stedet med etablering af et samarbejde mellem en konkret praksiskontekst og en gruppe bachelorstuderende. Herefter foregik afsøgning af problemstilling, formulering af problemformulering og design af projektet i et jævnbyrdigt samarbejde med henblik på at undersøge og besvare den fælles problemformulering og kvalificere det sociale arbejde i den konkrete praksiskontekst. Konkret blev samarbejdet etableret ved, at lederen af Nøglen blev inviteret til Idecafé på uddannelsen, hvor også repræsentanter fra andre praksiskontekster deltog. Efterfølgende blev samarbejde etableret mellem en gruppe studerende, en facilitator fra socialrådgiveruddannelsen, og socialrådgiveren fra nøglen, også med senere inddragelse af en borgere/brugere fra Nøglen i de studerendes undersøgelser.
Det blev særligt tydeligt gennem samarbejdsprojektet, at deltagelsen i en konkret praksiskontekst og arbejdet med en autentisk og praksisnær problemstilling samt muligheden for at kunne gøre en reel forskel, spillede en afgørende rolle for de studerendes motivation, engagement og læring. Endvidere viste det sig, at der skete en form for mål – eller fokusforskydning hos de studerende, hvor målet i sig selv blev undersøgelsen af problemstillingen og kvalificeringen af det sociale arbejde fremfor at få en god karakter til eksamen. Det kom også til udtryk, at de studerende har en opfattelse, at der er en kløft i relationen mellem teori og praksis (hvor uddannelsen repræsenterer teori) men samtidig ikke oplever teori-praksisrelationen som en kløft i den konkrete praksiskontekst, men derimod som et mødepunkt eller berigelse i samarbejdet. Kløften bliver imidlertid nærværende i deres bevidsthed i forbindelse med deres tanker om eksamen, når de forlader praksiskonteksten. Endelig blev det tydeligt, at samarbejdet bidrager til en gensidig bekræftelse af eller sikkerhed i viden – ”at vide, at man ved noget” - og handling hos såvel studerende som praktikere.