Dannelse og idrætsdidaktiske modeller: hvordan kan dannelse kvalificere valget af idrætsdidaktiske modeller

De seneste 20 år har der især i den angelsaksiske verden været et stærkt fokus på at anvende idrætsdidaktiske modeller i idrætsundervisningen med henblik på at fremme refleksioner om valg af mål, indhold og metode. Modellerne er imidlertid overvejende udviklet inden for en angelsaksisk uddannelsestradition, og de forholder sig ikke til dannelsesspørgsmål eller formålet med undervisning. Endvidere er det karakteristisk for de idrætsdidaktiske modeller, at de er udviklet enkeltvist, og der mangler derfor refleksioner om og kriterier for, hvordan man kan sammensætte modeller, der samlet set tilgodeser, at undervisningen bidrager til elevernes dannelse. Formålet med nærværende artikel er at diskutere, hvordan man med et uddannelsesteoretisk perspektiv kan kvalificere valget af idrætsdidaktiske modeller i idræts- undervisningen med henblik på dannelse. Artiklen er baseret på et litteraturstudie af idrætsdidaktiske modeller i idrætsundervisning og foreslår, at almendannelse i idrætsundervisning kan fremmes gennem Gert Biestas bestemmelse af formålet med uddannelse.